En vej ud af en 'mørk tunnel'.
Sådan beskriver 61-årige Maria Zabala betydningen af den fredsaftale mellem den colombianske regering og den venstreorienterede oprørsgruppe Farc, som parterne underskriver ved midnat dansk tid.
- Det er som om, at der bliver åbnet en dør for enden af en mørk tunnel, hvor jeg har været indespærret hele mit liv, siger hun til Sveriges Radio.
For over tyve år siden måtte hun flygte fra sin landsby sammen med sine børn, efter at hendes mand og flere slægtninge blev myrdet af en væbnet paramilitær gruppe i Colombia.
260.000 døde
Maria Zabala er en af de otte millioner internt fordrevne i den blodige borgerkrig, der har splittet Colombia ad og krævet omkring 260.000 menneskeliv gennem de sidste 52 år.
I knap fire år har parterne forhandlet om den 297 sider lange fredsaftale, som Colombias præsident Juan Manuel Santos og Farc-lederen Rodrigo Londono - også kendt som Timoshenko, skriver under på senere i dag.
Det sker ved en højtidelig ceremoni i den nordlige kystby Cartagena, hvor også 15 latinamerikanske præsidenter, FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, og USA's udenrigsminister, John Kerry, vil være til stede.
Folket skal stemme
Men selv med underskrifterne i hus er der ikke sat endeligt punktum for aftalen, som er blevet forhandlet på plads i Cubas hovedstad, Havana, med norske og cubanske mæglere ved bordet.
Den skal først igennem en folkeafstemning, som finder sted den 2. oktober i Colombia.
Indtil videre tyder meningsmålingerne på en sikker sejr til ja-siden, men flere analytikere er ifølge nyhedsbureauet AP enige om, at en lav valgdeltagelse eller et tæt løb mellem de to fløje kan få betydning for implementeringen af aftalen.
Præsident Santos er overbevist om, at det colombianske folk svarer ja.
- Når aftalen er underskrevet, er konflikten slut. Og så begynder det hårde arbejde med at genopbygge vores land, der har været i krig i 50 år. Det er et land, der har fået ødelagt mange af dets værdier, principper og sociale netværk, siger præsident Santos i et interview med BBC.
Balance mellem straf og fred
En af de sværeste øvelser i forhandlingerne har været at finde en balance mellem ønsket om fred og behovet for at stille aktørerne til ansvar for deres handlinger under borgerkrigen.
Som led i aftalen slipper medlemmerne af Farc og de øvrige væbnede grupper for fængsel, hvis de nedlægger deres våben og tilstår deres forbrydelse. I stedet skal de udføre samfundstjeneste de områder, der har været hårdest ramt af konflikten.
Ifølge præsident Santos betyder det ikke, at de slipper for at blive straffet.
- De skal fortælle hele sandheden, de skal udføre samfundstjeneste, og de får deres frihedsrettigheder indskrænket i fem til otte år. Mine instrukser til forhandlerne (i Havana, red.) var, at de skulle forsøge at få en aftale om den højeste straf, som samtidig ville skaffe os fred. Jeg synes, at de indgik en god aftale, siger præsident Santos til BBC.
Farc bliver et politisk parti
Når fredsaftalen træder i kraft, vil Farc begynde at flytte sine krigere fra deres skjul i jungler og bjerge til lejre, som FN får ansvaret for.
Her skal soldaterne ifølge aftalen aflevere deres våben og sluses ind i samfundet.
Ifølge fredsaftalen vil Farc få ti sæder i kongressen indtil 2026 - dog uden stemmeret indtil 2018.
Fredsaftalen dækker også over en landbrugsreform, et opgør med den ulovlige narkohandel i Colombia samt erstatning til ofrene.