I slutningen af 2023 mødtes politikere, forretningsfolk og aktivister fra den yderste højrefløj i Tyskland og Østrig på et hotel i udkanten af den tyske by Potsdam.
Her blev det diskuteret, hvilke planer man skal føre ud i livet, når man engang er kommet til magten.
Mødet var egentlig hemmeligt, men det tyske undersøgende medie Correctiv var undercover ved mødet og kunne i sidste uge afsløre mødets kontroversielle indhold.
Et af de mere opsigtsvækkende indslag under mødet var den østrigske højrefløjsaktivist Martin Sellners præsentation af en "masterplan" om at massedeportere "uønskede" folk fra Tyskland.
Ifølge Correctiv også personer med tysk statsborgerskab. Der blev på mødet talt om, at millioner skulle sendes ud af Tyskland.
Det skulle for eksempel være til et land i Afrika, som ville være villig til at tage imod de udviste personer.
Sellner har dog selv været ude og sige, at hans ord er blevet fordrejet i pressen og taget ud af kontekst.
- Uassimilerede borgere som islamister, bandemedlemmer og velfærdssnyltere bør presses til at tilpasse sig gennem programmer for assimilation, har han efterfølgende uddybet.
Mødet har fået titusinder af tyskere til at demonstrere i byer over hele Tyskland den seneste uge. Blandt andre forbundskansler Olaf Scholz, der forleden gik på gaden i Potsdam, hvor mødet altså fandt sted, og hvor han i øvrigt selv bor.
Demonstrationerne ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Fredag aften er der annonceret en stor demonstration i Hamborg.
Centrale skikkelser på højrefløjen deltog
Mødet har tiltrukket sig særligt stor opmærksomhed, fordi mere eller mindre kendte forretningsfolk og flere centrale politikere og aktivister fra den tyske højrefløj deltog.
Blandt andet fra højrefløjspartiet AfD (Alternative Für Deutschland, red.), som sidder i det tyske parlament med godt 10 procent af mandaterne.
Det har fået fremtrædende politikere fra den tyske regering til at gå hårdt til AfD, som de beskylder for at angribe demokratiet. Det fortæller Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.
- Den tyske vicekansler, Robert Habeck, har ligefrem været ude og advare om, at der er fare for, at Tyskland bliver som Rusland, siger hun.
Mødet blev ifølge Correctiv sat i stand af en pensioneret tandlæge fra Düsseldorf, som gør sig på den yderste højrefløj.
Han fik støtte i forberedelserne til mødet af forretningsmanden Hans-Christian Limmer, der blandt andet er indehaver af burgerrestaurant-kæden Hans im Glück (Lykkehans på dansk, red.).
Limmer har tilbudt at trække sig fra flere af sine forretninger ovenpå afsløringerne.
Her er et udsnit af de mest markante deltagere på det meget omtalte møde.
AfD til debat
Højrefløjspartiet AfD har længe haft medvind i meningsmålingerne, hvor det spås til mere end 20 procent af stemmerne, hvis der var valg til Forbundsdagen i dag.
Men det kontroversielle møde har genantændt debatten om, hvorvidt partiet ligefrem skal forbydes med den begrundelse, at partiet er ekstremistisk.
- Det er en kompliceret debat fyldt med dilemmaer, men den er nu for alvor kommet på dagsordenen. Det har den jo været før, men slet ikke på det her niveau, lyder det fra Lykke Friis.
Pariet bliver i forvejen overvåget af de tyske myndigheder, uddyber hun.
- Det er jo et faktum, at den tyske efterretningstjeneste holder øje med Alternative für Deutschland. Både i Forbundsdagen, men også på regionalt plan.
Partiets afdelinger i de tre delstater Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen er af de tyske sikkerhedsmyndigheder blevet erklæret for ekstremistiske.
Flere sager
Det er ikke meget mere end et år siden, den såkaldte Reichsbürgerbevægelse blev stoppet midt i planlægningen af en væbnet revolution, hvor man ville indsætte en selvbestaltet prins som Tysklands leder.
Flere tusinde tyske politifolk gennemførte en historisk stor razzia med mange anholdelser til følge.
Her bliver Heinrich XIII, også kendt som Prins Reuß, ført ud af sin bolig af tysk politi i slutningen af 2022.
Sagen vakte opmærksomhed langt ud over Tysklands grænser. Reichsbürger-bevægelsen slår sig blandt andet op på ikke at anerkende den tyske stat.
Den tyske efterretningstjeneste anslog dengang, at bevægelsen talte flere end 20.000 medlemmer.
Kan gå begge veje
Umiddelbart kunne man få den tanke, at sådan en sag ville skade AfD, men sådan bliver det ikke nødvendigvis, forklarer Lykke Friis.
- På den ene side er der kræfter i Alternative für Deutschland, der uden tvivl mener, at det her er gået for vidt. Det er også med til at mobilisere mange i Tyskland mod partiet, siger hun.
- På den anden side har man før set, at partiet kan indtage sådan en martyrrolle i de her situationer, når eliten rotter sig sammen mod partiet, og at det næsten kan gå hen og styrke dem, siger Lykke Friis.
Der er stadig relativt lang tid til det næste tyske valg til Forbundsdagen. Det skal senest løbe af stablen den 26. oktober 2025.
I de seneste målinger har AfD stået til at få over 20 procent af stemmerne.