Der var ellers ros til både Nord- og Sydkorea, da den japanske premierminister, Shinzo Abe, blev spurgt ind til gårsdagens historiske topmøde mellem de to nabolande.
Her blev de to arvefjender, som formelt set har været i krig med hinanden siden 1950, enige om at få stablet en egentlig fredsaftale på plads.
Og de blev samtidig enige om, at den koreanske halvø fremover skal være fri for atomvåben.
- Jeg hilser resultatet velkomment, lød det ifølge den engelsksprogede avis Japan Today fra Shinzo Abe.
Men ser man bort fra premierministerens lykønskning, så er japanerne ikke nær så begejstrede for den seneste tids udvikling på den koreanske halvø, som man ellers kunne tro.
De føler sig nemlig kørt ud på et politisk sidespor, forklarer Camilla Nørup Sørensen, som er forsker ved Forsvarsakademiet og ekspert i østasiatisk sikkerhedspolitik.
Og de frygter samtidig, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt i de kommende forhandlinger, hvor deres tætte allierede, USA, ellers kommer til at spille en nøglerolle.
- Siden Vinter-OL i Sydkorea har Japan følt sig både overrumplet og marginaliseret i processen. Trump-administration har ikke taget japanerne med på råd men blot orienteret dem efterfølgende, siger Camilla Nørup Sørensen.
- Det skaber både frustration og en vis rådvildhed hos japanerne, at de har meget lidt indflydelse på udviklingen.
Fortsat trussel for Japan
Det er ikke mere end fire måneder siden, at forholdet mellem Nordkorea og resten af verden lå flere grader under frysepunktet.
Det nordkoreanske atomprogram havde skabt både frustration og vrede verden rundt, og den amerikanske præsident, Donald Trump, havde ligefrem truet dem med ”bål og brand, som verden aldrig har set mage til før”, hvis de truede amerikanerne med atomvåben igen.
Men ved årsskiftet åbnede den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, pludselig for et tættere samarbejde med Sydkorea.
Og siden vinterolympiaden, hvor nordkoreanske atleter deltog side om side med deres sydkoreanske kollegaer, har det diplomatisk tøbrud kun taget til i fart.
I går mødtes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med sin sydkoreanske kollega, Moon Jae-in. Og i løbet af kort tid vil den nordkoreanske leder mødes ansigt til ansigt med Donald Trump.
Men ifølge Camilla Nørup Sørensen er den japanske regering bekymret for, at Trump-administrationen ensidigt vil gå efter at få en snæver aftale på plads med Nordkorea, som først og fremmest tilgodeser amerikanernes egne interesser – såsom at få sat en stopper for nordkoreanernes atomvåben og deres udvikling af langtrækkende missiler, der kan nå til USA.
- Japanerne er bekymret for, at de efterlader et Nordkorea, som fortsat vil udgøre en national sikkerhedstrussel for Japan. Eksempelvis i forhold til kort- og mellemrækkende missiler, der godt kan nå Japan, siger hun.
USA's interesse i Japan er ikke stor
Derfor presser japanerne også på for, at de skal blive taget med på råd. Men det er svært, understreger Camilla Nørup Sørensen.
- Gennem samtaler med både Donald Trump og Moon Jae-in har de forsøgt at blive inddraget mere – og i det mindste sikre sig, at der bliver taget hensyn til nogle af deres specifikke krav, siger hun og henviser til de mindst 17 japanske statsborgere, som nordkoreanerne har bortført igennem tiden.
Shinzo Abe har satset stort på – ikke mindst over for sine vælgere – at få dem udleveret igen. Derfor tog han det også op med Donald Trump, da han tidligere på måneden besøgte ham i USA.
- Her lovede Donald Trump, at han ville tage det op. Men Japans problem er, at det står uklart, om den amerikanske præsident reelt er klar til at inddrage de særlige japanske interesser – og om han vil tage hensyn til japansk indenrigspolitik – og derved risikere, at processen kører af sporet, siger Camilla Nørup Sørensen.
Hun peger på sekspartsforhandlingerne fra 2003, hvor Nordkorea forhandlede med henholdsvis USA, Sydkorea, Kina, Rusland og Japan om at løse de sikkerhedsproblemer, som Nordkoreas atom- og missilprogram førte med sig.
Her var det særligt amerikanerne, der pressede på for, at der skulle være tale om multilaterale forhandlinger – og at både Rusland og Japan skulle sidde med ved bordet, forklarer hun.
- Det virker ikke som om, at det er en amerikansk prioritet i den nuværende situation, at japanerne skal sidde med ved forhandlingsbordet, siger hun.