Der var kram og lange håndtryk på menuen, da den amerikanske præsident, Joe Biden, i dag mødtes mod sin franske kollega, Emmanuel Macron, i Washington D.C.
Men de store smil og venlige ord har ikke været nok til at fjerne fokus fra en underliggende konflikt mellem USA og Europa.
Uenigheden drejer sig om Biden-administrationens nok største resultat: Den såkaldte Inflation Reduction Act. Den gigantiske lovpakke skal give grønne investeringer i USA for 2.635 milliarder kroner og hjælpe USA med at halvere sine CO2-udledninger i 2030.
Men gigapakken giver dybe panderynker i Europa, fordi man anser den for at være konkurrenceforvridende statsstøtte. Lande som Frankrig frygter, at der kan være udsigt til en handelskrig med USA.
- Dette er super aggressivt mod vores erhvervsfolk. Det vil koste mange arbejdspladser i Europa, lød det i går fra præsident Macron kort efter sin ankomst til USA.
Der blev derfor også spurgt ind til uenigheden, da de to præsidenter her til aften holdt pressemøde sammen i Det Hvide Hus.
Her var tonen forsonlig, og præsidenterne sagde, at USA og Frankrig står sammen om blandt andet at få udbredt grøn energi på en retfærdig måde.
- Vi enedes om at drøfte praktiske skridt til at koordinere og tilpasse vores tilgange, så vi kan sikre forsyningskæder, produktion og innovation på begge sider af Atlanten, lød det blandt andet fra præsident Biden.
Men der kom ikke nogen konkrete løsninger på bordet fra de to præsidenter, påpeger DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz.
Biden: Ikke rettet mod Europa
De mange amerikanske milliarder skal blandt andet bruges til at støtte produktionen af amerikanske elbiler, der er i skarp konkurrence med især kinesiske. Iagttagere peger på, at der er tale om et strategisk skjold, der skal gøre USA mindre afhængig af Kina, men initiativet står også til at ramme Europa.
Under pressemødet sagde præsident Biden, at han ikke vil undskylde for den enorme lovpakke, som er årsagen til de europæiske panderynker. Men han medgav, at der kan være mindre fejl i så stor en milliardsatsning.
- Der er justeringer, vi kan foretage, som grundlæggende kan gøre det nemmere for europæiske lande at deltage. Men det skal stadig falde på plads, lød det fra Biden, der sagde, at intentionen aldrig har været at holde sine samarbejdspartnere udenfor.
Biden er ellers blevet beskyldt for at agere protektionistisk med en blødere udgave af Donald Trumps "America First"-politik.
- Min pointe er, at vi er tilbage på banen. Det er Europa også, og vi vil fortsætte med at skabe jobs i produktionen i USA, men ikke på beskostning af Europa, sagde Biden.
Men trods signalet om velvilje, kom der ingen konkrete løsninger på bordet, og dermed står striden til at blive sendt tilbage til den arbejdsgruppe, der i månedsvis har forsøgt at finde en løsning, påpeger Lillian Gjerulf Kretz.
Hos Emmanuel Macron lød meldingen blandt andet, at EU-landene må op i gear, når det kommer til grøn energi.
- Vi europæere er nødt til at handle hurtigere og mere effektivt, så vi kan udvikle de samme ambitioner som amerikanerne, sagde den franske præsident, der slog fast, at man ønsker at få succes "sammen - ikke mod hinanden".
De to præsidenter signalerede også fælles front, hvad angår Ukraine.
Her slog præsident Biden fast, at Frankrig og USA sammen med landets allierede "vil stå stærkere sammen end nogensinde mod Ruslands brutale krig i Ukraine".