De fleste brasilianere er imod abort - selvom moderen har Zika

58 procent af befolkningen i Brasilien er imod abort - uanset om kvinden er smittet med Zika eller ej. Det viser en ny undersøgelse.

Disse brasilianske kvinder har alle født et barn, der lider af Microcephali. En sygdom der mistænkes at have sammenhæng med Zika-virussen. ZIKA/MICROCEPHALY REUTERS/Ricardo Moraes/Files (Foto: © Ricardo Moraes, Scanpix)

I forbindelse med udbruddet af den myggebårne virus Zika bliver de sydamerikanske abortregler diskuteret verden over.

For myndigheder, WHO og forskere advarer om, at kvinder skal passe på med at blive gravide i det lande, hvor udbruddet er værst.

Men i store dele af Sydamerika er det ulovligt at få en abort.

Det har blandt andet fået en række organisationer, heriblandt FN, til at bede de brasilianske myndigheder om at lempe reglerne for abort.

Zika-virussen mistænkes for at have en sammenhæng med sygdommen Mikrocephali, der gør at børn fødes med for små hovedet og hjerner.

For i Brasilien, hvor Zika-udbruddet er størst, er det ulovligt at få en abort.

Men befolkningen er ikke helt enig i, at det skal være lovligt og lettere at få en abort.

Her svarer 58 procent at gravide, der er smittet med Zika, ikke skal have ret til abort. Hvis den gravide får bekræftet, at barnet kommer til at lide af Mikrocephali, så ryger tallet ned på 51 procent.

I tilfælde af, at den gravide får bekræftet tilfælde af Mikrocephali, er 51 procent stadig imod abort. 39 procent er for og 10 procent ’ved ikke’.

Kun i tre tilfælde gives der tilladelse til at få en abort i Brasilien - ved voldtægt, medicinske nødstilfælde eller hvis fosteret lider af en fødselsmisdannelse ved navn Anencephaly.

Flere eksperter - både danske og brasilianske - vurderer at der årligt foretages omkring en million ulovilge aborter i Brasilien.