EU-landene er klar til at hæve den grønne barre og reducere deres udledninger af drivhusgasser med mindst 55 procent, inden årtiet er omme.
Det er status, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre stats- og regeringschefer har brugt hele natten og noget af morgenen på at blive enige om deres nye klimamålsætning for 2030.
EU’s nuværende mål er en reduktion på 40 procent i forhold til udledningsniveauet i 1990.
- Europa går forrest i kampen mod klimaforandringerne, lød det fra rådsformand og mødeleder Charles Michel, da aftalen landede klokken 8.20 her til morgen.
Sidste år aftalte medlemslandene, at de skal være klimaneutrale – altså ikke udlede flere drivhusgasser, end de optager – om mindre end 30 år. Derfor er det nye klimamål vigtigt, da det kommer til at sætte tempoet for deres grønne omstilling i de kommende år.
- Det er jo historisk. Vi har aldrig nogesinde været så højt oppe før, siger statsminister Mette Frederiksen.
Hun var egentlig rejst til Bruxelles med kravet om en reduktion på 65 procent. Men hun vidste godt på forhånd, at det ville være noget nær umuligt at forhandle hjem, og derfor er hun fint tilfreds med de "mindst 55 procent".
- Det, at vi kunne få truffet denne beslutning, er i mine øjne både afgørende for EU og for vores europæiske klimaambition - men det er også afgørende for den globale klimakamp, for EU skal være med til at skubbe på de andre, siger hun.
Venter på ny lov
Der er dog kun tale om et overordnet mål. Vejen derhen skal først brolægges senere.
- Der udestår nogle sværdslag efter det her, understreger statsministeren.
Det bliver i den grad en både kompleks og dyr opgave, som utvivlsomt vil føre til en række hårde politiske armlægninger i de kommende måneder og år. Hvis målet skal nås, kræver det nemlig, at alle sektorer, lige fra landbruget og byggeriet til luftfarten og resten af transportområdet, bliver endevendt for at for at se, om de kan gøres mere klimavenlige end i dag.
Det kunne eksempelvis være, at der skal stilles skrappere krav til energirenovering af bygninger, at det nuværende CO2-kvotesystem skal ændres, og at der skal fastsættes højere krav til, hvor stort CO2-udslippet fra lastvogne og personbiler må være.
De nye lovforslag, der skal opdatere hele EU’s klima- og energipolitik, kommer først i juni næste år. Det samme er tilfældet for de nationale mål, som skal fastsætte, hvor meget landene hver især skal reducere deres drivhusgasudledninger med, så de kan nå den fælles 2030-målsætning.
Og det er her, det kan komme til at gøre ondt på de enkelte medlemslande, ikke mindst i Østeuropa, hvor flere ikke er så langt med omstillingen, som Danmark eksempelvis er.
- Den bekymring er fuldstændig reel og legitim, og jeg forstår den til fulde, understreger Mette Frederiksen.
- Der er kæmpe stor forskel på vores udgangspunkt i de europæiske lande. Og vi kan bare se i Danmark, der er et af de lande med de allerhøjeste klimaambitioner, hvor svært det er, når man begynder at skulle omsætte de flotte ord, mål og overskrifter til praktisk handling og konkrete beslutninger.
Penge til Nordjylland
Det var også det, der fik forhandlingerne til at trække i langdrag, for især Polen ønskede på forhånd en langt mere detaljeret køreplan end blot den overordnede målsætning.
Polakkerne er stadigvæk stærkt afhængige af deres kulkraftværker. Og selvom de er gået i gang med den grønne omstilling, frygtede de at binde sig til en for høj målsætning, uden at vide hvad den kommer til at indebære - eller hvad de kan få i EU-støtte for at nå i mål med den.
Men landene er kun blevet enige om nogle overordnede principper, som Europa-Kommissionen så kan læne sig op ad, når den i de kommende måneder skal udarbejde de nye klimalovforslag.
