Krigen i Ukraine, krigen mellem Israel og Hamas, grænsepolitik og abortrettigheder.
Der var nok at tale om, da Joe Biden i nat dansk tid indtog talerstolen på Capitol Hill, mens en stor del af amerikanernes øjne var rettet mod skærmen for at følge med.
Her holdt præsident Joe Biden nemlig sin sidste store tale før præsidentvalget i november - State of the Union.
Først og fremmest var hans budskab, at den tid, vi lever i, vil gå over i historiebøgerne, og at demokrati og frihed i både USA og resten af verden er under pres.
- Det her øjeblik er sjældent, fordi frihed og demokrati er under angreb. Både herhjemme og i udlandet, sagde han.
Klart budskab til Putin
Med et forestående præsidentvalg i november, langvarige budgetforhandlinger, og ikke mindst både krigen i Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas, var der nok at orientere både Kongressen og befolkningen om.
Samtidig er der et stigende pres på Biden fra både vælgere og internt blandt Demokraterne på grund af USA's urokkelige støtte til Israel, samt Bidens høje alder.
Et af de helt store emner i talen var Ruslands invasion af Ukraine. Biden konstaterede adskillige gange med henvisning til krigen, at "historien holder øje".
- Hvis I tror, Putin stopper ved Ukraine, kan jeg forsikre jer, at det gør han ikke, sagde han.
- Mit budskab til præsident Putin er: Vi vil ikke trække os.
Derfor opfordrede han også Kongressen til at godkende yderligere hjælp til Ukraine - noget, der er et stort stridspunkt i et omfattende lovforslag, der mangler at blive stemt igennem i det ene kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus.
Heri er der både hjælp til Ukraine og Israel for milliarder, men også milliarder til grænsekontrol ved grænsen til Mexico.
Både frihed og demokrati er under angreb for tiden, lød det fra præsident Biden:
Nogle timer før talen meddelte Det Hvide Hus, at Joe Biden har beordret, at det amerikanske militær skal etablere en havn i Gaza for at sikre levering af nødhjælp til de civile palæstinensere.
I talen forsikrede Biden, at "ingen amerikanske støvler kommer til at betræde jorden", og at han har arbejdet for våbenhvile i de seneste seks uger.
Han havde også et klart budskab til Israel: Humanitær hjælp ikke er til forhandling.
- Israel har helt grundlæggende pligt til at beskytte uskyldige civile. Det er ikke noget, man skal genoverveje, sagde han, efterfulgt af klapsalver i Kongressen - særligt fra demokratiske medlemmer, men også flere republikanere.
I den forbindelse understregede han også, at han ikke er bange for at tage yderligere tiltag mod Houthi-bevægelsen i Yemen, der de seneste måneder har angrebet den internationale skibstrafik i Det Røde Hav og Adenbugten.
Stak til Trump - uden at nævne ham
Efter 'Super Tuesday' tidligere på ugen står det klart, at det amerikanske præsidentvalg til november, ligesom i 2020, bliver et valg mellem republikaneren Donald Trump eller demokraten Biden - selvom de officielt endnu ikke er godkendt af deres partier.
Og Biden sendte i den grad stikpiller mod Trump. Han nævnte ham dog ikke ved navn, men omtalte ham som "min forgænger".
Det gjorde han allerede kort inde i talen, da han kom ind på Trumps kommentar om, at hvis ikke Nato-lande gjorde det, de skulle for at bidrage til deres forsvar, så kunne Rusland gøre "hvad helvede de ville".
Den kommentar fik endnu engang kritik af Biden:
- Den tidligere præsident bøjer sig for en russisk leder. Det er farligt og uacceptabelt, sagde han.
Han svor, at USA stadigvæk vil forpligte sig til at bidrage til Nato og Europas sikkerhed:
- Hvis USA vender ryggen til, er Europa i fare. Men vi vil ikke vende ryggen til.
Senere kom han ind på det USA, som han overtog efter "sin forgænger".
- Inden jeg blev præsident var landet ramt af den værste pandemi og økonomiske krise i et århundrede. Min forgænger fejlede den mest basale pligt, en præsident har over for det amerikanske folk: Pligten til at passe på dem. Det er utilgiveligt, sagde han.
Sejre og løfter
Der er tradition for at fremhæve sine politiske resultater og fremtidige løfter i State of the Union-talen. Og den tradition fortsatte Biden, der lagde stor vægt på at forklare, hvor godt det går med den amerikanske økonomi efter COVID-årene.
Økonomien er ifølge præsidenten vendt, arbejdsløsheden faldet, inflationen stabiliseret og den offentlige gæld nedbragt.
Biden løftede også sløret for sine politiske prioriteringer fremover.
De indebar blandt andet ny grænse- og immigrationslovgivning, investeringer i uddannelse, initiativer til at nedbringe husleje, forskning i kvinders sundhed, højere skat for de rigeste og strammere våbenlovgivning.
- Hvis nogen her forsøger at skære i den offentlige sundhedsforsikring eller hæve pensionsalderen, vil jeg prøve at stoppe jer, sagde han til politikerne i Kongressen.
Han kom også ind på den amerikanske Højesterets afgørelse i forhold til abortlovgivningen i USA i 2022, da man omgjorde 'Ros vs. Wade'-dommen.
Roe vs. Wade er den højesteretsdom, der siden 1973 har sikret abortrettigheder til amerikanske kvinder. Afgørelsen blev i 2022 omstødt af Højesteret, så det efterfølgende er blevet op til delstaterne hver især at lovgive om aborter.
I den forbindelse gav Biden et løfte:
- Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg genindføre retten til abort i hele landet, sagde han.
Afslutningsvis kommenterede han kritikken af sin høje alder.
- Jeg ved godt, jeg ikke ser sådan ud, men jeg har været her længe. Og når man når min alder, er der flere ting, der bliver mere tydelige end tidligere, sagde han og afsluttede talen med at henvende sig til det amerikanske folk:
- Jeg tror på jer; det amerikanske folk. I er grunden til, at jeg aldrig har været mere optimistisk om vores fremtid. Lad os huske, hvem vi er: Vi er Amerikas Forenede Stater (på engelsk United States of Amerika, red.). Der er intet, vi ikke kan opnå, når vi gør det sammen, sagde Biden.
Der er præsidentvalg i USA tirsdag den 5. november 2024.