Verden står over for et muligt atom-ragnarok, hvis Ruslands præsident Putin vælger at gøre alvor af sine trusler om at benytte atomvåben i krigen i Ukraine.
Sådan lyder advarslen fra den amerikanske præsident, Joe Biden, som mener, at Putins trusler udgør den største atomtrussel mod verden siden Cuba-krisen i 1962.
- For første gang siden Cuba-krisen har vi en direkte trussel om brugen af atomvåben, i hvert fald hvis situationen fortsætter med at udvikle sig i den retning, den har hidtil.
- Vi har ikke stået over for udsigten til ragnarok siden Kennedy og Cuba-krisen, siger Joe Biden.
I 1962 nåede krisen mellem USA og Sovjetunionen et højdepunkt, da de to landes ledere, John Kennedy og Nikita Khrusjtjov, kom tæt på at tage atomvåben i brug på grund af en strid om tilstedeværelsen af sovjetiske missiler på Cuba.
Det er første gang, at den amerikanske præsident udtaler sig om de russiske atomtrusler i så skarpe vendinger.
Alle midler, Rusland har til rådighed
Den russiske præsident, der fejrer sin 70 års fødselsdag i dag, har flere gange truet med at tage Ruslands atomarsenal i brug i krigen i Ukraine - blandt andet for at afskrække Vesten fra at fortsætte sin støtte til ukrainerne og for at "beskytte russisk territorium", heriblandt de fire ukrainske regioner, som Rusland ifølge eget udsagn har annekteret.
- Vi vil bruge alle midler, vi har til rådighed, for at beskytte vores folk og vores territorium, lød det for få uger siden i en tale fra præsident Putin, som understregede, at han ikke bluffede.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, understregede også i sine udtalelser i nat, at Vladimir Putin "ikke laver sjov", når han truer Ukraine og Vesten med atomvåben.
- Han laver ikke sjov, når han taler om brugen af taktiske atomvåben, biologiske våben eller kemiske våben, fordi hans militær underpræsterer markant, så at sige, lød det fra præsident Biden.
Ukraine rykker frem i syd
De russiske styrker i de regioner, som Rusland hævder at have annekteret, er da også kommet under betydeligt pres i den seneste tid, både i øst, nordøst og ikke mindst den sydlige region Kherson, hvor Ukraine igen i går meldte om fremgang.
- Siden 1. oktober er mere end 500 kvadratkilometer territorium og dusinvis af landsbyer blevet befriet fra de russiske fupvalg og blevet stabiliseret i Kherson-regionen, lød det sent torsdag i en tale fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, med henvisning til de omstridte folkeafstemninger, som Rusland afholdt i blandt andet Kherson-regionen i sidste uge.
- Der er også fremskridt i øst. Og der vil med sikkerhed komme en dag, hvor vi også vil kunne rapportere om fremskridt i Zaporizjzja-regionen, i de områder, der fortsat er under besætternes kontrol.
Også i Luhansk og Donetsk i det østlige Ukraine, samt i Zaporizjzja i sydøst, blev der afholdt folkeafstemninger om at slutte sig til Rusland.
Ifølge Rusland stemte et stort flertal af indbyggerne i de fire regioner ja til at løsrive sig fra Ukraine i afstemningerne, som fordømmes af Ukraine og Vesten.
Alt imens fortsætter kampen om Zaporizjzja. Natten til torsdag mistede mindst tre personer livet, og 12 blev såret, da en boligblok på fem etager blev pulveriset i et angreb. Ukraine anklager Rusland for angrebet. Rusland afviser dog rutinemæssigt, at man angriber civile mål i Ukraine.