Sommeren igennem har Malmø været hærget af over 100 natlige bilbrande, mens politiet har anholdt en mand og efterlyser en anden.
Nu skal højtflyvende, summende droner overvåge byen og hjælpe politiet til hurtigere at opdage ildpåsættelserne, der sker i store områder over hele Malmø.
Dronerne skal erstatte den politihelikopter, der har hænge over byen de seneste dage - de er nemlig langt billigere i både indkøb og drift- og mere lydløse, skriver Sydsvenskan.
- Den giver samme positive effekt som en helikopter. Vi kan hurtigere se, hvor vi skal sende vores patruljer hen, hvis vi skal afspærre et område for at anholde nogen. Havde vi haft sådan en situation i nat, havde det været simpelt at følge køretøj og personer på jorden, siger Mats Karlsson, konstitueret politimester i Malmø, om tirsdag nat, hvor det svenske rigspolitis droner var i brug første gang.
Det medfører blandt også, at politiet har indført et midlertidigt flyveforbud over Malmø, som det kræves i Sverige, når en drone bevæger sig ud af dronepilotens syn.
Samtidig sætter politiet ekstra motorcykelbetjente på gaden, der hurtigt kan omdirrigeres, ligesom flere civilklædte betjente, der både skal gribe forbryderne på fersk gerning og lave efterforskningsarbejde for at opklare, hvem der står bag.