Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet briterne en folkeafstemning senest i 2017 om ja eller nej til at blive som medlem af EU.
Forud for folkeafstemningen har Cameron krævet en genforhandling af Storbritanniens forhold til EU på fire hovedområder.
Målet er nu, at EU's stats- og regeringschefer når til enighed om deres svar på de britiske reformkrav på EU-topmødet 18. og 19. februar i Bruxelles.
EU-præsidenten, Donald Tusk, har tirsdag fremlagt disse kompromisforslag i et forsøg på at finde et svar på de britiske krav:
Eurozonen
- Cameron ønsker en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.
- Her foreslår EU-præsidenten blandt andet en ny mekanisme, hvor lande uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.
Konkurrenceevne
- EU skal optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.
- Tusk foreslår også, at der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder, især de små og mellemstore.
Suverænitet
- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.
- Samtidig foreslår Tusk, at en overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.
Velfærdsydelser
- EU-præsidenten foreslår, at et medlemsland kan trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.
- Hvis forslaget allerede var vedtaget, ville Storbritannien efter EU-Kommissionens vurdering allerede i dag opfylde kravene for at få lov at trække denne nødbremse.
- Forslaget, der sigter mod at begrænse misbrug af sociale ydelser, vil også give mulighed for at indeksere børnepenge efter det land, hvor ydelsen modtages. Danmark har tidligere ønsket sig noget lignende.
/ritzau/