Det er den længste amerikanske krig nogensinde.
Men nu er en aftale om tilbagetrækning af tusindvis af amerikanske soldater inden for rækkevidde.
Senere i dag forventes USA og den militante Taliban-bevægelse at underskrive en form for fredsaftale.
Men hvorfor er det pludselig muligt efter 18 år med krig og tusindvis af dræbte?
DR Nyheder har spurgt konsulent ved Forsvarsakademiet David Vestenskov, der har forsket i den sikkerhedspolitiske situation i Afghanistan.
Hvad har ændret sig?
- Den primære grund til, at det er blevet muligt, er, at hovedprioriteten fra amerikansk side pludselig er blevet den samme som Talibans hovedprioritet – nemlig at få amerikanske styrker ud af Afghanistan. Det er drivkraften bag den her aftale, siger David Vestenskov.
Men det store vendepunkt kom allerede i 2018, da USA indledte forhandlinger direkte med Taliban.
Indtil da havde USA insisteret på, at afghansk fred var et internt anliggende, som skulle forhandles mellem Taliban og den afghanske regering.
Men talibanbevægelsen har nægtet at forhandle med den afghanske regering, som den opfatter som ugyldig og som USA's forlængede arm.
- Fra Talibans side har man sagt meget klart fra starten af, at hvis vi skal forhandle om noget, så skal vi forhandle med USA, siger David Vestenskov, og fortsætter.
- Den store ændring kom, da man fra amerikansk side valgte at sige, vi tager de her forhandlinger med den part (Taliban red.), som vi ellers ikke har villet snakke med - indtil nu.
Hvordan kom vi hertil?
Krigen i Aghaniststan, der er blevet døbt 'The Forever War', har nu stået på i længere tid end Vietnam-krigen. Længe nok til at man nu kan være amerikansk soldat i hæren uden at have oplevet terrorangrebet den 11. september.
- Der er ingen tvivl om, at den amerikanske befolkning gerne vil have deres soldater hjem. Der er simpelthen ikke indenrigspolitisk opbakning til det i USA, så derfor har man ledt efter forskellige muligheder for at opnå en tilbagetrækning, siger David Vestenskov.
I årevis har USA forsøgt at afslutte krigen. Barack Obama prøvede med den såkaldte 'surge', der sendte mange tusinde flere soldater til Afghanistan.
Da Obama indtog Det Hvide Hus, var der lidt over 30.000 amerikanske soldater i Afghanistan, men få år senere var der flere end 100.000 - på højdepunktet i 2011, skriver det amerikanske medie NPR.
Målet var at nedkæmpe det fundamentalistiske Taliban hurtigt. Det mislykkedes som bekendt.
- Så har man siden forsøgt at styrke de afghanske sikkerhedsstyrker massivt med henblik på at gøre dem i stand til at nedkæmpe Taliban. Det var også indledningsvist Donald Trumps prioritet, siger David Vestenskov.
- Man er kommet frem til den konklusion, at der ikke er nogen militær sejr i Afghanistan. Der skal en eller anden form for politisk aftale til.
Hvor samlet står talibanbevægelsen?
- Taliban er ved at udvikle sig til en paraplyorganisation, hvor forskellige mindre grupperinger køber ind på idéen, fordi det er i deres egen interesse, og de har en lokal agenda. De kan være en del af opiumsmugling eller andet, siger David Vestenskov.
Han forklarer, at den altoverskyggende enighed mellem grupperne i Taliban består i, at man gerne vil have de amerikanske styrker ud af Afghanistan.
En fredsaftale med USA ville give Taliban en reel mulighed for at få den internationale anerkendelse, som bevægelsen ikke havde, da den styrede Afghanistan i 90'erne og gav husly til Osama bin Laden.
- Taliban bliver ofte fremstillet som en stærk og homogen bevægelse. Men det vil vise sig i den nærmeste fremtid, hvor homogen og stærk den bevægelse egentlig er.
Har Taliban en politisk vision?
- Hvis man kigger længere frem, så er det meget svært at se den politiske vision.
- Der har ikke været en udmelding om, at "sådan her ser vi Afghanistan indrettet efter en amerikansk tilbagetrækning", siger David Vestenskov.
I 1996 overtog Taliban den afghanske hovedstad, Kabul, og dermed også kontrollen med landet, hvor der blev indført indført en ultrakonservativ og ekstrem udgave af islam.
Kvinder blev stort set udelukket fra det offentlige rum og tvunget til at bære burka. Der blev indført forbud mod internet, musik og tv.
Overtrædelser af loven kunne medføre straffe som håndsafhugning, stening og hængning.
Men David Vestenskov vurderer, at der ikke længere er opbakning til et ligeså ekstremt styre.
- Der har været mindre udmeldinger om, at Taliban er blødt lidt op i forhold til 90’erne, i forhold til at kvinder kan få lov at arbejde og piger kan få lov at gå i skole, siger David Vestenskov.
Kan Taliban indgå i et fredeligt samarbejde?
Hvis fredsaftalen som forventet bliver underskrevet, så skal Taliban kort efter indlede fredsforhandlinger med den afghanske regering.
Men David Vestenskov er yderst skeptisk over for, om det kan lade sig gøre.
- Taliban er gearet til at være en militant bevægelse. Det er ikke gearet til at forvalte politisk magt. I hvert fald ikke som det ser ud lige nu, siger David Vestenskov.
Han tror ikke på en løsning, hvor Afghanistan bliver delt, og Taliban får sit eget område.
- Taliban er en bevægelse, som vil have magten egenhændigt og ikke rigtig har prøvet andet. Hvordan indgår de i et magtdelingssystem?
Han tror dog heller ikke, på at man kommer til at se Taliban på stemmesedlen til et valg i Afghanistan.
- Det er en fundamental del af deres dna at basere et samfund på et ikke-demokratisk fundament, siger David Vestenskov.
- Jeg kan slet ikke forestille mig, at de vil indgå i et valg på lige fod med andre politiske partier, og hvis de ikke vil det, så er det pludselig et rigtigt godt spørgsmål, hvordan man så deler magten?
Derfor frygter David Vestenskov, at fredsaftalen med USA i sidste ende kan skubbe Afghanistan tættere på en ny borgerkrig.
- Hvis aftalen indeholder en klar plan for amerikansk tilbagetrækning, så gør den, hvad Taliban hele tiden har ønsket, og det er at svække det eksisterende system, som ikke er stærkt i forvejen, siger han.
- Der ser jeg en reel risiko for, at det langsomt vil bryde sammen, og så kommer vi tæt på et borgerkrigsscenarie, siger David Vestenskov.