Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning at trække de amerikanske styrker ud af Afghanistan.
Sådan lød det i går aftes fra den amerikanske præsident, Joe Biden, da han talte til nationen, 24 timer efter at de sidste amerikanske soldater var steget ombord på et fly og fløjet ud af lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul.
- Det var tid til at afslutte denne krig, lød det blandt andet fra præsidenten, som dermed fastholdt den linje, som han har lagt de seneste uger.
Selvom udførslen af den amerikanske tilbagetrækning indtil videre mest har givet Joe Biden skrammer, så håber han formentlig på, at den - på sigt - vil blive en politisk vindersag. Det vurderer Anders Agner, USA-ekspert og chefredaktør på netmediet Kongressen.com.
- Han satser virkelig på, at nu hvor man er ude, og der ikke er flere amerikanske tropper tilbage i Afghanistan, så kan det her blive en vindersag for ham. Det har det ikke været indtil videre, men det er det, han håber på nu, fordi der generelt i den amerikanske befolkning er et ønske om, at man skal ud af Afghanistan, siger Anders Agner.
Satser på den lange bane
Den amerikanske exit, som blev annonceret i foråret, har ellers været præget af kaos, efter Taliban for få uger siden indtog Afghanistan med rasende fart og sendte præsidenten og tusindvis af afghanere på flugt – mange af dem mod lufthavnen i hovedstaden Kabul.
Her kulminerede situationen i sidste uge, da Islamisk Stat udførte et terrorangreb og dræbte mindst 100 civile og 13 amerikanske soldater.
Biden er langt fra den første præsident, der har haft ansvaret for krigen i Afghanistan. Faktisk er han den fjerde præsident, der sidder i Det Hvide Hus, siden krigen startede, og hans forgængere, demokraten Barack Obama og republikanske Donald Trump, havde begge ambitioner om at afslutte krigen i Afghanistan.
Den aftale med Taliban, som har muliggjort den amerikanske exit, blev indgået af Trump-administrationen i februar 2020.
Joe Biden er endt med at skulle føre opgaven ud i livet - en bunden opgave videregivet fra hans forgænger, har han flere gange udtalt. Og det har kostet på populariteten, fortæller Anders Agner.
For selvom et flertal af amerikanere ifølge flere meningsmålinger er enige i, at USA ikke bør være i Afghanistan, så kan man ikke sige det samme om de amerikanske vælgeres nuværende opbakning til deres præsident.
Joe Biden ligger nemlig lige nu på det laveste niveau, siden han blev præsident i januar, og skal man tro det vægtede gennemsnit hos Real Clear Politics, der danner et samlet overblik over USA’s største meningsmålinger, så er der lige nu flere vælgere mod ham, end der er med ham.
- Det i sig selv er noget skidt på den korte bane, siger Anders Agner og fortsætter:
- Men det, som Biden selvfølgelig håber på, kommer til at ske på den lange bane, er, at amerikanerne faktisk bliver glade for, at han satte handling bag sit løfte. At det var ham, der rent faktisk sagde, at nu skal vi ikke være i Afghanistan mere og så gjorde noget ved det.
Her kan du høre en bid fra Bidens tale i går aftes:
Økonomien vækker genklang
Under sin tale gentog præsidenten de store omkostninger, som krigen i Afghanistan har haft for USA. Ikke blot har 2.000 amerikanske soldater mistet livet, men krigen har også kostet USA 300 millioner dollar om dagen i de to årtier, som den har varet, lød det fra præsidenten.
Argumentet om, at krigen har været usandsynligt dyr for USA, er et af dem, der slår hårdt, og som vil vække genklang hos amerikanerne - trods den kaotiske proces, siger Anders Agner:
- Det er noget, som amerikanerne forstår, hvis man spørger: Er I klar over, hvad det her koster, og hvad vi kunne få for de penge i stedet for? Det var også argumentet fra Trumps side, dengang han var præsident, nemlig at vi kan bruge de her mange, mange penge, vi bruger i Afghanistan, på for eksempel sundhed og uddannelse hjemme i USA, siger han og fortsætter:
- Det er det argument, Biden også i høj grad benytter sig af nu, og det vil have en klangbund i den amerikanske befolkning. Og det håber han også vil kunne bruges fremadrettet i forhold til den kritik, der vil komme af den måde, man gjorde det på, hvor man kan sige, at ja, der var rent stilistisk nogle ting, der ikke gik efter bogen, men den overordnede linje er den rigtige.
En flanke er åbnet
Biden og hans administration har også fået skarp kritik fra den politiske opposition i Washington for den måde, udtrækningen er løbet af stablen på. Og der er ikke udsigt til, at kritikken vil stilne - hverken i den nærmeste fremtid eller frem mod midtvejsvalget i 2022 og præsidentvalget i 2024, siger Anders Agner.
- De har opdaget, at det her ikke er gået, som Biden havde håbet, og at de har en flanke, de kan angribe fra – og det gør de. Derfor kommer vi også til at se et kæmpe politisk slagsmål, der vil fortsætte i den kommende tid, både frem mod midtvejsvalget i 2022, men også frem mod præsidentvalget i 2024, siger han og fortsætter:
- Fordi hver eneste gang man skal tale om at betro nogen et ansvar, så vil republikanerne male med Afghanistan-penslen og sige, at det her er det bedste bevis på, at demokraterne ikke kan håndtere ledelsesansvar.
USA har haft tropper i Afghanistan siden 2001, efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september samme år. Den militante bevægelse al-Qaeda, som dengang havde hjemme i Afghanistan, tog ansvaret for angrebet, der kostede knap 3.000 amerikanere livet.