Flygtningelejrene i Jordan strækker sig så langt, som øjet kan se. I telte og barakker bor mere end 600.000 mennesker på flugt - mænd, kvinder og børn.
Og de mange syriske flygtninge, som i løbet af de sidste fire år er flygtet fra den blodige konflikt i deres hjemland, er i en mere desperat situation i dag end nogensinde før.
Det fortæller Steen Nørskov, vært på P1 Orientering og P1 programmet ’Arabiske Stemmer’ fra Jordan.
- For et år siden kunne halvdelen af de syriske flygtninge brødføde sig selv og deres børn. I dag er det ifølge FN kun én ud af 10, siger han til P1 Morgen.
FN er løbet tør for penge
Samtidig kommer meldingen fra FN om, at en kvart million flygtninge i Jordan i de seneste dage har fået besked om, at FN ikke længere har penge til at hjælpe dem.
FNs fødevareprogram World Food Programme stopper hjælpen i området med virkning fra i dag.
- Det bringer dem i en fuldstændig desperat situation. Mange af dem har været her i to år, nogle af dem har været har længere. De har brugt, hvad de har haft med af opsparing, de har solgt, hvad de havde af værdier. Og de har i de to år ikke haft mulighed for at arbejde, for de må ikke arbejde i Jordan, siger Steen Nørskov.
- Derfor er næsten alle syrere her afhængige af den hjælp, som verdenssamfundet kan sende dem gennem FN eller andre internationale organisationer.
Sælger sig selv for at overleve
Den desperate situation presser de mange syriske flygtninge ud i tilsvarende desperate situationer.
Nogle tyer til illegalt arbejde og prostitution for at brødføde deres familier, fortæller Sten Nørskov.
- Der er endda syrere, der tager deres børn ud af skolen og sender dem ud i gaderne for at arbejde. Dem, der er allermest desperate, sælger simpelthen deres børn til prostitution. Nogle lader deres små piger gifte væk - helt ned til 13-14 års alderen, fortæller Steen Nørskov.
Europa eller tilbage til ruinerne
Manglen på den mest basale nødhjælp – nemlig FN’s fødevarehjælp - vil ifølge FN få en del af flygtningene til at rykke teltpælene op og slutte sig til den flygtningestrøm, der søger mod Europa. Andre vil søge tilbage til det krigsplagede Syrien og forsøge at skabe sig et liv i ruinerne.
Men det vil ikke være en mulighed for de svageste flygtninge, fortæller Steen Nørskov.
- Nogle af de familier, jeg har mødt, og som hører til de allersvageste, siger, at det har de ikke engang overvejet. De ved simpelthen ikke, hvordan de skal komme fra Jordan og ud på den flugtrute, der fører mange hundredtusinde på flugt mod Europa i disse måneder og uger, siger han.
Jordan når grænsen
I Jordan har man siden krigens begyndelse åbnet skolerne for de syriske børn, delt landets sparsomme vandressourcer med de mange flygtninge og, indtil for nyligt, tilbudt gratis lægebehandling og indlæggelse på landets hospitaler til sårede og syge flygtninge.
Men nu er Jordan, som er fattigere end både Tyrkiet og Libanon, der har taget de fleste af de andre flygtninge, også ved at nå sin grænse, fortæller Steen Nørskov.
- Jordanerne har delt alt, hvad de overhovedet har kunne. Men nu kan de ikke mere, siger han
Hjælpen er ikke til at se
I forhold til, hvor meget de europæiske politikere, heriblandt de danske, taler om nødvendigheden af hjælp i nærområdet, så er hjælpen til at overse, når man bevæger sig rundt i området, fortæller Steen Nørskov.
- I det omfang der kommer hjælp, så er det alt, alt for lidt. Så den hjælp, vi taler så meget om at give i nærområdet, det udebliver groft sagt. Den kommer i hvert fald slet ikke i det omfang, der er nødvendig.
Både Jordan og Libanon har lukket grænserne til Syrien, så det ikke længere er muligt for syriske flygtninge at komme ind i nabolandene. Man kan dog godt bevæge sig den anden vej.
Ifølge FN opholdt der sig den 23. august 629.245 syriske flygtninge i Jordan alene. Tallet tager ikke højde for de flygtninge, der endnu afventer registrering. Libanon huser samtidig mere end en million syriske flygtninge, Tyrkiet næsten to millioner.
På torsdag sender DR en særudsendelse om flygtningekaos i Europa. Det er på DR2 mellem kl. 20.00 og 22.30