Man behøver ikke være mange minutter til det britiske arbejderpartis kongres i strandbyen Brighton, før man fornemmer, at Jeremy Corbyn er stjernen.
Der er t-shirt, krus, indkøbsposer, plakater og meget andet med den 68-årige skæggede mands ansigt som blikfang, og som en ældre kvindelig psykolog, Lin Jackson, sagde til mig:
- I al den tid jeg har været medlem af Labour har vi aldrig haft en leder, der så tydeligt repræsenterer hvad jeg synes Labour er. Og hvad jeg synes socialisme er.
De sætninger går igen hos mange. Også mange af de unge, som i år er strømmet til partikonference. Med Jeremy Corbyn har vi fået en leder, der taler som en af os. Og er optaget af de samme problemer som os. Labour-folkene er simpelthen vilde med deres leder.
En traditionel socialist
Jeremy Corbyn er socialist. Han taler om nationalisering af f.eks. jernbanerne, han gør det klart, at de velhavende skal beskattes langt kraftigere, han taler om social uretfærdighed og om samfundets udsatte og sårbare, og han fastholder at indvandringen altså ikke er skyld i de problemer briterne står overfor. Han er også klar til i høj grad at forsvare de politiske ledere i Cuba og Venezuela, hvis handlinger i høj grad kan forklares med det pres de udsættes for af det kapitalistiske og imperialistiske USA.
Labourfolkene er, de fleste i hvert fald, med ham et stykke af vejen. Og de respekterer Jeremy Corbyn for at holde fast i holdninger, han altid har givet udtryk for. Uanset om spindoktorer protesterede og meningsmålinger viste, at Corbyn ikke havde folket med sig, så har han gennem sine 40 år i politik, holdt fast. Han har ikke skiftet holdninger, alt efter hvordan de populære vinde blæste.
Udfordringen med midtervælgerne
Spørgsmålet er imidlertid, om den popularitet og den hype, som Corbyn oplever lige nu, også kan føre til politiske magt. Labour er stadig mindre i meningsmålinger end de regerende Konservative, og hvis det skal forandres, så skal Corbyn have flere vælgere fra den politiske midte. Ligesom han skal sikre sig, at erhvervsledere og forretningsdrivende ikke løber skrigende bort med udsigten til en Corbyn som premierminister.
Det sidste bruger Corbyn og partiet nu en del energi på. Det er bare svært at overbevise erhvervsledere om, at langt kraftigere beskatning og en højere mindsteløn er vejen frem. Den økonomiske politik hænger simpelthen ikke sammen, lyder det igen og igen fra dem – og i øvrigt også fra Corbyns politiske modstandere.
Unge vælgere er vilde med Corbyn
Så Corbyn satser på de unge. Som den fremtrædende finansordfører, John McDonnell, sagde til mig i går:
- De unge vi ser strømme til partiet, vil noget grundlæggende andet. De vil have et retfærdigt samfund. De vil have uligheden formindsket – ikke forøget. De vil have et demokrati, der tager hensyn til dem og andre svage i det her samfund. Ikke som nu, hvor demokrati i den form vi har nu, blot tilgodeser de velhavende.
Konservativ nedtur en fordel
Spørgsmålet er om der er unge nok. Og om de unge bliver ved at synes, at Corbyn er interessant, hvis han ikke får magt. Og selv om der givetvis i de her dage sælges masser af t-shirts og krus, selvom der ved talen i dag vil lyde det ene massive bifald efter det andet, så er det ikke nok at overbevise dem, der allerede er ombord. Der skal flere til, hvis ikke Corbyn om nogle år vil blive husket som en interessant lille parentes i det britiske arbejderparti.
Som en ældre historiker sagde til mig i går, mens vi lyttede til en debat om Brexit.
- Corbyns enorme held kan blive, at de Konservative og Theresa May er så uduelige og upopulære, at selv borgerligt tænkende briter vil tænke...nu prøver vi sørme noget andet.
Og ingen tvivl om, at socialisten Jeremy Corbyn vil være noget helt og aldeles andet.