BILLEDER Fest og protest: Tyrkerne er splittede efter dagens valg

Flag, romerlys og knyttede næver. Reaktionerne på at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har erklæret sig som sejrherre er mange.

  • Glade vælgere fejrer Recep Erdogans valgsejr med fyrværkeri ude foran Retfærdigheds- og Udviklingspartiets hovedkvarter i Istanbul. (Foto: © Yasin Akgul, AFP)
  • Folk begyndte efter rygter om Erdogans valgsejr at feste ude foran Retfærdigheds- og Udviklingspartiet hovedkvarter. (Foto: © Yasin Akgul, AFP)
  • Vrede vælgere er gået på gaden i Ankara efter Erdogans valgsejr. (Foto: © Ümit Bektas, REUTERS)
  • En råbende ung mand er vred over Erdogans valgsejr og er sammen med andre gået på gaden i Ankara. (Foto: © Ümit Bektas, REUTERS)
  • Råb og flag foran Retfærdigheds- og Udviklingspartiets hovedkvarter. (Foto: © STOYAN NENOV, REUTERS)
  • En hujende forsamling er samlet ude foran Erdogan-partiets hovedkvarter i Istanbul for at fejre valgsejren. (Foto: © HUSEYIN ALDEMIR, REUTERS)
1 / 6

Der er valgfester i gang foran Retfærdigheds- og Udviklingspartiets (AKP) hovedkontor i Istanbul og Ankara.

Tyrkiets nuværende præsident og leder af AKP, Recep Erdogan, har her til aften erklæret sig som sejrherre efter dagens præsidentvalg i landet.

Dagens valg er det første, efter at et flertal af tyrkerne sidste år stemte ja til at ændre landets forfatning.

Recep Erdogan vil efter valget få mere magt og flere beføjelser end tidligere, hvilket har ført til kritik fra flere sider.

Det var derfor heller ikke alle, der var glade for dagens resultat. I Tyrkiets hovedstad, Ankara, er der protester over dagens valg.

Det endelige valgresultat er endnu ikke blevet offentliggjort.