Det, der skulle have været en hyggelig julesmuttur til Berlin, ændrede brat karakter for flere danskere i aftes, da en lastbil kørte ind i en menneskemængde og dræbte 12 mennesker på et julemarked ved Gedächtniskirken.
Mads Møller Langtved er i Berlin med sin kone og deres lille datter. De havde besøgt julemarkedet flere gange, siden de ankom i søndags og var også forbi i går, få timer før angrebet fandt sted.
Egentlig ville Mads Møller Langtved også gerne have spist på julemarkedet i aftes, men med en datter på syv måneder skulle ham og hans kone tidligt tilbage til hotellet for at putte den lille.
Derfor befandt familien sig på deres hotel 200 meter fra julemarkedet, da angrebet fandt sted. Det var beskeder fra Mads Møller Langtveds nevø, som spurgte til, om de var ok, der gjorde dem opmærksomme på, at der var sket noget alvorligt:
- Så jeg ser ud af hotelvinduet og kan se en masse ambulancer og politifolk, og at gaden er spærret helt af. Ambulancerne kørte langsomt væk fra stedet igen, og det fik mig til at tænke, om dem, der var inde i dem, var døde, siger han til DR Nyheder.
Her til formiddag var Mads Møller Langtved og hans kone kort forbi det nu aflukkede julemarked og har gået lidt rundt i Berlins gader:
- Her er en trykket stemning. Da jeg hentede morgenbrød tidligere, gik folk og kiggede ned i jorden.
Tilfældigheder holdt dem fra markedet
Nicholas Thomsen og hans kæreste er også på forlænget weekend i Berlin.
For dem var det små tilfældigheder, som betød, at de ankom til julemarkedet ved Gedächtniskirken et kvarter senere, end de havde planlagt – og cirka et kvarter efter det fatale angreb.
De sad i toget mod julemarkedet, et par minutter før at angrebet angiveligt fandt sted, men kom ved en fejl til at køre et stop for langt.
- Havde vi stået af på den rigtige station, var vi jo gået lige op i det.
Det betød, at Nicholas Thomsen og kæresten i stedet måtte gå mod julemarkedet ad Kurfürstendamm – kun få hundrede meter fra julemarkedet. Mens de gik mod markedet, havde de ingen idé om, hvad der var sket. Folk omkring dem var meget rolige, og der var ingen larm eller panik.
- Det var først, da der begyndte at komme en masse ambulancer og politibiler. Der gik vi lige i starten af julemarkedet. Da en politibetjent vinkede os væk, tænkte vi, at der virkelig måtte være noget galt.
Alligevel prøvede de at forholde sig i ro og tage hjem. På hjemturen lagde de mærke til, at alle på stationen tilsyneladende læste på deres telefoner.
Men det var først, da de kom hjem til den lejlighed, de har lejet, at de fandt ud af, hvad der virkelig var sket få hundrede meter fra dem.
Når de ser tilbage på hændelserne i går, føler de især én ting:
- Vi føler os jo bare virkelig heldige. Man sidder og tænker på de der ting, som gør, at vi ikke var der. For eksempel at jeg skulle finde en åndssvag bamse på vej derhen og brugte 5-10 minutter på dét, mens min kæreste var mega irriteret over det.
Kæresten ringede i panik
Også Cecilie Christensen var i aftes i Berlin med en flok kolleger på en lille juletur. De havde været på julemarkeder hele dagen, men spiste til aften på en restaurant på Alexander Platz, som ligger nogle kilometer fra julemarkedet ved Gedächtniskirken.
De spiser uden at ane noget om angrebet, før Cecilie Christensens kæreste ringer til hende:
- Han er i panik og råber: Er I ok, og hvor er I? Han fortæller, hvad der er sket og siger, at vi alle sammen skal skrive hjem til vores familier.
Cecilie Christensen og hendes kolleger kan efterfølgende se, at de øvrige gæster på restauranten får de triste nyheder.
- Pludselig ser folk ned i deres telefoner og tager sig til panden. Mange forlader hurtigt restauranten, men vi bliver, fordi medierne siger, at folk skal blive indendøre. De ansatte på restauranten begynder at tænde for radio og tv, men serveringen går ikke i stå.
Efter restaurantbesøget tager Cecilie Christensen og hendes kolleger hjem til hotellet, men har svært ved at falde i søvn. I eftermiddag tager de flyet hjem til Danmark, og det glæder hun sig til.
- Stemningen er ikke til, at man vil gøre en hel masse. Vi har lyst til at komme hjem til vores familier. Min kæreste kommer og henter mig i lufthavnen, og vi har brug for at blive genforenet, siger hun.