Det seneste halve døgn har budt på en hel del forvirring omkring den amerikansk-ledede militærkoalitions fremtid i Irak.
I aftes kom nyhedsbureauet Reuters med en stor nyhed om, at den USA-ledede koalition ville trække sig ud af Irak.
Det skete på baggrund af et lækket brev, hvor det amerikanske militær skriver, at man vil omplacere styrker i Irak for at forberede en mulig tilbagetrækning.
Brevet var ikke bekræftet af det amerikanske forsvarsministerium, men flere medier skrev, at de havde fået det bekræftet af anonyme kilder.
Men kort tid senere sagde den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, at man ikke har planer om at trække sig ud af Irak.
Det forvirrende forløb skyldes sandsynligvis en fejl, lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.
- Det er meget svært at vide, men jeg tror simpelthen, at der er sket en fejl. Jeg tror, at generalen i Irak (som står som underskriver af brevet red.) simpelthen har skrevet brevet på forhånd, således at han havde det klar, hvis amerikanerne skulle blive smidt ud, siger lektoren.
Hvis brevet ikke er blevet sendt ved en fejl, kan der være tale om et røgslør, der skal vise iranerne, at man er på vej ud af Irak, så de ikke angriber de amerikanske soldater i landet, siger han.
- Men hvis det ikke er en decideret fejl, som det bliver meldt ud, så er det meget svært at forstå det her.
Øgede spændinger
Søndag vedtog Iraks parlament en såkaldt resolution, der opfordrer regeringen til at sende udenlandske styrker ud af Irak. Det gælder blandt andet mere end 5.000 amerikanske soldater og 130 danske soldater.
Udmeldingen fra det irakiske parlament har fået præsident Trump til at true Irak med enorme økonomiske sanktioner.
Situationen i regionen har været meget anspændt, efter et amerikansk droneangreb i fredags dræbte den iranske general Qassem Soleimani uden for Iraks hovedstad, Bagdads, internationale lufthavn.
Den iranske general var kendt som en af de mest magtfulde personer i Mellemøsten.
Qassem Soleimanis afløser, Esmail Ghaani, svor i går, at han vil "fjerne USA fra regionen" som hævn for sin forgængers død.
Imens har verdenssamfundet opfordret parterne til at deeskalere situationen, mens Nato har valgt at suspendere træningen af irakiske soldater "mens spændingerne i regionen er så intense, som tilfældet er nu".
Delte meninger i nabolandet
De seneste dage har hundredtusinder været på gaden i den iranske hovedstad, Teheran, mens der i skrivende stund afholdes en stor ceremoni for Soleimani i hans fødeby, Kerman.
Også i nabolandet Irak er fredagens dødsfald blevet markeret, fortæller DR's korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård, der befinder sig i den irakiske hovedstad, Bagdad.
Hun fortæller, at man blandt andet i lørdags i flere byer mindedes Soleimani, men også den irakisk-iranske militsleder Abu Mahdi al-Mohandes, der også omkom i fredagens amerikanske angreb.
Også i går var der fremmøde i Bagdad, hvor blandt andre medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker var mødt op, men langt fra i samme skala, som man har set det i Iran de seneste dage, fortæller Puk Damsgård.
Mange tusinde iranere har mindet Soleimani de seneste dage.
Det er dog langt fra alle irakere, der har sympati for Soleimani eller de iransk-støttede militser, fastslår hun.
Det er også værd at bemærke, at næsten halvdelen af det irakiske parlaments medlemmer var udeblevet, da man i søndags stemte for resolutionen, hvor man beder den irakiske regering om at ende tilstedeværelsen af udenlandske styrker i landet.
Her var det først og fremmest de kurdiske og sunnimuslimske partier, der blev væk.
- Det viser netop, at folk forholder sig dybt splittet til dette spørgsmål. Irak har i mange år balanceret på denne knivsæg, som handler om, at landet både er allieret og nært forbundet med Iran, men også har en allieret i USA, siger Puk Damsgård.
- Lige præcis den politik er noget, der ofte deler irakerne, siger korrespondenten.