For få dage siden vibrerede Christopher Frydenlunds mobil med tornado- og oversvømmelsesvarsler. Søndag begyndte han at flytte de vigtigste ting op på første sal i familiens hus i en forstad til Houston og pakke en taske med vand, tørt tøj og familiens pas.
I dag er han på et af kvarterets legepladser med en af sine to døtre. Christopher Frydenlunds kvarter slap med skrækken, mens indbyggere et kvarters kørsel sydpå har mistet alt til vandmasserne.
- Det var ret mærkeligt at følge med i oversvømmelserne. Jeg tænkte, "der har jeg leget med min datter, der har vi handlet ind." Nogle af nabolagene, man kunne genkende, der havde folk vand op over stueetagen, siger Christopher Frydenlund.
Han har boet i byen Katy vest for Houston i halvandet år sammen med sin amerikanske kone og to døtre. Her har han startet en virksomhed, hvor han sælger hjemmelavet is fra en gammel campingvogn i centrum af byen.
Den seneste uger er det ikke blevet til meget søvn for Christopher Frydenlund.
- Det har været svært at sove om natten, fordi man var bange for, hvad der nu kunne ske, når ikke man kunne følge med, siger han.
- Det er kommet bag på alle
Selvom myndighederne allerede fredag advarede borgerne i staten Texas om, at orkanen Harvey havde vokset sig så stor og kraftfuld, at det ville få store konsekvenser, så havde ingen, heller ikke Christopher Frydenlund, regnet med en situation som nu.
Ifølge amerikanske CNN har mindst 28 mistet livet, og det forventes, at dødstallet vil stige, når redningsfolk kan komme ind i de oversvømmede huse.
- Inden orkanen ramte, sagde mange i de omkringliggende nabolag helt tilbagelænede, at der aldrig havde været oversvømmet i deres områder. I løbet af 45 minutter gik det fra at være helt tørt til, at de havde vand til knæene i deres stuer. Det er kommet bag på alle, fortæller Christopher Frydenlund.
Fanget af vandmasserne
Da det gik op for Christopher Frydenlund og familien, hvor slemt det stod til, talte han løbende med familien i Danmark om, hvad de skulle gøre. Skulle de blive, eller skulle de forsøge at komme væk.
Her gik det op for familiefaren, at de egentlig var fanget.
- Selvom vi ikke var berørt af oversvømmelserne, så var vi jo faktisk fanget, for vi ville ikke vide, hvordan vejene var rundt omkring, siger Christopher Frydenlund.
Når han tænker tilbage, er han glad for, at de blev.
- Vi har allerede hørt om familier, der er taget væk i tide, men ender med at drukne, fordi de er blevet fanget i vandmasserne, der bliver ved med at stige, og de ikke kan komme ud. På den måde har det godt nok ramt mig hårdt mentalt, siger Christopher Frydenlund.
Onsdag fandt politiet seks omkomne i en minibus i en grøft ved området Greens Bayou øst for Texas. Det vidste sig at være en familie med to oldeforældre og fire af deres oldebørn.
Står vagt med skydevåben
Ifølge Christopher Frydenlund har oversvømmelserne ramt områder på kryds og tværs af sociale klasser. Han bruger hjembyen Aarhus som eksempel:
- Hvis man bor i Risskov, så har man måske lidt bedre forhold, og man tænker, der aldrig sker noget. Lige pludseligt står huset under vand.
Fordi at de massive oversvømmelser er kommet bag på så mange, betyder det også, at rigtig mange er blevet i stedet for at lade sig evakuere. Nogle af dem, der er blevet i Houston, udnytter den tragiske situation til at plyndre forladte og oversvømmede huse for værdier.
Det fik onsdag myndighederne til at udstede et udgangsforbud i byen mellem midnat og klokken fem om morgenen.
Ifølge Christopher Frydenlund har nogle nu taget sagen i egen hånd.
- De har måttet hive skydevåbene frem og stå og holde vagt ved indgangen til deres kvarter, hvor de tjekker biler, der vil ind. Hvis ikke de kender dem eller synes om deres forklaring, så sender de dem væk. Jeg synes, det er synd, det er nået så langt.
Skal videre
Vandmasserne i forstaden Katy har nu trukket sig så meget tilbage, at nogle af butikkerne har slået dørene op igen, fortæller Christopher Frydenlund.
- Man skal være ret tålmodig i butikkerne, men det er rart, at man kan få mad og vand og noget ordentligt at spise igen.
Familien har været vant til kun at tænke en dag eller en time frem. Derfor er det også svært for Christopher Frydenlund at svare på, hvornår hverdagen vender tilbage.
- Vi færdes stadig meget lokalt inden for et par kilometer, hvor vi føler os trygge. Der går nok en dag eller to, og så vil vi tage ind til byen og se, om alt er okay, og om vi kan starte op for vores isbutik igen, siger han.