Der står en håndfuld mennesker i kø ved fiskehandleren, der er gang i fem af stolene hos frisøren, og omkring 20 mænd er fordelt ud i en af gadens mange bookmakerbutikker.
De digitale standere tilbyder betting på fodboldkampe fra blandt andet Haiti og Panama. I dag ligger de tyrkiske kampe i toppen.
Men det er ikke en normal søndag eftermiddag på High Road i det nordlige London.
Alle kampe i de fire bedste engelske fodboldrækker er aflyst på grund af corona-pandemien, og de titusinder af fodboldfans, der normalt fylder i gadebilledet, mangler.
Tottenham skulle have taget imod Manchester United for enden af vejen på Tottenham Hotspur Stadium klokken 16.30 lokal tid, og det ville normalt betyde fuldt hus på de omkringliggende beværtninger.
Men denne søndag er jeg den eneste kunde inde på en af barerne skråt over for stadion.
- Her er stille i dag, siger jeg til den unge kvinde bag baren.
- Ja, sådan kommer det nok desværre til at være i nogle uger, svarer hun.
En lokal kommer ind og sætter sig i baren. Efter at have skænket manden en øl, sætter bartenderen sig på den anden siden af disken med manden og taler om brexit.
Og dernæst coronaepidemien.
Tilbringer bryllupsrejsen i London
Rundt om hjørnet møder jeg Jaewan Park og Jihye Choi.
De er på bryllupsrejse og er taget fra Sydkorea til London for at se nationalhelten Son Heung Min i aktion for Tottenham.
Men storkampen er blevet erstattet af en gåtur rundt om stadion og en tur i fanshoppen.
- Vi kom for at se Sonny, siger Jaewan Park om Tottenham-spilleren, Son Heung Min.
- Vi kom også for at se kampen, tilføjer han med et smil om den aflyste storkamp mellem to af Englands største hold.
- Vi er meget skuffede, siger Jaewan Park.
Håbet om at se deres landsmand var nemlig grunden til, at de valgte London som destination for deres bryllupsrejse, siger han.
- Der er mange ting at lave i London, men for sydkoreanere er Sonny en grund i sig selv, siger han.
De fik nyheden i fredags, efter de allerede var taget til den engelske hovedstad. I morgen rejser de knap 9.000 kilometer hjem igen.
Vil ikke leve i frygt
En anden, der er troppet op ved stadion i dag, er Clive Barnes. Han bor knap to timer væk i den lille by Horsham og er sæsonkortholder hos Tottenham, der har hjemme i det nordlige London.
Han har taget turen ind, fordi hans togbillet ikke kunne refunderes. Turen til London har budt på en tur i fanshoppen, hvor han har købt et Tottenham-krus og noget slik.
- Så er der styr på gaven til mors dag, siger han med et stort smil.
Han er utilfreds med fodboldforbundets beslutning om at sætte ligaen på pause.
- Det er en balancegang. Mit hjerte siger, 'glem det, lad os nu bare spille', siger han.
- Der er lige så stor risiko for at få det i supermarkedet eller i toget. Jeg synes, at det virker som lidt af en rygmarvsreaktion, men samtidig kan jeg godt se, hvad der sker i resten og verden, så det kunne nok ikke undgås, siger han.
- En del af mig føler, at det er ynkeligt, at vi lader frygten styre vores liv, men det kan man åbenbart ikke.
Du siger, at det er dit hjerte, der taler. Er der en anden del af dig, der måske kan se, at det giver mening at gøre som resten af Europa?
- Det havde været nemmere at blive hjemme i dag og leve i frygt, men jeg har aldrig været den type, siger han.
- Jeg kan godt se, at det er ganske logisk at aflyse ting, men samtidig giver det overhovedet ikke mening.
Livet fortsætter for nogle
Nabolaget omkring det nyrenoverede stadion er et nedslidt område, hvor det roder på altanerne, og de fleste facader passer godt til vejret denne grå eftermiddag, hvor man går og venter på, at Londons himmel åbner sig.
Nogle lokale drenge, som slentrer rundt, spørger en forbipasserende turist, hvad klokken er, selv om deres mobiltelefon nok kunne svare på spørgsmålet for dem.
Turisten søger væk fra dem og over mod fanshoppen. Her skal man som vanligt gennem en metaldetektor, men nu skal man også spritte sine hænder af ved en dispenser, inden man må komme ind i butikken.
Inden for er der nogle få kunder og en del flere medarbejdere, der prøver at få tiden til at gå.
Lige over for stadionet har de fleste butikker lukket i dag. Herunder madstedet nær fanshoppen, hvor man normalt kan få en bacon-sandwich og en kop te inden kampstart.
Det er ikke så slemt, for så behøver ejeren ikke at arbejde, siger den ene steward til mig.
Hans kollega afbryder for at pointere, at det er slemt at skulle holde lukket, når man er selvstændig erhvervsdrivende.
På en af pubberne halvvejs mellem stadion og undergrundsbanen er der også ganske stille. Vi sidder færre end 10 mennesker på pubben. Her joker personalet med hinanden inden vagtskiftet, hvor de står fire bag baren.
I aftes var der godt gang i den, siger en ung mand, der har den sene tjans igen.
- Tror du, at det bliver sådan igen i aften? joker hans kollega.
- Nah, jeg tror, at det var den sidste bytur i lang tid for mange.