Storbritanniens regering ønskede en afstemning i parlamentet i denne uge om at kunne indlede luftangreb mod militante islamister i Syrien, men det skal først dokumenteres, at der er behov for en udvidet militæraktion, siger forsvarsminister Michael Fallon søndag.
På spørgsmålet om, hvorvidt der bliver en afstemning i parlamentet i løbet af ugen, svarer han ifølge nyhedsbureauet Reuters:
- Vi så gerne en afstemning om militær handling, men vi er nødt til at fortsætte med at dokumentere behovet.
Da Fallon i BBC's Andrew Marr Show bliver spurgt, om regeringen har tilstrækkeligt med stemmer til en parlamentarisk godkendelse af luftangrebene i Syrien, svarer han:
- Ikke endnu. Vi arbejder på det, og vi er nødt til fortsat at arbejde på det.
/ritzau/Reuters