Det er en både optimistisk og bekymret dansk klimaminister, som i dag er ankommet til FN’s klimakonference, COP22, der i år bliver afholdt i Marrakech i Marokko.
På den ene side er Lars Christian Lilleholt (V) overbevist om, at verdens forstærkede fokus på den grønne omstilling, efter den internationale klimaaftale blev indgået sidste år, vil give ”et kæmpe eksportboom” til de danske virksomheder, der har specialiseret sig i vedvarende energikilder som biomasse, vind og biogas.
På den anden side er han med egne ord "en anelse bekymret for", hvad der kommer til at ske med den historiske klimaaftale, efter amerikanerne i sidste uge valgte den republikanske rigmand Donald Trump som deres næste præsident.
Republikaneren mener nemlig, at den menneskeskabte globale opvarmning er ét stort svindelnummer. Og under valgkampen meddelte han, at han som præsident ville ”annullere” USA’s deltagelse i klimaaftalen, som 189 lande nikkede ja til sidste år.
En aftale, som USA’s nuværende præsident, den demokratiske Barack Obama, ellers har været bannerfører for.
USA-exit vil svække aftale
- Det er klart, at Donald Trumps meldinger giver anledning til panderynker og en vis form for nervøsitet. Med Trump har vi fået en ny udfordring, som vi selvfølgelig bliver nødt til at tage alvorligt, siger Lars Christian Lilleholt og understreger, at det vil være ”en alvorlig svækkelse af klimaaftalen”, hvis USA rent faktisk trækker sig.
Amerikanerne står i dag for næsten 20 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser, der er med til at varme kloden op. Den andel skal ned, hvis verdens gennemsnitstemperatur kun må stige med to grader celsius – og helst blot 1,5 grader – frem mod år 2100.
- Hvis amerikanerne begynder at tøve, kan det blive en udfordring at få resten af verden til at løfte klimaproblemerne hurtigt nok. Det kan især blive svært for udviklingslandene at forstå, at de også skal tage et ansvar, hvis det land, som normalt har været trækkraften i verden, ikke længere tager ansvar.
Vi skal undgå panik
Donald Trump er da også det helt store samtaleemne i Marrakesh, hvor klimakonferencen netop er gået ind i sin anden uge. Ikke mindst uden for de formelle forhandlingsrum i den nordvestafrikanske storby, hvor stort set alle er optagede af, hvad den nye præsident kan finde på.
Når det er sagt, bør man også slå koldt vand i blodet, påpeger ministeren. Trods truslerne mangler vi fortsat at høre, hvad Donald Trump helt konkret vil gøre, når han i det nye år flytter ind Det Hvide Hus.
- Der blev sagt rigtig, rigtig meget under valgkampen, så vi skal være påpasselige med at sige, at det hele nu er ved at falde fra hinanden. Vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet og fortsætte, som om intet var hændt, siger klimaministeren.
Siden Donald Trump vandt præsidentvalget i sidste uge, har han ændret syn på flere af sine store mærkesager under valgkampen. Derudover står der intet om klimaaftalens fremtid i det arbejdsprogram, som Donald Trump har fremlagt for sine første 100 dage som præsident.
Han har dog skrevet i arbejdsprogrammet, at han blandt andet vil lempe reguleringen af olie-, gas- og kuludvinding i løbet af den første tid samt aflyse kommende udbetalinger til international klimafinansiering.
Og ifølge nyhedsbureauet Reuters prøver Donald Trumps team lige nu at finde ud af, om USA kan trække sig fra klimaaftalen hurtigere end de fire år, som det rent formelt vil tage at forlade den.
Klimatoget kører allerede
Oplysningerne er dog baseret på anonyme kilder, og USA's nuværende udenrigsminister, John Kerry, udtalte i går, at Obama-regeringen vil gøre alt, hvad den kan, for at få implementeret aftalen, inden Barack Obama træder tilbage.
Klimaminister Lars Christian Lilleholt understreger, at klimaaftalen handler om meget mere end temperaturen i fremtiden.
Den handler også om sikkerhedspolitik og uafhængighed fra ustabile regioner, der i dag forsyner verden med olie, og derfor vil det også være i Donald Trumps egen interesse at fastholde den.
Klimatopmødet i Marrakesh gik i gang i sidste uge og slutter efter planen på fredag.