Demonstrationer i Tyskland rejser en debat med to centrale spørgsmål: Kan og burde partiet AfD forbydes?

Ifølge en tysk politisk analytiker og forfatter kan et forbud sammenlignes med Putins Rusland.

De flere hundrede tusinde demonstranterne havde budskaber med som "Alle hader nazister!" og "Stop AfD!"

Burde det tyske parti Alternative für Deutchsland (AfD) forbydes?

Og kan man overhovedet forbyde det?

Et parti, der fik 10 procent af stemmerne ved seneste valg, og som i de seneste meningsmålinger står til en tilslutning på hele 20 procent.

Et forbud mod partiet er ét af de budskaber, mange af de flere hundrede tusinde mennesker har haft med under weekendens demonstrationer mod den yderste højrefløj.

Debatten og spørgsmålene er blevet rejst, efter det undersøgende medie Correctiv har kunnet afsløre, at flere højtstående politikere i blandt andet AfD mødtes med højreekstreme politikere fra Østrig, nynazister og forretningsfolk i byen Postdam i november 2023.

Her diskuterede de ifølge Correctiv, hvordan man konkret ville kunne massedeportere såkaldte "uønskede" folk fra Tyskland - især immigranter, men også tyske statsborgere.

- Når det kommer frem, at partiet åbenbart har de her kontakter til det yderste højre, er det noget, der vækker opsigt. Partiet har selv i mange år sagt, at de ikke har de forbindelser, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Hun tror dog ikke, at et decideret forbud er særlig realistisk.

- Det er meget svært i henhold til den tyske forfatning at forbyde et parti, og det vil under alle omstændigheder tage adskillige år.

  • Der har været demonstrationer over hele landet. Ifølge de tyske myndigheder har der været mere end 400.000 mennesker på gaden. Her er det fra München søndag. (Foto: © MICHAELA STACHE, Ritzau Scanpix)
  • Også i Berlin var der demonstrationer. Ifølge de tyske myndigheder deltog mellem 35.000 og 40.000 mennesker i demonstrationen. (Foto: © CHRISTIAN MANG, Ritzau Scanpix)
  • En demonstrant havde et skilt med, hvor der står: ”Kun nazister stemmer på AfD nu.” (Foto: © FILIP SINGER, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Sket to gange tidligere

Hvis AfD skal forbydes, så skal sagen forbi den tyske forfatningsdomstol.

Her har man to gange tidligere gjort politiske partier forbudte: Neo-nazipartiet Socialist Reich Party i 1952 og kommunistpartiet KPD i 1956.

Men det er også tidligere mislykkedes at gøre et parti ulovligt.

Både i 2003 og igen i 2012 blev det forsøgt at få det højreekstremistiske parti Nationaldemokratische Partei Deutschland (NPD) gjort ulovligt.

Den tidligere præsident for Tysklands forfatningsdomstol Hans-Jürgen Papier advarer i det tyske medie Tagesspiegel mod at gå den juridiske vej og forsøge at forbyde AfD.

Ifølge ham er det nemlig for usikkert, om det vil kunne lade sig gøre, og derfor tror han, at et forsøg på at forbyde partiet vil ende med at blive til en fordel for AfD.

Spørger man Lykke Friis, så tror hun også, at debatten om at forbyde partiet kan ende med at komme AfD til gode.

- Den her debat om at forbyde et parti får mange til at tænke: Arg… er det nu vejen frem? Man er ikke i stand til at vinde diskussionen politisk, og så tager man den juridiske hammer frem og siger: Okay, så klarer vi den på den måde, siger hun.

Kan sammenlignes med Putins Rusland

Samme holdning har den tyske journalist, politisk analytiker og forfatter Paul Hockenos. Han har blandt andet skrevet bogen Free to Hate, der handler om den ultra-nationalistiske og radikale højrefløjsbevægelses fremgang i Central- og Østeuropa.

- Det ville virkelig være vidunderligt, hvis skadelige og hadefulde partier blot kunne forbydes ud af eksistens. Men denne vej er vanskelig, ikke kun fordi den modsiger en grundlæggende demokratisk antagelse, nemlig at folket vælger deres egne regeringsledere, skriver han i en opinion i CNN.

Han sammenligner det med Putins Rusland, der også forbyder partier for at beskytte nationen.

Og så skriver han, at det kan være let nok at forbyde et parti. Men lige så let kan man ikke fjerne partiets tilhængere.

- Ofte dukker forbudte partier op igen med forskellige navne og kosmetisk ændrede holdninger – og stærkere end nogensinde.

- Forskning ved Brandeis University har vist, at forbud mod partier øger mediedækningen og offentlig opmærksomhed omkring anti-demokrater, hvilket gør dem mere populære og legitime, lyder det fra Paul Hockenos.

  • Mange demonstranter havde skilte med, hvor AfD bliver sammenlignet med det nazistiske styre i Tyskland. (Foto: © Wolfgang Rattay, Ritzau Scanpix)
  • Her bliver en AfD’s frontfigur Bjoern Hoecke sammenlignet med den nazistiske minister for propaganda Joseph Goebbels. (Foto: © Wolfgang Rattay, Ritzau Scanpix)
1 / 2

Et vink med en vognstang

Ifølge Lykke Friis er debatten også et udtryk for en betragtelig rådvildhed i Tyskland. Hvad er egentlig svaret på det, som opstår i Tyskland i øjeblikket med hensyn til højrefløjen?

- Her må demonstrationerne også tolkes på den måde, at de mange, der går på gaden, ønsker at give de etablerede partier et vink med en vognstang: Se nu ved hjælp af jeres politik at finde svar på højrefløjens fremgang, siger hun.

Hun mener ikke, at svaret for den tyske regering og de øvrige partier ligger i at forbyde AfD.

- Det er langt vigtigere, at den nuværende regering rent faktisk får løst nogle af de problemer, som tyskerne også er frustreret over: energipriserne, klimapolitikken og så videre.

- Så det lægger også et pres på det etablerede Tyskland.