Ekspert: Masseretssag i Tyrkiet er Erdogans skueproces

I et specialbygget retslokale uden for den tyrkiske hovedstad Ankara, fremstilles 486 personer i dag i den hidtil største retssag efter kupforsøget i juli 2016. Ifølge det statsejede nyhedsbureau Andalou er der en massiv sikkerhed med 1.130 vagter, finskytter, pansrede køretøjer og droner.

Anklageskriftet mod de mange tiltalte dækker over blandt andet drab, drabsforsøg mod præsidenten og overtrædelse af forfatningen.

Men skyldig eller ej, så skal de ikke forvente nogen fair rettergang, siger mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke, Tyrkiet-kenderen Pola Rojan Bagger.

Præsident Recep Tayyip Erdogan har nemlig allerede fældet dom.

- Det er en præsident, der ikke holder sig tilbage for at udføre domstolens arbejde. Personerne i den her sag - og fængslede i det hele taget - har ringe chancer for en fair rettergang. Særligt i de politiske sager er man overladt til de politiske konjunkturer.

- Tegner billede af Tyrkiet i en storm af sammensværgelser

De mistænkte i dagens retssag er anklaget for at planlægge det mislykkede kup fra luftbasen Akinci nordvest for hovedstaden.

De tiltalte er blandt andre luftbasens tidligere chef Akin Ozturk og teologiunderviser Adil Oksuz, som tyrkiske myndigheder kalder operationens imam. Han er anklaget for at koordinere aktionen med Erdogans ærkefjende Fethullah Gülen.

Fethullah Gülen er også nævnt i anklageskriftet, men lever i eksil i USA, og de amerikanske myndigheder nægter at udlevere ham.

Pola Rojan Bagger siger, at Erdogan forsøger at sende et stærkt signal til modstanderne med masseretssagen og kalder det for en skueproces.

- Det er meget symptomatisk for Erdogan og regeringen. Man siger ”se, hvor stor en gruppe landsforæddere, der er iblandt os. Se hvor stort og omfattende et kup, vi fik nedkæmpet." Ved enhver lejlighed forsøger han at tegne et billede af et Tyrkiet, som befinder sig midt i en storm af internationale sammensværgelser og "hjemlige terrorister" og "landsforrædere".

Dommere er loyale over for Erdogan

Ifølge Turkeypurge.com, der følger efterspillet af kupforsøget, er 122.000 blevet tilbageholdt, næsten 57.000 er blevet anholdt, 149 medier er blevet lukket, og mere end 145.000 er blevet fyret. Og blandt de fyrede finder man også et stort antal dommere og andre i retsvæsenet.

- Retsstaten, som vi kender den i vestlig forstand, er ophørt. Retsvæsenet har mistet sin uafhængighed og er loyal mod Erdogan, siger Pola Rojan Bagger.

- Der findes ingen dommer eller anklager i så højt profileret en sag, der vil dømme anderledes, end hvad Erdogan mener.

Historiker og Tyrkiet-kender Deniz Serinci mener også, at retsvæsenet er et problem i Tyrkiet.

- Forskellen på Danmark og Tyrkiet er, at der er en bremsemekanisme i Danmark, hvis retsstaten undergraves. De bremsemekanismer er ikke til stede i Tyrkiet. Mange af domstolene er blevet overtaget af folk, der er loyale over for Erdogan, siger han.

- Man har fra starten sendt et signal om, at man vil slå hårdt ned.

- Det er en magtdemonstration, siger han.

Deniz Serinci understreger, at han ikke ved, hvem der er skyldig eller ej, men vurderer, at retsforfulgte i Tyrkiet er en blanding af Erdogans ”indbildte” modstandere og "reelle" modstandere.

- Tyrkiet har aldrig været i et mørkere hul

Det er kun lidt over et år siden, vi herhjemme pludselig kunne se i fjernsynet, at kampvogne og krigsfly var en del af billedet i Istanbul og hovedstaden Ankara. Flere steder blev forvandlet til en krigszone, og mindst 260 personer mistede livet.

Kuppet slog fejl, og Erdogan blev siddende på magten. Og siden da har han styrket sin position med en forfatningsændring, der gav ham flere beføjelser, og dermed fortsætter jagten på politiske modstandere.

Erdogan ønsker at holde tyrkerne på mærkerne og konsolidere sin egen magt ved at skille fårene fra bukkene, siger Polan Rojan Bagger.

- "Sværg troskab til os, eller I risikerer at havne i samme skæbne som de tusindvis af mennesker, der har mistet deres job eller kommet i arresthuse eller er dømt for dubiøse anklager", er budskabet. Det er et forsøg på at tegne et billede af en akut trusselstilstand, siger han.

Men selv om Tyrkiets regering tager skrappe midler i brug, så forstummer kritikken ikke.

I starten af juli sluttede tusindvis af mennesker sig til en ”march for retfærdighed”, der skulle gå 400 kilometer fra Ankara til hovedstaden Istanbul. Den tyrkiske oppositionsleder, Kemal Kilicdaroglu (CHP) indledte marchen, der endte i en stor demonstration i Istanbul.

Og da journalisten Ahmet Sik fra landets største oppositionsavis, Cumhuriyet, i går blev fremstillet for en dommer, affyrede han en dundertale mod præsidenten og regeringen.

- De ønsker at gøre os tavse, så vi ikke kan fortælle sandheden og afsløre deres skyld. De bruger kupmagernes blod til at forsvare deres ynkelige og sølle politiske strategi. Dem, der har magten, har kun et mål - at fortsætte deres totalitære regime, lød det blandt andet.

Men modstandere er Erdogan får ”svære og svære kår” siger Pola Rojan Bagger.

- Der er hele tiden nye anholdelser, løsladelser, razziaer og anholdelser igen i et væk. Der går ikke en uge, hvor der ikke er nogen, der stilles for en dommer.

- Tyrkiet har aldrig været i et mørkere hul. Det er en autoritær præsident med et de facto enevælde, og det er en utroligt farlig situation, hvor et flertal tager del i et historisk kollaps.