'Hvis USA ikke er i Afghanistan, giver det ikke mening, at vi er der.' Jo, mener minister

Afghanistan er i vores region, og derfor må Europa tage ansvar, siger forsvarsministeren.

Om USA's præsident, Donald Trump, virkelig trækker de amerikanske tropper ud, er endnu uvist. (Foto: © Mark Makela, Scanpix)

Der er 150 danske soldater i Afghanistan. USA har 14.000.

Og hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, sætter handling bag sine ord og trækker amerikanerne hjem, så bør Danmark overveje at gøre det samme.

Det mener chefkonsulent og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet David Vestenskov.

- Hvis de ikke er der, så giver det heller ikke nogen mening fra dansk side at være der, siger han i P1 Morgen.

Præsident Donald Trump har længe proklameret, at det er spild af penge at have amerikanske soldater i Afghanistan på snart 20. år.

- Vi har været der i 19 år. Det er latterligt, sagde han for nylig.

Spørgsmålet er, hvad Danmark vil gøre, hvis han for eksempel trækker halvdelen af de amerikanske styrker ud. Vi er nødt til at gøre vores stilling op, lyder det fra David Vestenskov.

- Man ville i hvert fald være nødt til fra dansk side at se på, om det overhovedet giver mening at halvere det danske bidrag også, for når alt kommer til alt, så er vi i Afghanistan, fordi amerikanerne er der.

Europa skal tage ansvar

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) køber ikke ind på den præmis.

- Der er stadig et rigtig stort problem, der handler om terror, og der er et stort problem, der handler om migration. Det bliver vi nødt til at forholde os til, og for mig at se involverer det, at vi har soldater i Afghanistan.

Hun erkender, at 'det er svært i Afghanistan', og derfor kommer der også til at gå lang tid, før Danmark ikke har en opgave at løfte - også uden USA, lyder det fra ministeren.

Forsvarsminister Trine Bramsen ser ikke for sig, at de danske soldater skal trækkes hjem, selv hvis amerikanerne forlader Afghanistan. (Foto: © Niels Christian Vilmann, Scanpix)

- Jeg har svært ved at se, at vi ikke skulle fastholde vores bidrag, siger Trine Bramsen.

- Det kan være, vi kommer til at stå i en situation, hvor de europæiske lande skal tage større ansvar, og det kan man næppe sige er urimeligt, men indsatsen her er vigtig, fastslår hun.

Ifølge Trine Bramsen giver det faktisk ganske god mening. Afghanistan ligger i vores region, påpeger hun. Derfor har vi et ansvar at løfte.

- Det, der er vigtigt, er at sikre, at Afghanistan ikke igen bliver et arnested for terrorister, og derfor synes jeg, at vi har et ansvar for at holde fast i indsatsen her, siger hun.

Flere fejl at rette op på

De danske soldater i Afghanistan er i dag en del af et større Nato-bidrag og har en beskyttende funktion. De sidste kampsoldater blev trukket ud af landet i 2013.

Indtil da havde krigen ifølge Forsvarsministeriet kostet mere end 13 milliarder kroner.

Problemet i dag er ifølge David Vestenskov, at den bygger på et fejlslagent fundament.

- Men man har haft en tendens til at tænke, at jo flere penge, man hældte i det, jo bedre. Problemet er nu, at man har skabt et system, som udelukkende er baseret på vestlig støtte, siger han.

Det skaber spændinger mellem den afghanske regering og vigtige nabolande i regionen, forklarer han.

- Der skal laves nogle politiske løsninger, hvor naboer som Pakistan og Iran indgår, for at det bliver bæredygtigt, og så skal systemet være bæredygtigt indenfor afghanske økonomiske rammer. Der er vi slet ikke i dag, siger David Vestenskov