David William Donald Cameron var den unge Eton-uddannede konservative leder og premierminister, der i sine seks år som premierminister oplevede store triumfer – og det totale nederlag.
Han var den første premierminister siden Anden Verdenskrig, der dannede en britisk koalitionsregering. Han gennemførte en folkeafstemning om Skotlands fremtid i Storbritannien i 2014– og vandt. Trods alle forudsigelser om det modsatte vandt han igen parlamentsvalget for de konservative i 2015 og dannede regering, denne gang uden Liberaldemokraterne.
Og torsdag gennemførte han sin vejledende folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU – og tabte.
Lidt mere end et år efter sin store valgsejr i 2015 stod Cameron uden for Downing Street 10 som gigantisk taber. Fattet og værdigt meddelte han, at han går af inden for de kommende tre måneder. Han har meddelt dronningen, at de konservative vil have en ny leder før partikongressen i oktober, og den nye leder skal forhandle skilsmissen med EU.
Ud af britisk elite
David Cameron er ud af den britiske elite. Han gik den slagne vej over privatskolen Heatherdown Prepatory School til berømte Eton College, da han var bare 13. Han gik videre til Brasenose College i Oxford og scorede fornem eksamen i filosofi, politik og økonomi.
Han arbejdede i Det Konservative Partis forskningsafdeling. Da han søgte arbejde i de konservatives hovedkontor var der stemmer fra Buckingham Palace, der lagde et godt ord ind for ham.
Han blev personlig assistent for den konservative Norman Lamont – den konservative politiker, der op gennem 90’erne holdt debatten om Storbritanniens farvel til EU i live i en periode, hvor den ellers var bandlyst.
Og baggrunden for den folkeafstemning, der nu har kostet Cameron posten som premierminister, posten som formand for Det Konservative Parti og har lagt hans politiske eftermæle i ruiner – den baggrund er den interne ideologisk og politiske strid, der har ulmet i partiet siden Margaret Thatchers dage.
Efterlader et splittet parti
Mens omverdenen har stirret måbende på det politiske drama i Storbritannien, på Camerons beslutning om at gamble og sætte nationens valgte fremtid på spil, så har David Cameron hele tiden ønsket, en gang for alle, at kvæle den indre konservative konflikt. Og det skulle ske gennem en folkeafstemning. Han var ikke tvunget til at tage afstemningen, men valgte den for at hele det konservative parti og give partiet en platform til at føre Storbritannien videre.
Og han tabte! Han tabte monumentalt.
Partiet er efterladt splittet. Befolkningen er splittet. Og Storbritannien risikerer i de kommende år at blive splittet op. Som det er blevet sagt: Han var premierminister i Storbritannien – og efterlader ”Lille England”.
David Cameron tager i dag til EU for at forelægge de 27 medlemmer af EU resultatet af folkeafstemningen. Og kampen om, hvem der skal følge efter ham – og forhandle skilsmissen, vil tage fart. Den slags kampe har altid været uskønne hos de konservative.
Og selve forløbet op til folkeafstemningen, hvor kabinettet blev splintret, hvor gamle venskaber og alliancer blev til dødelige uvenskaber, som i Shakespeares dramaer, varsler ilde for den proces, der nu går i gang – med David Cameron ensom, forladt og glemt, fordi han tabte sit sidste store slag!