Efter flere uger med protester åbner det iranske styre for en gennemgang af landets love. Den iranske konservative præsident, Ebrahim Raisi, siger ifølge Ritzau, at det er "afgørende at gennemgå, revidere, opdatere og om nødvendigt revidere lovene".
Han siger, at dialog er nødvendigt, hvis man skal revurdere visse spørgsmål og "rydde tvivl af vejen" i samfundet.
- Vi bør også se på, om vi har opnået de fastsatte mål. Og hvis ikke, se på hvor problemet ligger, siger præsidenten ifølge det iranske nyhedsbureau Irna.
Den iranske præsident mener, at der eksempelvis skal være mere fokus på kvinders status og muligheder. Dog uddyber han ikke, hvilke love han taler om. Han fortæller heller ikke, om der kan være ændringer på reglerne for kvinder og deres brug af hovedtørklæde.
Netop kvinders hovedtørklæde var det, der satte protesterne i gang.
Demonstrationerne startede, efter at den 22-årige Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt. Demonstrationerne har affødt en reaktion fra styret i Teheran, som Amnesty International har kaldt en "ubarmhjertigt brutal og hård kurs", der inkluder "et regulært angreb på mindreårige demonstranter".
Iran-kender: En nødvendig åbning fra styret
Shahin Aakjær, der er forfatter og kandidat i mellemøststudier, og som selv har iranske rødder, kalder de nye toner fra den iranske præsident for overraskende. Men han mener også, at styret ikke har andet valg, og at der derfor vil komme en eller anden form for forandring.
- Det lyder som en åbning for at få de demonstrerende til at slappe af. Men man skal huske på, at det vigtigste for styret er at beholde magten, og så kommer ideologien i anden række, siger han.
Han fortæller, at der har været øget utilfredshed i Iran de senere år. Tidligere var det relativt sjældent, at der var store protester mod styret i Iran, men det har ændret sig i de senere år. Samtidig er der ifølge ham en tendens til, at protesterne bliver voldsommere.
- Vi har set demonstrationer i 2017, 2019 og 2020, og nu er der igen demonstrationer. Styret er klar over, at der er en stor gruppe af mennesker, der ønsker noget andet. Og hvis de vil beholde magten, så skal de takle den utilfredshed på én eller anden måde.
- Den islamiske republik er klar over, at de er nødt til at gøre noget, fordi kernegruppen af dens støtter bliver mindre, siger han.
Angiveligt ikke nok til at stoppe demonstrationer
Hvor godt de nye toner fra den iranske præsident bliver taget imod blandt de demonstrerende, er Shahin Aakjær usikker på. Han tror, at det kan få nogle til at vende tilbage til dagligdagen, men han vurderer ikke, at det vil få demonstrationerne til ebbe ud.
Her henviser han til, at der i indkaldelsen til lørdagens demonstrationer blev brugt slagordene ”begyndelsen på enden”.
- Det lyder som en let udstrakt hånd og en "blød pakke" fra præsidenten, som mange af demonstranterne ikke helt har ønsket sig.
Shahin Aakjær oplever, at der er forskel på generationerne, når det kommer til at deltage i demonstrationerne:
Biden: Ingen skal fortælle dem, hvordan de skal gå klædt
De seneste uger har budt på utallige støttetilkendegivelser fra udlandet.
Her har kampråbet 'kvinde - liv - frihed' bredt sig fra de iranske gader og hele vejen til blandt andet USA, Tyrkiet og Chile såvel som Europa-Parlamentet, hvor kvinder har klippet deres lokker i solidaritet med de iranske kvinder, som de seneste uger har sat deres hijabber i brand og klippet deres hår som en protest mod det iranske præstestyre.
Tidligere på ugen blev 100 hårtotter afleveret på den iranske ambassade i København, og i dag bød på en demonstration mod styret i Teheran på Rådhuspladsen i den danske hovedstad.
I går kom så en støttetilkendegivelse fra den amerikanske præsident, Joe Biden, som ved et vælgermøde fik øje på aktivister, der udtrykte støtte til demonstranterne i Iran.
- I skal vide, at vi står sammen med de modige kvinder i Iran, lød det fra præsidenten.
Du kan blive klogere på demonstrationerne i Iran i P1-programmet 'Verden ifølge Gram':
- Ingen skal fortælle dem, hvordan de skal gå klædt, lød det fra Biden, der sagde, at protesternes omfang er kommet bag på ham.
- Det, der er blevet vækket i Iran, har forbløffet mig. Det har vakt noget, som jeg tror ikke kommer til at blive tiet i meget lang tid, lød det fra præsidenten, som krævede, at det iranske styre stopper volden mod sine indbyggere.
Selv om de iranske myndigheder har forsøgt at lukke ned for kommunikationen ved at blokere sociale medier og lukke for internettet, så er det lykkedes at få flere videoer fra Iran ud på nettet.
Herunder en video fra i onsdags, som lader til at vise sikkerhedsstyrker forgribe sig på en kvindelig demonstrant under en voldsom anholdelse. Videoen har vakt vrede på de sociale medier, og politiet i Teheran melder, at episoden nu vil blive undersøgt, beretter BBC.
Det britiske medie peger på, at episoden, der fandt sted til offentlighedens skue, har fået menneskerettighedsaktivister til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der så foregår bag lukkede døre.
Hvor mange, der har mistet livet i protesterne, vides ikke, men tidligere på ugen lød meldingen fra Iran Human Rights, som er baseret i Oslo, at 201 var omkommet.