- Hvis der opstår en trussel mod vort lands territoriale integritet og mod vores evne til at forsvare Rusland og vort folk, vil vi bruge alle de våbensystemer, vi råder over.
Sådan lød den seneste udgave af Vladimir Putins trussel om at tage atomvåben i brug for at gøre en ende på krigen i Ukraine.
I går kom der mere brænde på bålet, da Putins nære allierede Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, var ude at opfordre den russiske leder til at tage atomvåben i brug.
Og truslen skal tages seriøst, understreger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. For selvom han fortsat vurderer truslen for, at et atomvåben bruges med ukrainske styrker eller civile, som "lille", så er den større end længe - hvis ikke nogensinde.
- Jeg mener, at vi skal tage risikoen alvorligt, for vi er nødt til at erkende, hvor store vanskeligheder, Rusland er i. Det går simpelthen så dårligt i Ukraine, at vi ikke kan tillade os ikke at overveje risikoen.
- Vi skal nok tilbage til Cuba-krisen for det samme risikoniveau, siger Anders Puck Nielsen.
Skulle det ske, at Rusland igangsætter det første atomangreb siden atombombningen af havnebyen Nagasaki i Japan, så vurderer militæranalytikeren, at man modsat amerikanerne i 1945 vil gå efter et militært mål.
- Skulle man angribe med et atomvåben, så ville jeg forestille mig, at man ville ramme noget militær infrastruktur. En flyveplads eller lignende.
- Det er nok ikke urealistisk, at man ville bruge en bombe med sprængkraft i nærheden af Hiroshima-bomben, siger Anders Puck Nielsen.
Professor i strålingsfysik: Begrænset stråling
Og lige præcis de to bomber i Hiroshima og Nagasaki, der anslås at have kostet over 100.000 mennesker livet, giver også bedst mening at tage udgangspunkt i, når vi bevæger os ud i den dystre disciplin at spekulere i en atomkrig på europæisk jord.
Det siger professor Bent Lauritzen, der sektionsleder ved center for strålingsfysik på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Og selvom ødelæggelserne ved de to angreb er gået over i verdenshistorien, så viste de også, at selvom et potentielt atomangreb i Ukraine kan dræbe mange, så vil landet ikke blive lagt øde i årevis, som man husker det fra Tjernobyl-katastrofen.
- Atomvåben efterlader overraskende lidt radioaktivt affald sammenlignet med, når et atomkraftværk som Fukushima eller Tjernobyl er udsat for en ulykke.
- Der går 10-20-30 år, før man kan vende tilbage. Folk vendte tilbage til Hiroshima og Nagasaki efter to år, siger Bent Lauritzen, der samtidig understreger, at der ingen fare er for, at danskere skulle blive syge af strålingen, hvis der kastes en atombombe i Ukraine.
Den primære stråling kommer nemlig, når bomben sprænger, og der er det ikke den, man skal frygte.
- Atomvåben giver en direkte, øjeblikkelig og kortvarig stråling, der i meget runde tal udgør 90 procent af strålingen.
- Det slår lidt overraskende ikke så mange ihjel, fordi de, der er tæt på sprængningen, i forvejen er blevet dræbt af tryk og varmebølgen. Så de mennesker, der får den kraftige stråling, vil allerede være blevet dræbt af tryk- og varmebølgen, siger Bent Lauritzen.
'Det er ikke forureningen, der er det store problem'
Han bakkes op af Jørn Roed, der i mange år beskæftigede sig med Tjernobylulykken på atomforskningscenteret DTU Risø.
- Det er ikke forureningen, der er det store problem. Det er ødelæggelserne, og alle de mennesker, der bliver dræbt at trykbølgen.
- Generelt vil det være meget hurtigt, at man igen kan bebo et område, siger han.
Hvor længe vil et område være ubeboeligt?
- Det kan jeg ikke sige direkte. Det kommer fuldstændigt an på, hvad man sætter for parametre for, hvornår noget man vil løbe en risiko og sige, at noget er beboeligt, siger Jørn Roed.
Militæranalytiker: USA vil ikke tillade det
Ifølge Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet er problemet ved en atombombe da også de geopolitiske rystelser, det vil sende igennem verden.
- Det farlige er jo, at det kan eskalere, så tingene kan komme ud af kontrol. Man får sat nogle kræfter i gang, man ikke kan styre.
- Fra vestlig side ville man ikke kunne acceptere, at Rusland bruger atomvåben, og derfor ville man fra Vestens side blive nødt til at svare igen. Man ville engagere sig yderligere i krigen, siger Anders Puck Nielsen.
I sidste måned advarede USA's præsident, Joe Biden, Rusland mod brugen af atomvåben.
- Gør det ikke. Lad være. Det ville ændre krigens ansigt ulig noget andet, vi har set, siden Anden Verdenskrig, sagde han til tv-station CBS.
Her blev præsidenten også spurgt, hvordan USA ville reagere, hvis Rusland angreb med et atomvåben.
- Tror du, at jeg ville sige det, hvis jeg vidste præcis, hvad det vil være? Selvfølgelig siger jeg det ikke. Men jeg kan sige, at det får konsekvenser, lød svaret fra Joe Biden.