Chefpsykolog: Befolkningen kan komme sig hurtigt efter et terrorangreb

Theresa May gjorde det helt rigtige, da hun bad briterne om at leve præcis, som de plejer, efter angrebet i onsdags, vurderer ekspert.

I 2005 blev iagttagere meget forundret over briternes evne til hurtigt at leve en almindelig hverdag igen efter det voldsomme terrorangreb. (Foto: © HANNAH MCKAY, Scanpix)

- Fortsæt med at gøre de ting, du plejer. Lev livet, som du har gjort indtil nu. Hvis vi overgiver os til frygten, har terroristerne vundet.

Det var meldingen fra den britiske premierminister Theresa May i går, dagen efter terrorangrebet tæt ved det britiske parlament. Samme melding har lydt fra andre politiske ledere efter terrorhandlinger i Berlin, Nice og Paris

Men kan man undgå at give efter for terrorfrygt? Kan man vænne sig til den?

- Al erfaring fra udlandet viser, at en befolkning meget hurtigt kommer videre, siger Anders Korsgaard Christensen, der er chefpsykolog og leder af Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet, til P1 Morgen.

- Theresa Mays råd er også det, vi anbefaler: Kom rimelig hurtigt ind i faste rutiner og rytmer. Det giver struktur og sikkerhed. Meldingerne fra London er, at byen meget hurtigt ligner sig selv igen, og det var det samme, der skete i 2005, hvor alle iagttagere blev meget forundret over briternes evne til at leve en almindelig hverdag igen efter det voldsomme terrorangreb dengang, fortsætter han.

Angrebet i London i 2005 slog 52 mennesker ihjel, og flere end 700 blev såret, da fire bomber eksploderede i offentlige transportmidler.

Tvunget til at vænne sig til frygt

Og livet i London var hurtigt tilbage til normalen igen efter onsdagens angreb. En god portion stædighed og kampvilje er nemlig en nødvendighed for at leve i en verden, hvor man – uanset hvor lille risikoen er – kan blive udsat for et terrorangreb.

- Selv i samfund, der ofte er udsat for trusler, så finder folk en måde at leve med truslen på. Man finder hurtigt nogle adfærdsmønstre, der gør, at man kan håndtere angsten, siger Anders Korsgaard Christensen.

En, der bor et sted med jævnlige angreb, er Allan Sørensen. Han er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten og har boet i Jerusalem i næsten 20 år.

- Man vænner sig til at leve med frygten for terror, for det er man tvunget til, fortæller han i P1 Morgen.

- Hvis jeg har min familie med mig, så undgår jeg større forsamlinger uden sikkerhedsforanstaltninger, siger han.

- Sikkerhedsforanstaltninger kan være alt fra sikkerhedsvagter, en kontrolpost, en bom eller betonblokke, så jeg ved, at biler eller lastbiler ikke kan køre ind i folkemængden.

Ingen sikring 24 timer i døgnet

Men selv om man stiller nok så mange blokke og vagter op, kan man naturligvis ikke sikre sig mod et muligt angreb i alle døgnets 24 timer, siger David Vestenskov, der er konsulent ved Forsvarsakademiet.

- Det kan bidrage til en symbolværdi. Dermed ikke sagt, at foranstaltningerne ikke har nogen værdi - de har værdi, fordi folk ser, at myndighederne er til stede, siger han til P1 Morgen.

- At skabe frygt er fuldstændig centralt for en terrorist. Det er aldrig kun dem, det går ud over, som er målet for en terrorhandling. Det er os alle sammen. At skabe sympati for sin handling og frygt hos tilskuerne er hovedmålet.

Netop derfor er det vigtigt, at Theresa May opfordrede til at leve præcis, som man plejer, siger chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen.

- Det er vigtigt, at et lands ledelse kommunikerer meget effektivt til befolkningen og lægger en dæmper på den angst, der måtte være, siger han.

Fem mennesker inklusive gerningsmanden blev dræbt i angrebet i London i onsdags. Omkring 50 blev såret, to er i kritisk tilstand og en enkelt i livsfare, lød det fra Metropolitan Police under en pressebriefing i formiddag.

De sårede har ifølge politiet 12 forskellige nationaliteter.