It's a joke.
Sådan lyder den britiske presses dom over gårsdagens EU-udspil.
Hånende ord som 'ynkelig' og 'og desillusioneret' om den britiske premiereminister David Cameron pryder med store versaler flere britiske avisforsider i dag.
Den britiske presse har mildest talt ikke taget godt imod EU's udspil til en aftale, der skal lokke briterne til at blive i EU.
Men ifølge premierministeren selv har han holdt, hvad han har lovet.
- Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg har leveret det, jeg lovede i mit manifest. Folk sagde, at vi aldrig ville få en ordentlig genforhandling. Det har vi fået, og nu kan man se resultatet, siger David Cameron til BBC.
Et af kravene fra Cameron var, at der skal være et slags rødt kort, der kan bremse lovgivning fra EU. Selvom han har fået det, kalder de britiske medier alligevel aftalen for en farce.
Ifølge flere medier, blandt andet The Telegraph, bliver det nemlig tæt på umuligt at håndhæve sådan et rødt kort. Derudover bliver aftalen anklaget for at have alt for mange forbehold, så EU stadig kan tvinge lovgivning igennem.
Aftalen er ikke vedtaget endnu og skal diskuteres på et EU-topmøde senere på måneden. David Cameron forsvarer netop nu sit udkast i det britiske Underhus.
https://twitter.com/FraserNelson/status/694664056486125568