Konflikten mellem USA, Iran og Irak er eskaleret dag for dag, siden den iranske militærleder Qassem Soleimani fredag blev dræbt i et amerikansk luftangreb.
Angrebet på iraneren foregik nemlig i Iraks hovedstad, hvor en irakisk militsleder også blev dræbt, hvilket gør konflikten endnu mere kompleks.
Få svar på de centrale spørgsmål i konflikten her:
Hvorfor dræbte USA Soleimani?
Ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, der godkendte angrebet, har den iranske general Qassem Soleimani "millioner af menneskeliv" på samvittigheden, og han har "dræbt eller alvorligt såret tusinder af amerikanere over en længere periode, og han planlagde at dræbe mange flere", tweetede den amerikanske præsident.
Blandt andet stod Soleimani ifølge Trumps sikkerhedsrådgiver bag et angreb mod en irakisk militærbase den 27. december, som kostede en amerikaner livet.
USA har længe haft et horn i siden på Soleimani, der var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde. Soleimani stod bag mange shia-muslimske militser, der kæmper for Irans interesser i Mellemøsten.
Ifølge iagttagere var Soleimani den anden mest magtfulde mand i Iran, kun overgået af den øverste religiøse leder, ayatollah Khamenei.
Hvorfor er Irak blandet ind i sagen?
Den 62-årige Soleimani var på vej ud af den internationale lufthavn i Iraks hovedstad, Bagdad, da hans køretøj blev bombet af et missil affyret fra en amerikanske drone.
Iraks regering havde ikke godkendt angrebet, som dermed var et brud på Iraks suverænitet. Irak har før kritiseret USA for at bombe en iransk-støttet milits i Irak.
I det amerikanske droneangreb døde også den irakiske general Abu Mahdi al-Mohandes, der var leder af en irakisk milits kendt som Folkehæren. Den består primært af shia-krigere og opstod i kølvandet på terrorgruppen Islamisk Stats indtog i Irak, hvor Iraks hær faldt fra hinanden.
Hvorfor vil Irak smide udenlandske soldater ud af landet?
Søndag vedtog Iraks parlament en såkaldt resolution, der opfordrer regeringen til at sende udenlandske styrker ud af Irak. Det omfatter blandt andet mere end 5.000 amerikanske soldater og 130 danske soldater.
Den officielle forklaring er, at kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat i Irak nu er overstået. De amerikanske tropper har assisteret Iraks militær i kampen mod IS siden 2014, hvor amerikanerne blev inviteret til landet. Angrebet på Soleimani på irakisk jord har dog brudt med aftalen, mener Iraks regering.
Bolden ligger nu hos Iraks premierminister, Adel Abdul Mahdi, der selv har opfordret parlamentet til at vedtage den ikke-bindende resolution.
Den politiske situation i Irak er dog noget turbulent efter massive og voldelige demonstrationer i løbet af det seneste halvår, der fik Mahdi til at trække sig som premierminister, så det er uvist, hvornår de udenlandske styrker forlader Irak.
Hvad siger USA til Iraks udmelding?
Udmeldingen fra Iraks parlament har fået USA's præsident, Donald Trump, til at true Irak med voldsomme økonomiske sanktioner, der vil få de nuværende sanktioner mod Iran til at virke "tamme".
Ifølge Trump forlader USA først landet, når irakerne har betalt for en luftbase i Irak, som amerikanerne har brugt "milliarder" af dollar på.
Amerikanske soldater i Irak har aflyst træningen af irakiske styrker, og de forlader ikke længere deres baser af sikkerhedsgrunde. Også danske soldater har indstillet arbejdet med at træne og rådgive irakiske soldater, oplyser Forsvaret.
Hvad siger Iran om angrebet?
Drabet på Soleimani har udløst enorme demonstrationer mod USA i både Irak og Iran, og Irans øverste religiøse leder, Ayatollah Khamenei, har varslet en "hård hævn" mod USA.
Qassem Soleimanis afløser, Esmail Ghaani, svor i dag på iransk stats-tv, at han vil "fjerne USA fra regionen" som hævn for Soleimanis død, og at han vil forsætte Soleimanis arbejde.
Ghaani var i mange år Soleimanis højre hånd i arbejdet med at lede og finansiere Iran-venlige militsgrupper i Irak, Libanon og Yemen, hvilket i 2012 fik USA til at indføre sanktioner mod ham.
Soleimanis datter, Zeinab Soleimani, truede samtidig amerikanske soldater under en tale i Irans hovedstad Teheran. USA står over for en "mørk tid", og "skøre Trump" skal ikke tro, at det er slut, lød advarslen fra datteren.
Søndag meddelte Irans regering, at landet vil trække sig yderligere fra den atomaftale, Iran indgik med blandt andet USA og EU i 2015. Iran vil nu berige al den uran, der er brug for, også selvom det overstiger den mængde, Iran forpligtede sig på i 2015. Atomaftalen hænger i forvejen i laser siden Donald Trump blev præsident og trak USA ud af aftalen i 2018.
Hvordan er forholdet mellem Irak og Iran?
Engang var nabolandene Iran og Irak blodige ærkefjender, da Iraks diktator, Saddam Hussein, i 1980 invaderede Irans olieområder og antændte lunten på otte års blodig krig.
I dag er forholdet væsentligt bedre, og Iran har i dag stor politisk og militær indlydelse på Irak.
Udviklingen tog for alvor fart, da USA invaderede Irak i 2003 og væltede Saddam Hussein, der var sunnimuslim.
- USA fjernede Irans værste fjende mod Vest og banede vejen for, at Iran fik en stor indflydelse i Irak, forklarer lektor på Københavns Universitet og forsker i Iran Rasmus Elling.
Det shiamuslimske Iran hjalp efterfølgende undertrykte shia-muslimer til magten i Irak, og Iran styrer og sponsorerer shia-militser i Irak, der kæmper på Irans vegne, som det også er tilfældet i Yemen, Syrien og Libanon. Blandt andet militsen Kata'ib Hizbollah - Hizbollah i Irak.
Søndag aften ramte tre raketter ned i Bagdad, to af dem tæt på USA's ambassade. Inden havde Kata'ib Hizbollah opfordret irakiske sikkerhedsstyrker til holde sig mindst en kilometer væk fra amerikanske baser.
- Mange almindelige irakere er trætte af Iran, og mange protesterer over Irans indflydelse i Irak. De mener, at Iran har overtaget USA's rolle, der af nogle ses som en besættelsesmagt i Irak, siger Rasmus Elling.
Hvordan reagerer Danmark?
Omkring 130 danske soldater opholder sig i Irak som en del af en større militær koalition mod Islamisk Stat, og de skal også ud af landet, siger de irakiske politikere.
- Vi er i løbende kontakt med vores koalitionspartnere, og vi undersøger sammen med dem det præcise omfang af afstemningen, lød det i går fra udenrigsminister Jeppe Kofod, der "ser frem til at høre mere fra den irakiske regering".
Regeringens støttepartier Enhedslisten og SF mener ikke, at Danmark bør have styrker i Irak, hvis de ikke er ønsket af Iraks regering.
Natos medlemslande er indkaldt til hastemøde senere i dag for at diskutere situationen.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Iran og Irak, pånær i de kurdiske provinser Dahuk, Erbil og Sulaymaniyah i det nordlige Irak, hvor alle ikke-nødvendige rejser dog frarådes.
Er der spørgsmål, du mangler svar på? I aften klokken 19 svarer DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård på spørgsmål her på DR.dk