- Vi er de bedste. Vi skal tro på os selv igen.
Sådan lød ordene fra den amerikanske præsident, Joe Biden, få sekunder før han med fast hånd underskrev sin enorme lovpakke "Inflation Reduction Act" i Det Hvide Hus tilbage i august.
Med hjælpepakken vil den amerikanske regering blandt andet støtte grønne investeringer i USA med 2.635 milliarder kroner.
Og selvom den har vakt stor bekymring rundt om i Europa - ikke mindst i Frankrig, hvor præsident Macron mener, at den "vil splitte Vesten" - er det ikke noget, der får præsident Biden til at ændre kurs.
- Det er en utrolig vigtig pakke for Biden-regeringen, og den bliver fremhævet som én af de store ting, Biden har gennemført. Det var noget, som demokraterne gik til valg på, forklarer Derek Beach, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
En brik i et strategisk kapløb
Pengene skal blandt andet bruges til at støtte produktionen af amerikanske elbiler, der er i skarp konkurrence med især Kina.
- For at sige det lige ud er der tale om statsstøtte, siger Derek Beach.
- Det er et strategisk kapløb med Kina, der handler om kontrol med virksomheder i strategiske sektorer. Bliver det kineserne, der løber med produktionen af elbiler i fremtiden, eller USA? Man vil ikke være sårbar over for Kina og deres statsstyrede økonomi, forklarer Derek Beach.
Sårbarheden blev tydelig for amerikanerne - som det også gjorde i Europa - under coronapandemien, hvor det blandt andet var vanskeligt at skaffe nok computerchips til blandt andet elbiler og andet elektronisk isenkram.
Det er det, den amerikanske præsident vil undgå i fremtiden, og så må Europa komme i anden række.
- Man har set lignende diskussioner i Europa med hensyn til våbenteknologi, hvor man har været for afhængig af amerikanerne og gerne vil være mere selvstændig, fortæller Derek Beach.
Hjælpepakke møder hård kritik af EU-lande
Selvom Inflation Reduction Act er tænkt som et strategisk skjold mod Kina, vil den også ramme Europa, og europæiske regeringer kritiserer den amerikanske hjælpepakke for at være konkurrenceforvridende og protektionistisk statsstøtte.
Noget, den franske præsident, Emmanuel Macron, har tænkt sig at italesætte over for sin amerikanske kollega under det franske statsbesøg i Det Hvide Hus i dag.
Hvor USA førhen bekendte sig til frihandel, er amerikanerne gradvist gået over til en mere merkantil tilgang til økonomien for at beskytte amerikanske virksomheder, forklarer Derek Beach.
- Der er sket et skift i USA, der har været undervejs længe, men særligt under Donald Trump, da man ser kineserne er en stor geopolitisk udfordring. Det er fortsat under Bidens præsidentskab.
En blød udgave af "America First"
Forholdet mellem Europa og USA har været i bedring, siden Joe Biden i 2021 overtog præsidentskabet fra Donald Trump. Få dage efter sin indsættelse proklamerede præsident Biden, at "USA er tilbage".
- Diplomati er tilbage i centrum af vores udenrigspolitik.
Men de amerikanske træer vokser ikke ind i himlen.
- Bare fordi Joe Biden siger, at ”USA er tilbage” betyder det ikke, at han er villig til at indgå et stort kompromis med europæerne. Når det kommer til stykket, tænker man selvfølgelig på sig selv.
Ifølge Derek Beach var amerikanerne utilfredse med EU's håndtering af finanskrisen i 00'erne, som USA ville løse med en langt mere ekspansiv økonomisk politik.
- Biden og mange af hans rådgivere har den erfaring fra tidligere kriser. Hvorfor skal vi tænke på europæerne, når de ikke tænker på os, når krisen kradser?
Mens Donald Trumps faste slogan var "America First" - "USA først"- bedyrer den nuværende præsident igen og igen, at amerikanerne nu skal til at købe biler og andre varer, der er "Made In America" - altså "produceret i USA".
Bidens udskældte "Inflation Reduction Act" vil dog ikke påvirke europæerne lige så hårdt som Trumps handelspolitik, vurderer Derek Beach.
- Jeg vil opfatte dette som langt mindre aggressivt, end hvis man smækkede told på varer, som Trump gjorde meget over for kineserne og europæerne. Det her er også en slags "America First", men det er langt blødere.