Hvad skal der ske, nu hvor briterne med et snævert flertal har stemt for at forlade EU?
Det vil den kommende tid være det helt store spørgsmål, som Leave-kampagnen vil blive stillet, men som det nok vil være svært at få et svar på.
For selvom de forventes at have serveretten i forhold til at tage det næste skridt i forløbet, så er der langt fra enighed på Leave-fløjen om, hvad man vil, fortæller EU-ekspert og professor i statskundskab Marlene Wind på dagen for den historiske afgørelse.
- Det bliver ganske vanskeligt at trække ret mange ord ud af dem, for indbyrdes er de ikke enige om, hvad, det er, de ønsker sig, siger hun.
Den norske model
I første omgang kan de kigge på de tre modeller for tilknytning til EU, som allerede ligger på bordet for andre lande.
Den mest oplagte og den, der er lettest at gå til, er den norske model, den såkaldte EØS-aftale, siger Marlene Wind
Den betyder, at man er uden for EU formelt set, men reelt betaler man næsten lige så meget til EU’s budget som medlemslandene. Derudover skal man overholde alle reglerne inklusiv vandrende arbejdstageres ret til sociale ydelser.
- Den vil sikre adgang til markedet og sikre, at alle vil kunne sænke skuldrene og sige ok, så kan vi godt investere i ejendomme i London City og have vores finansielle ydelser dér, og bankerne kan blive, fortæller Marlene Wind.
- Men det er absolut ikke det, man ønsker sig, tilføjer hun.
Bankområdet ikke med i andre modeller
En anden model er den schweiziske model, som ifølge Marlene Wind ikke er sandsynlig, da den snart vil blive lagt i graven, fordi den er alt for kompliceret.
Den minder om den norske, men har 130 individuelle aftaler, der aftales hver for sig.
- Der er også vandrende arbejdstagere i den. Der er ikke services i den, det vil sige, at bankerne ikke har adgang til den, så den er heller ikke så attraktiv for briterne.
Så er der den canadiske model, som de efter sigende har set sig noget mere lune på, siger Marlene Wind, men som har taget syv år at forhandle igennem og endnu ikke er ratificeret med Canada.
- Det er en meget stor frihandelsaftale, men der er heller ikke services med i den aftale, det vil sige det, der handler om bankområdet, og det er altså det, briterne lever af. Derfor er den heller ikke optimal for en Leave-kampagne.
En helt fjerde model kunne være at træde fuldstændigt ud og være et tredjeland, lige som Rusland og Kina er over for EU. Det vil sige, at man skal til at betale told igen på omkring 10 procent.
- Det er jo heller ikke vanvittigt attraktivt, men det er en mulighed.
EU vil have aktiveret æggeuret
Men alle modellerne vil kun være noget, Leave-siden kan gå i gang med at overveje. De egentlige forhandlinger om vilkårene begynder først, når Storbritannien har bedt EU om at aktivere artikel 50.
EU-præsident Donald Tusk understregede til formiddag efter møde med Merkel og Hollande, at EU forventer, at proceduren omkring en udmeldelse, aktiveringen af den såkaldte artikel 50 om frivillig udtræden af EU, bliver aktiveret så hurtigt som muligt.
For når den er aktiveret, sætter man ’æggeuret’, og så skal en aftale for vilkårene være på plads inden for to år.
Men Leave-kampagnen vil sandsynligvis forsøge at trække tiden ud, mener hun.
- De er helt fuldstændigt blanke og ikke enige. Derfor kommer der til at gå tid med at finde ud af, hvad de overhovedet skal forhandle om, siger hun.
Områder, der skal findes løsninger for, er blandt andet, hvad der skal ske med britiske statsborgere i EU-lande, hvad skal der ske med vandrende arbejdstagere, der arbejder i Storbritannien, og hvad skal der ske med handelsaftaler.
Hvis man ikke har fundet ud af alt det inden for den toårige periode, så falder man ud i et juridisk tomrum.
Og det er man selvfølgelig bange for.
Kan stemme igen
Marlene Wind udelukker ikke, at der kan opstå en situation, hvor briterne vil genoverveje deres ’leave’ og stemme igen, ligesom Danmark gjorde det efter først at have sagt nej til Maastricht i 1992 og så sagde ja til Edinburgh-aftalen i 1993.
Det kan være, hvis skotterne laver en ny afstemning og beslutter, at de vil ud af den britiske union, eller hvis der kommer kaos på finansmarkederne og stor arbejdsløshed.
- Så skal man gøre det inden for den toårige periode, inden æggeuret er færdig med at tikke, for ellers ryger man ud, og så skal man om bag i køen bag Serbien, og hvem der ellers kunne tænke sig at blive medlemmer.
- Hvis folk siger: Ok, det vil vi så godt alligevel, fordi det hele er så kaotisk, så har man faktisk ikke forladt EU. Så kan man sige ok, vi har stemt to gange, vi bliver.