Danmark vil gerne booste vaccine-produktionen, men ingen har brug for vores hjælp

Det er 'ekstremt frustrerende', at vaccineleverancerne til Danmark er blevet forsinket, siger sundhedsministeren.

Alle voksne danskere, der ønsker det, kan ifølge Statens Serum Institut kan være færdigvaccineret inden 4. juli – og ikke 27. juni, som ellers først var planen. (Foto: © Søren Winther Nørbæk (Grafik))

Der mangler i disse dage millioner af coronavacciner i både Danmark og de andre EU-lande.

Derfor har regeringen og sundhedsmyndighederne i den seneste tid undersøgt, om danske lægemiddelproducenter på nogen måde kan hjælpe til med at booste produktionen af doserne rundt om i Europa.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI) blandt andet været i kontakt med flere vaccineproducenter for at høre, om de enten kan hjælpe til med at fremstille vaccinerne eller fylde dem på hætteglas.

Lige nu og her er der dog ikke nogen, der kan gå i gang med at producere vaccinerne i Danmark.

- Men der er nogle producenter, der siger, at de kan hjælpe med steril påfyldning, sagde sundhedsministeren i går under et samråd om den danske vaccinestrategi.

De oplysninger er allerede blevet sendt videre til blandt andet Europa-Kommissionen, som har haft ansvaret for at indgå vaccinekontrakterne på vegne af medlemslandene, samt Pfizer/BioNTech og Moderna, som står bag de to første covid-19-vacciner, der blev godkendt til brug i EU-landene.

- Meldingerne fra dem er, at man ikke for nuværende har behov for den kapacitet fra dansk side, men vi arbejder fortsat videre, hvis det skulle blive en mulighed, understregede Magnus Heunicke.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde håbet, at Danmark kunne hjælpe til med at producere flere coronavacciner. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

’Ekstremt frustrerende’

Det er især i Danmark, at vaccinemanglen er et ekstra stort problem.

De hjemlige sundhedsmyndigheder er nemlig blandt dem i Europa, der er hurtigst til at vaccinere borgerne, og derfor har det også vakt bekymring og vrede, at både Pfizer/BioNTech og AstraZeneca, som i sidste fik godkendt sin vaccine af EU-myndighederne, har oplevet forsinkelser i leverancerne.

I slutningen af januar meddelte AstraZeneca, der har udviklet sin vaccine i samarbejde med Oxford University, at producenten kun kunne levere mellem 25 og 30 procent af de omkring 100 millioner doser, EU-landene ellers havde bestilt til årets første tre måneder.

- Det er ekstremt frustrerende, når der er forsinkelser i leverancerne, sagde Magnus Heunicke under samrådet.

I sidste uge meddelte Statens Serum Institut, at den danske udrulning ville blive forsinket en uge, og at alle voksne, der ønsker det, kan være færdigvaccineret inden 4. juli – og ikke 27. juni, som ellers først var planen.

- Kommissionen skal også gøre endnu mere for at engagere producenterne til at levere og producere flere vacciner til medlemslandene. Alle sten skal vendes for at sikre hurtige og effektive vacciner til Danmark, tilføjede ministeren.

Svært at gøre fabrikkerne klar

Der er dog virksomheder, der allerede har aftalt at give en hånd med.

I slutningen af januar meddelte det franske medicinalselskab Sanofi, at det skal hjælpe konkurrenterne Pfizer og BioNTech med at producere coronavacciner til EU-borgerne.

Sanofi, der selv er i gang med at udvikle en vaccine mod covid-19, skal stå for at påfylde vaccinerne på glas. Det kommer til at ske på selskabets fabrik i den tyske storby Frankfurt, og målet er, at det alene i år vil kunne øge produktionen til medlemslandene med 125 millioner doser.

Schweiziske Novartis har ligeledes underskrevet en aftale med Pfizer/BioNTech om at hjælpe til med at producere deres vaccine.

Det er dog ikke nogen nem opgave at overtage vaccineproduktionen fra andre producenter, og både Sanofi og Novartis kan først være klar i løbet af sommeren.

Alene det at fylde hætteglas med vaccinen er en kompleks manøvre, og det tager omkring et halvt år at sikre, at fabrikkerne overhovedet er godkendt til det. Derfor kommer det heller ikke til at få nogen effekt nu og her, hvor der er behov for de ekstra doser.

Hverken Lægemiddelstyrelsen eller Statens Serum Institut har ønsket at oplyse over for DR Nyheder, hvilke danske virksomheder de har kontaktet. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Pfizer, som efter planen skal levere 9,2 millioner doser til Danmark.

Danske Bavarian Nordic oplyste i går til Dagbladet Børsen, at det er klar til at producere 240 millioner doser om året, hvis det kunne få en aftale med producenterne. Men Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, understregede efterfølgende, at den største begrænsning lige nu er selve fremstillingen af vaccinen og ikke den påfyldning, som Bavarian Nordic kunne stå for.

Brug for mere klarhed

Selvom der ikke på nuværende tidspunkt er behov for den produktionshjælp, som danske virksomheder kan levere, så har regeringen ikke opgivet planerne. Allerede i sidste uge understregede sundhedsminister Magnus Heunicke, at det er et spørgsmål, som Europa-Kommissionen bør tage meget mere alvorligt.

- Jeg opfordrer EU-Kommission til at koordinere og engagere alle tænkelige enheder og medlemsstater til at involvere sig i dette arbejde, så vi kan få øget produktionskapaciteten af vacciner mod covid-19, skrev han i et brev til sundhedskommissær Stella Kyriakides.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Europa-Kommissionen. Spørgsmålet om vaccineproduktion bliver dog debatteret flittigt i Bruxelles og de andre medlemslande i disse dage.

I går mødtes Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med flere af de politiske grupper i Europa-Parlamentet, heriblandt socialdemokraterne. Og ifølge europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), der er suppleant i sundhedsudvalget, er der brug for, at Europa-Kommissionen får mere klarhed over, hvad de enkelte medlemslande rent faktisk kan gøre for at øge produktionen.

- Vi skal forene alle kræfter, så vi kan producere flere vacciner, og der må være andre lande, der kan tilbyde at gøre noget, siger hun.

Hun vil nu tage fat i Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, for at høre, hvad der kan lade sig gøre.