Til gengæld har polakkerne og ligesindede nu fået lovning på, at de i høj grad vil blive inddraget i den proces, og at de fattigere medlemslande ikke kommer til at skulle bære en uforholdsmæssig stor del af byrden, når de enkelte landemål skal fastsættes.
Et andet stridspunkt var finaniseringen.
Det bliver nemlig dyrt at gøre medlemslandene grønnere, og derfor var der også flere lande, ikke mindst i Østeuropa, der forhånd var bekymrede for de økonomiske omkostninger og konsekvenserne for deres økonomier.
EU-landene er dog allerede blevet enige om at bruge omkring en tredjedel af deres næste syvårsbudget og corona-genopretningsfond, som samlet set løber op i 13.600 milliarder kroner, på klimaet.
Der er blandt andet øremærket næsten 130 milliarder kroner til den såkaldte 'fonden for retfærdig omstilling', som skal målrettes de regioner, der har størst udfordringer med grønne omstilling – heriblandt Nordjylland.
'Sikret vores interesser'
Men nattens kompromis lægger også op til, at blandt andet polakkerne sammen med de fattigere medlemslande kan få flere penge i støtte, og derfor møder det samlede slutresultat også glæde hos den polske regering.
- Vi er blevet enige om en aftale, som på den ene side gør det muligt at realisere EU-målet, mens den på den anden skaber betingelser for en retfærdig overgang af både den polske økonomi og energisektor, siger klimaminister Michal Kurtyka.
Rumænien havde også på forhånd udtrykt bekymring over klimaambitionerne, men præsident Klaus Iohannis er glad for kompromisset. Det skyldes blandt andet, at landene kan få lov til at bruge atomkraft og gas som en del af den grønne omstilling.
- Rumænien har forsikret sig, at der er blevet taget højde for vores interesser, skriver han på Twitter.
Det forstår Mette Frederiksen, der er helt med på, at den grønne omstilling ikke må føre til eksempelvis flere arbejdsløse eller større ulighed i Europa.
- Hvis vi skal have hele Europa med igennem den kæmpe store omvæltning, som den grønne omstilling er, og ikke skal have 'gule veste' (med henvisning til de store sociale demonstrationer i Frankrig, red.) eller brække over i to, så bliver vi nødt til at høre efter i forhold til de store forskelle, der er mellem landene, sige hun.
EU-Parlamentet kræver skrappere mål
Det endelige klimamål kan dog blive hævet i begyndelsen af det nye år, når den nye europæiske klimalov skal forhandles på plads.
Her er Europa-Parlamentet nemlig medlovgivere, og et flertal af parlamentarikerne vil have reduktionsmålet, som bliver en del af loven, op på 60 procent.
- Det er godt, der er sket fremskridt, men de fremskridt er bare ikke store nok. EU’s klimalov er verdens vigtigste, fordi den kan trække andre store lande med op. Derfor bliver parlamentets hovedopgave at hive målet så højt op som muligt, siger Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF.
- Jeg anerkender, at mange EU-lande ikke var klar til at gå så højt som Danmark. Men klimakrisen er bare ikke en person, vi kan forhandle med, og det er vores alle og vores børn og børnebørns fremtid, der er på spil.
Hos det danske erhvervsliv er der dog glæde over dagens aftale. Danmark står nemlig allerede stærkt, når det kommer til at producere eksempelvis vindmøller, termostater og anden klimateknologi. Og spørger man Dansk Industri, er der store eksportmuligheder i sigte for de danske virksomheder med det nye mål.
- Det er en milepæl, at EU har vedtaget et ambitiøst klimamål for 2030. Det har vi kæmpet hårdt for sammen med regeringen og Folketinget, så det er en god nyhed både for Danmark og for klimaet, lyder det i en pressemeddelelse fra administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Jo højere Europas klimaambitioner er, jo bedre indfrier vi også vores egne klimaambitioner.
Opdateret 12.40 med citat fra den polske regering.