Ungarn og Polen har lagt sig alvorligt ud med Danmark og de andre EU-medlemslande, efter at de her til eftermiddag valgte at blokere for unionens store corona-genopretningspakke på svimlende 13.600 milliarder kroner.
Det betyder blandt andet, at medlemslandene endnu ikke kan komme i gang med at optage de fælles coronalån for 5.600 milliarder kroner, som skal hjælpe især de sydeuropæiske lande med at komme sig ovenpå den voldsomme økonomiske krise, de lige nu befinder sig i som følge af pandemien.
Derudover kan det komme til at skabe problemer for EU's nye langtidsbudget, som skal træde i kraft ved årsskiftet og gælde de kommende syv år.
- Jeg beder indtrængende medlemslandene om at påtage sig et politisk ansvar og tage de nødvendige skridt, der skal til for at kunne få færdiggjort hele pakken. Det her handler ikke om ideologi, men om at hjælpe vores borgere gennem den værste krise siden Anden Verdenskrig, lyder det fra EU's budgetkommissær, Johannes Hahn.
Afviser kompromis
Årsagen til blokaden er den såkaldte retsstatsmekanisme, som stats- og regeringscheferne blev enige om at indføre under det langstrakte budgettopmøde i juli, hvor hele genopretningspakken blev forhandlet på plads.
Tanken bag mekanismen er, at det fremover skal være muligt at smække EU-kassen i over for de medlemslande, som ser stort på de helt grundlæggende retsstatsprincipper og eksempelvis indskrænker dommernes uafhængighed fra politikerne.
Det er noget, både Ungarn og Polen er blevet kritiseret for at gøre i de senere år.
- Polens retsreformer har siden 2015 været en væsentlig årsag til heftige uenigheder, både internt i landet og på EU-niveau, og de har rejst alvorlige bekymringer, hvoraf flere fortsat er der, lød det så sent som i september fra Europa-Kommissionen, hvor der også var skrappe ord om Ungarn:
- Uafhængige medier udsættes systematisk for hindringer og trusler, og det vækker yderligere bekymring, at man fortsat ser, at denne slags medier bliver opkøbt.
Det har længe mødt hård modstand fra både europaparlamentarikere og en række af de andre EU-lande, heriblandt Danmark, der har presset på for en så skrap retsstatsmekanisme som muligt.
Tidligere på måneden blev forhandlere fra Europa-Parlamentet og medlemslandene så enige om at stramme retsstatsmekanismen yderligere, men det vil hverken Polen eller Ungarn nu sige god for.
V: Vi skal kalde deres bluff
Ifølge den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, bygger retsstatsmekanismen på "vilkårlige og politisk motiverede kriterier", hvor målet er at ramme netop lande som Polen.
Og Ungarns nationalkonservative regering med premierminister Viktor Orban i spidsen vil slet ikke acceptere, at der bliver lavet en kobling mellem udbetalingen af EU-midlerne og de retsstatsprincipper, som alle lande ellers skal overholde for at være med i samarbejdet.
- Det er ikke Ungarn, der har ændret holdning eller position. Vores holdning (til spørgsmålet, red.) har været klar hele vejen igennem, lyder det fra Zoltan Kovacs, der er talsperson for den ungarske regering.
Spørgsmålet er nu, hvad der skal til for at få løst striden, så både langtidsbudgettet og genopretningsfonden kan træde i kraft. I Europa-Parlamentet, der har presset på for en hård retsstatsmekanisme, er der dog ingen planer om at give efter for presset.
- Retsstaten handler hverken om ét enkelt land eller om Øst og Vest. Det er neutralt, og det gælder for alle. Hvis man respekterer retsstatsprincipperne, er der intet at frygte. Det er uansvarligt at spænde ben for finansieringen af Europa værste krise i årtier, lyder det fra Manfred Weber, der er formand for parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP, hvor Viktor Orbans Fidesz-parti også er medlem.
Derfor skaber Ungarns premierminister, Viktor Orban, så stor debat i Bruxelles
Morten Løkkegaard, der står i spidsen for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, er egentlig ikke overrasket over, at Ungarn og Polen i dag afvist genopretningspakken.
- Det er på mange måder forventeligt, for de har gjort det før, og de vil formentlig gøre det igen. Der er tale om iskold interessevaretagelse fra deres side, men det betyder også, at vi ikke må ryste på hånden. Vi skal derimod stå samme og kalde deres bluff. Og det er der fuldstændig enighed om i de store grupper i parlamentet, siger han.
En lignende melding kommer fra Socialdemokratiet.
- Det forslag, der ligger til en retsstatsmekanisme må ikke blive mere udvandet. Ungarn og Polen skal presses til at give sig. Europa-Parlamentet kommer ikke til at acceptere mindre end den aftale, der blev indgået i sidste uge, lyder det på Twitter fra Christel Schaldemose.
Opdateret med kommentar fra Christel Schaldemose.