Det var egentlig meningen, at 2021 skulle bruges til at kickstarte både den grønne og den digitale omstilling af EU samt genrejse medlemslandene efter den alvorlige coronakrise, som indtil videre har kostet hundredtusindvis af europæere livet.
Da stats- og regeringscheferne tilbage i juli blev enige om unionens næste syvårsbudget, var et af benspændene, at knap en tredjedel af de omkring 8.000 milliarder kroner skulle bruges på klimakampen. Derudover besluttede de at låne svimlende 5.600 milliarder kroner, som først og fremmest skulle gå til de lande, ikke mindst i Sydeuropa, der er blevet hårdest ramt af pandemien.
Men som det ser ud lige nu, kan der efter årsskiftet ikke udbetales en eneste euro fra EU-kassen til de nye projekter. Udbetalingerne er nemlig blevet blokeret af Polen og Ungarn.
Det betyder, at alle planer om grønne klimatiltag, nye forskningsprojekter, som kan bidrage til bekæmpelsen af Covid19, eller milliardinvesteringer i den digitale omstilling ikke kan sættes i gang.
Og det er et problem for de europæiske økonomier, der er blevet ramt hårdt under krisen, og som i den grad godt kunne bruge pengene.
Nyt budget kan ikke godkendes
Årsagen er, at både Ungarn og Polen er stærkt utilfredse med en ny lov, som skal gøre det muligt for EU at stoppe udbetalinger af støtte til medlemslande, hvor der er problemer med retssikkerheden - eksempelvis hvis dommerne ikke længere er frie og uafhængige, så de kan se politikerne efter i sømmene.
Regeringerne i både Budapest og Warszawa er flere gange blevet beskyldt for netop at se stort på retsstaten, og derfor er de ikke begejstrede for denne nye 'retsstatsmekanisme', som Danmark ellers er varm fortaler for. Af den grund nægter de at godkende hele den store budgetpakke fra sommer, og det spænder ben for EU’s fremtidsplaner – og altså også for næste års budget.
Tidligere i dag blev Europa-Parlamentet og medlemslandene enige om et foreløbigt EU-budget for 2021, hvor der blandt andet er øremærket milliarder af euro til klimaindsatsen, til at skabe ny job samt styrke sundhedssystemerne. Men så længe der ikke er fundet en løsning på striden med Ungarn og Polen, kan budgettet ikke endeligt blåstemples.
Det betyder dog ikke, at EU-landene så vil stå uden penge fra årsskiftet, for der vil komme et midlertidigt, men noget mere skrabet nødbudget. Men det vil være første gang siden 1988, at det sker, og der vil være en masse af unionens programmer, der ikke får tilskud eller støtte.
Det vil derfor også komme til at ramme både Ungarn og Polen, der begge er afhængige af støtten fra Bruxelles.
Danmark: Det er gidseltagning
I de her dage og uger forsøger man i både Bruxelles og Berlin, hvor det tyske EU-formandskab holder til, at finde en løsning på striden.
Men især den ungarske premierminister, Viktor Orbán, holder stædigt fast i, at der ikke skal være nogen form for kobling mellem retsstatsprincipperne og pengene fra EU-kassen. Han mener, at der helt grundlæggende er tale om et både unødvendigt og politisk motiveret redskab, som ene og alene har til formål at straffe lande som Ungarn, fordi det eksempelvis ikke vil tage imod asylansøgere eller migranter.
Fra dansk side har meldingen dog længe været klar: Det er "fuldstændig uholdbart og uacceptabelt", at Ungarn og Polen har "taget hele EU-budgettet og retsstatsmekanismen som gidsel", som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykte det i sidste måned.
- Vi åbner ikke en diskussion om den aftale, vi lavede i juli, fastslog han over for DR Nyheder.
En lignende melding har lydt fra flere af de andre medlemslande og Europa-Parlamentet, der heller ikke har tænkt sig at give sig "så meget som én millimeter" i forhold til den omstridte retsstatsmekanisme. Parlamentet skal nemlig sige god for det nye budget, og de fik i november strammet mekanismen yderligere, end stats- og regeringscheferne havde aftalt.
- De er uansvarlige, som Manfred Weber, der er formand for den kristenkonservative EPP-gruppe i parlamentet, udtrykte det i sidste uge.
Derfor skaber Ungarns premierminister, Viktor Orbán, så stor debat i Bruxelles
Polen begynder at blinke
Der har heller ikke været den store imødekommenhed fra Europa-Kommissionen, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen har afvist kritikken fra de to regeringer.
Og i går lød det så fra EU’s budgetkommissær, Johannes Hahn, at man ser på forskellige muligheder for en ny model for corona-genopretningsfonden, hvor Ungarn og Polen bliver holdt helt udenfor.
Kommissæren understregede samtidig, at det kan komme til at "give bagslag", hvis de holder fast i deres modstand. Og hos den polske regering er man i det seneste døgn begyndt at øjne sprækker i den ellers så hårde modstand.
Polen står nemlig til at modtage omkring 1.000 milliarder kroner i direkte støtte - det vil sige penge, der ikke skal betales tilbage - fra genopretningsfonden. Og i går foreslog landets vicepremierminister, Jaroslaw Gowin, at stats- og regeringscheferne i stedet for at genåbne aftalen skulle udforme en "bindende erklæring" om, hvordan retsstatsmekanismen skal fortolkes. En ide, han kort forinden havde diskuteret med EU-diplomater på et møde.
Jaroslaw Gowin ved godt, at det kan komme til at gøre ondt på polakkerne, hvis blokaden fortsætter.
- Uanset hvad nogle i den offentlige debat i Polen måtte mene, så vil det hverken være gavnligt for Polen eller nogle af de andre 26 medlemsstater, sagde han i går ifølge Financial Times.
I næste uge skal EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles, men det er endnu uvist, om striden kommer på dagsordenen der. Charles Michel, der som formand for Det Europæiske Råd skal lede mødet, sagde tidligere i dag, at han "ønsker at forblive optimistisk", men at EU ikke kan gå på kompromis med retsstatsprincippet. Der er nemlig et af de grundprincipper, alle lande skal overholde for overhovedet at blive en del af unionen.
Viktor Orbán afviste dog tidligere på fredagen forslaget fra den polske vicepremierminister.
- Denne løsning, hvor man tilføjer en eller anden udtalelse som en påmindelse på en huskeseddel, vil ikke fungere for os, sagde han og tilføjede, at han ikke har travlt med at finde en løsning.
En talsmand for den polske regering var også tidligere i dag ude at understrege, at regeringes grundholdning trods vicepremierministerens udtalelser ikke har ændret sig, så alt i alt tegner det ikke umiddelbart godt for et snarligt kompromis
Skulle der alligevel blive fundet en løsning på striden i løbet af næste uge, vil det budgetforlig, der blev indgået i dag, træde i kraft.