Farvel og tak!
Briterne stemte efter 43 års medlemskab af EU sig i går ud af fællesskabet. Hvordan bliver den melding modtaget i Danmark, der historisk har været stort set lige så splittet i spørgsmålet om EU eller ej, som briterne er.
DR Nyheder har taget en tur med bus, tog og på gåben i København og stukket to spørgsmål i hovedet på en række danskere.
Forstår du briternes valg? og Skal Danmark have sådan en afstemning, som briterne netop har haft?
Carsten Nielsen fra Nordjylland besvarer begge spørgsmål kort - og i kronologisk rækkefølge:
- I bund og grund forstår jeg dem godt, siger han.
Og:
- Jeg tror ikke, at det ville gøre noget med en dansk afstemning.
DR Nyheder møder Carsten i en bus på Amager, hvor han sammen med sine to kammerater Jørgen Bastholm og René Larsen er på vej til rockfestivalen Copenhell.
René Larsen ser også gerne en afstemning og bryder ind i samtalen.
- Ja, så kan vi komme tilbage til en samhandelaftale. Det er det, vi har brug for, siger han og skyder på EU for at være med til at trække velfungerende lande ned på niveau med mindre velfungerende lande i fællesskabet.
- Vi skal allesammen ned på det samme lave niveau. Hvorfor kan vi ikke blive på vores niveau. Det er ligesom i folkekirken, hvor alle skal være lige lave. Men hvordan skal vi så kunne udvikle os, siger René Larsen.
Flygtningeproblemet har været et centralt emne i valgkampen op til Brexit-afstemningen, og det er også noget af det, der fylder i Jørgen Bastholms hoved, da han forklarer, hvorfor det danske folk bør afgøre, om vi skal være medlem af EU.
- Vi skal selv have lov til at bestemme, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Det handler ikke kun om flygtninge, men vi bestemmer ikke nok selv, siger Jørgen Bastholm.
Kathinka Lindqvist er HF-studererende og ser gerne en dansk afstemning.
- Ja, det kunne være fedt. Generelt synes jeg, at vi altid burde stemme om det. Det ville også tvinge folk til at tage stilling til EU, siger hun.
Kathinka ved ikke umiddelbart, hvad hun selv ville sætte kryds ved, men kan se både fordele og ulemper ved EU-fællesskabet.
- Det er lidt nemmere at handle med hinanden, men Norge og Schweiz klarer sig jo meget godt alligevel, siger Kathinka Lindqvist.
27-årige Lasse Mørck er musiker og ser ingen grund til at følge nu afgåede premierminister, David Camerons, eksempel og hive danskerne til stemmeurnerne. Også fordi han ikke umiddelbart ser, at det er et krav fra folket.
Derudover frygter han, at EU-området er for komplekst til en afstemning.
- Der vil være for mange, der ikke har mulighed for at sætte sig ind i, hvad det drejer sig om. Derfor kan det blive de politikere, der råber højst og fører de bedste kampagner, der får medvind. Sådan har det været på det seneste, synes jeg, siger Lasse Mørck.
Han mener helt overordnet, at der er en grund til, at vi er med i EU, og at det vil være bedst for udviklingen i Europa og formentlig også i resten af verden, at det europæiske samarbejde ikke svækkes yderligere.
To modne kvinder vil følge briterne
DR Nyheder møder også Anne på cirka 70 år. Hun vil ikke stå frem med efternavn eller billede, men har også en holdning til briternes valg.
- Jeg forstår godt, hvad de har gjort, og jeg tror, at der ligger noget historisk omkring imperialisme i deres valg.
Anne er dog bange for, at briterne ikke helt forstår de konsekvenser, der er ved et EU-exit. Derfor ville hun selv stemme for at blive i EU, hvis sådan et valg skulle komme på tale.
Birgit og Grete kommer fra henholdsvis Slagelse og Mors og er nu bosat i København. De er - vurderer DR Nyheders udsendte - to modne kvinder mellem 65 og 70 år og vil heller ikke stå frem med efternavn eller billede, men finder stor sympati for briternes valg.
For der kommer ikke meget godt fra Bruxelles, er de enige om.
- Der er for meget ditten og datten og alt for mange direktiver fra EU, siger Birgit.
- Når noget er forbudt, så kommer det dernedefra, supplerer Grete.
Begge havde - hvis de havde været briter - sat kryds ved 'Leave', og de tvivler på, at fravalget vil få de store konsekvenser for Storbritannien.
- Briterne skal nok finde ud af det på en eller anden måde, siger Birgit og får et anerkende nik fra Grete.
Den nyudklækkede student Kristine Dahl er ikke på linje med Grete og Birgit. Og hun har også svært ved at forstå briternes valg.
- Jeg kan ikke forstå, at de ikke kan se goderne ved at være med i EU. Der er flere fordele end ulemper ved at være medlem, blandt andet handlen med de andre EU-lande, siger Kristine Dahl og afviser derfor også en dansk afstemning.
- Vi behøver ikke at følge Storbritannien, og jeg er bange for, at briternes valg ville have stor indflydelse på danskernes beslutning, siger Kristine Dahl.
27-årige Tobi Jensen, der lige er blevet færdig med sine studier i samfundsvidenskab, er netop returneret fra tre måneder i Sydamerika. Derfor har han ikke fulgt med i den britiske valgkamp, men har hørt, at den blandt andet har drejet sig om britisk utilfredshed med, hvor meget de selv har kunnet bestemme i forhold til, hvilke og hvor mange flygtninge de skal tage imod.
Den debat ville - frygter Tobi - formentlig også dominere optakten til en dansk afstemning, hvorfor den også kunne komme til at skygge for andre vigtige problemstillinger i EU-samarbejdet.
Derfor er Tobi Jensen i tvivl om, hvorvidt en afstemning ville være en god idé.
- Folkeafstemninger er jo dejligt demokratiske. Men det ville kræve et godt informationsniveau, og det kan godt blive for komplekst, men briternes beslutning kan nok komme til at sætte skub i nogle ting, siger Tobi Jensen.