Ekspert: Derfor vil Wagner-gruppen ikke længere hverve soldater i fængslet

Der kan være flere årsager til at droppe rekrutteringen af russiske indsatte, lyder det fra en Wagner-kender.

Jevgenij Prigozjin er leder af Wagner-gruppen. Nu stopper fangerekrutteringen fra russiske fængsler, siger han. (Foto: © Sergei Ilnitsky)

Det anslås, at mindst 40.000 indsatte i russiske fængsler er blevet hvervet af den berygtede lejehær Wagner-gruppen, siden Rusland for snart et år siden invaderede Ukraine.

Men den sidste fange ér blevet hvervet til Wagner-gruppen, og det er officielt slut med at love frihed i bytte for seks måneders militærtjeneste ved fronten.

I hvert fald hvis man skal tro gruppens leder, Jevgenij Prigozjin.

- Vi har indstillet rekrutteringen af fanger til Wagner PMC (private military company, red.). De, der arbejder for os nu, opfylder alle deres forpligtelser, skriver han ifølge CNN på beskedtjenesten Telegram.

Spørger man Niklas Rendboe, ville det være opsigtsvækkende, hvis Prigozjin ikke taler sandt.

Jevgenij Prigozjin og den russiske præsident Putin går mange år tilbage. "Putins kok" er Prigozjin tidligere blevet kaldt, fordi hans tidligere cateringfirma Concord blev Putins foretrukne, når der skulle serveres mad til præsidentielle statsmiddage. (Foto: © Uncredited, Associated Press)

Han er projektforsker ved Forsvarsakademiet og har skrevet speciale om Wagner-gruppen.

Rendboe påpeger, at nyheden har floreret på rygtebasis i et stykke tid, og ifølge ham kan Prigozjins beslutning skyldes flere ting.

- Det ville være mærkeligt at sige, hvis det ikke var sandt. Han har været meget offentlig omkring Wagner-gruppen, så det ville være en underlig vaklen rent kommunikativt, siger han.

Dårligt ry

Hvorfor rekrutteringen stopper, kan der ifølge Niklas Rendboe være flere årsager til.

En af dem kan være, at afhoppere fra Wagner-gruppen har kritiseret den træning, de modtog, inden turen gik til fronten.

- Wagner er en forretning. Det er en leverandør af soldater til militæret, og de skal have nogle penge og noget materiel for at kunne rekruttere, træne og få folk til fronten. Hvis der er udbredte fortællinger, der indikerer, at meget af det er brugt på ingenting, så er det en årsag til at stoppe projektet, siger Niklas Rendboe.

En anden årsag kan være, at der simpelthen ikke er ligeså meget brug for lejesoldaterne, som der var i starten af krigen.

Den militære tænketank Institute for the Study of War vurderede i en rapport fra 8. februar, at "russiske styrker har genfundet initiativet og er begyndt på deres næste store offensiv i Luhansk-regionen".

Wagner-gruppens hovedkvarter i Sankt Petersborg i Rusland. (Foto: © Anatoly Maltsev, Ritzau Scanpix)

Hvorvidt der er tale om en decideret "storoffensiv" er svært at svare på.

Ikke desto mindre kan den nye militære strategi være grund til at skrotte russiske fængselsindsatte med hang til krudt, kugler og længsel efter frihed, mener Niklas Rendboe.

- Med den indebærer det, at de har deres regulære styrker. Jeg tror, at det er en strategisk beslutning, hvor man evaluerer sine muligheder. Man kunne godt være gået videre med fanger rekrutteret til Wagner-gruppen, men man kunne også lade være. Nu har man valgt at lade være, siger han.

Et endeligt farvel?

Om stoppet for fangerekrutteringen kan være starten på enden for Wagner-gruppen, er nok for optimistisk at spekulere i, understreger Niklas Rendboe.

- Det er for tidligt at sige. Der er stadig oprindelige Wagner-soldater tilbage, som primært består af folk, der eksempelvis tilhører ultranationalistiske miljøer i Rusland, siger han.

Derfor er det også svært at spå om gruppens fremtid. Det er nemlig ikke kun i Rusland, at gruppen har været eller er aktive.

Lejesoldater fra den berygtede hær er set i blandt andet Libyen, Sudan, Mozambique og Mali.

- Det er nærliggende at tænke, at Prigozjin tvinges tilbage på den bane, han var på for et år siden, hvor han og Wagner var mere aktiv i udlandet. Der tror jeg stadig, at man vil bruge hans folk, siger Niklas Rendboe.