Det kan godt være, at et flertal af briterne ønsker at forlade EU. Den beslutning er dog uden om et stort flertal af skotternes gode vilje.
Det har fået snakken om endnu en løsrivelsesafstemning til at blusse op igen, efter at 51,9 procent af briterne stemte ved folkeafstemningen for at forlade EU, mens 62 procent af skotterne stemte for at blive.
Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, har nu meldt ud, hun i de kommende uger vil samle alle EU-diplomater, der er baseret i Skotland. Samtidig vil hun omgående begynde diskussioner med EU-Kommissionen for at ”beskytte Skotlands forhold til EU og vores plads i det indre marked”.
Det skriver The Guardian og The Independent her til aften.
Udmeldingen kommer efter et hastemøde i det skotske kabinet. Her annoncerede Nicola Sturgeon også, at hun nu vil samle et hold eksperter, der skal rådgive på finansielle, juridiske og diplomatiske spørgsmål i muligheden for at bevare Skotlands medlemskab efter torsdagens afstemning.
Grønlandsk forbillede
Tanken om, at Skotland på den ene side skal forblive i EU, men samtidig høre til Storbritannien, kan synes utopisk, men ikke umulig. De engelske aviser bruger lejligheden til at henvise til det danske rigsfællesskab, som Grønland og Færøerne er en del af.
De to er dog ikke medlem af EU, og Grønland forlod EF-samarbejdet tilbage i 1985 efter en folkeafstemning.
Selvom det er muligt for Skotland både at blive i EU og Storbritannien, så anses det ikke som den mest oplagte løsning. Derimod har eksperter peget på, at der snart kan komme en ny afstemning om skotsk løsrivelse og selvstændighed. Noget, som Nicola Sturgeon da også anser som en reel mulighed.
- Som jeg sagde i går, så er en anden folkeafstemning om uafhængighed klart en mulighed, der er nødt til at være på bordet – og det er rigtig meget på bordet, sagde hun tidligere i dag.
Det skotske Labour-parti har indtil videre afvist en ny folkeafstemning om uafhængighed. Men selv i det gamle arbejderparti er skælvet fra torsdagens afstemning ved at rokke ved den opfattelse. Partiets hovedbestyrelse har således sagt, at de vil kunne støtte en ny folkeafstemning, efter ”alle andre muligheder er blevet undersøgt”.