Et helt usædvanligt brutalt angreb på palæstinenserne.
Sådan beskriver DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgaard, det brandattentat, som natten til fredag kostede en halvandenårig palæstinensisk dreng fra Vestbredden livet.
Her blev der sat ild til et hus i landsbyen Duma, der ligger i den nordlige del af det palæstinensiske landområde. Og ifølge Puk Damsgaard tyder alt på, at det var israelske bosættere, der stod bag attentatet.
På husmuren var der nemlig blevet tegnet en davidsstjerne samt skrevet ordet ”hævn” på hebraisk. Og den israelske regering har allerede betegnet nattens angreb som ”terrorisme”.
- Det er ganske usædvanligt, at de israelske myndigheder så klart har betegnet nattens attentat som terror. Men der var også tale om et ganske usædvanligt brutalt angreb, siger DR’s korrespondent.
Vil blive retsforfulgt
Det er ikke unormalt, at israelske bosættere går til angreb på palæstinenserne.
Angrebene har fundet sted i årtier, og alene i 2013 stod israelske bosættere ifølge FN bag 399 angreb mod palæstinenserne på Vestbredden.
- Der er både tale om større og mindre angreb på marker, moskeer og mennesker. Og der har også været angreb den anden vej, siger Puk Damsgaard.
Angrebene har dog ofte ingen konsekvenser haft for bosætterne, fortæller DR’s korrespondent. Men en talsmand for den israelske premierminister har allerede meddelt, at de israelske myndigheder vil stille gerningsmændene for retten.
Og ifølge Puk Damsgaard er der ingen tvivl om, at gerningsmændene vil blive retsforfulgt.
- Hvis man altså finder frem til dem, siger hun.
Pres fra EU
Der er dog ingen tvivl om, at Israels regering er under pres efter angrebet, som har forværret det i forvejen højspændte forhold mellem israelerne og palæstinenserne.
EU har i dag efterlyst, at Israel indfører en nultolerance-politik over for bosættervold, fortæller Puk Damsgaard.
- Der er vi dog langt fra at være i øjeblikket, siger hun.
Derudover har den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, meddelt, at attentatet er ”en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden”.
Han vil nu have Den Internationale Straffedomstol i Haag til at se på sagen.