Betjent sigtes for skud mod ubevæbnet sort mand i Tulsa

I Tulsa i delstaten Oklahoma i USA har drabet på en ubevæbnet sort mand ført til sigtelse af en betjent.

I byen Tulsa i delstaten Oklahoma har der været demonstrationer efter drabet på en 40-årig mand, men de har hidtil været rolige. (Foto: © NICK OXFORD, Scanpix)

Statsadvokaten i den amerikanske by Tulsa i delstaten Oklahoma har sigtet en betjent for drabet på en ubevæbnet sort mand for en uge siden, skriver Reuters.

Drabet blev blandt andet filmet fra en politihelikopter og offentliggjort.

Den sigtede betjent risikerer minimum fire års fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig.

Ifølge betjentens advokat skød hun den 40-årige mand, fordi han angiveligt greb ud efter noget i sin lomme. Det viste sig dog, at han var ubevæbnet.

Sideløbende med den kriminelle efterforskning af hændelsen har det amerikanske justitsministerium åbnet en undersøgelse af forløbet.

Få dage efter blev en 43-årig mand dræbt af skud fra politiet i byen Charlotte i North Carolina, og det har siden ført til voldsomme demonstrationer og uro i byen.

Demonstrationerne i Tulsa har indtil nu været fredelige.

/ritzau/

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1282991885084666