Netop som orkanen Harvey buldrede ind over Texas i det sydlige USA i fredags, benådede præsident Donald Trump den forhenværende Arizona-sherif Joe Arpaio.
Trumps kritikere mener langtfra, at sammenfaldet af de to begivenheder var en tilfældighed. De beskylder præsidenten for at udnytte en naturkatastrofe til at skærme for en beslutning, som uden tvivl ville vække stor kritik.
Joe Arpaio er nemlig en kontroversiel figur, som i årtier har fået opmærksomhed for sin hårde metoder i et politidistrikt, som omfatter storbyen Phoenix.
Skaber overskrifter
Joe Arpaio kaldte sig selv for "USA's hårdeste sherif" og har ifølge New York Times udtalt, at han lå vågen om natten og spekulerede på, hvordan han kunne skabe overskrifter. Det lykkedes til fulde flere gange i karrieren.
Sheriffen kom for eksempel flere gange i nationale medier for de forhold, som de indsatte i politidistriktet Maricopa County måtte leve under.
I 1994 forbød han kaffe i fængslerne, fordi den varme drik kunne bruges som våben. I forvejen var cigaretter og pornoblade blevet forbudt.
I løbet af årene har Joe Arpaio desuden udvist stor interesse for fangernes påklædning. Han tvang dem til at gå med lyserødt undertøj og genindførte de klassiske sort-hvide fangedragter.
De såkaldte "chain gangs", hvor fanger udfører straffearbejde, mens de er lænket sammen, var en anden gammel praksis, som sheriffen i 1990'erne bragte tilbage i fængselssystemet.
Indsats mod illegale
Joe Arpaios største indsatsområde i de fem perioder, han havde posten som sherif, var rettet mod illegale immigranter, skriver BBC.
30 procent af befolkningen i Apaios' politidistrikt var latinoer, og sheriffen blev igennem årene mange gange beskyldt for at fængsle personer med latino-baggrund på spinkle mistanker om, at de skulle opholde sig illegalt i USA.
Razziaerne var på et tidspunkt så omfattende, at sheriffen opførte et midlertidigt fængsel af telte, hvor de indsatte kunne finde nødtørftig skygge for Arizonas ørkentemperaturer.
Fra midten af 00'erne blev Joe Apaio indblandet i flere sager, der handlede om, at hans politidistrikt bevidst gik efter folk med latino-baggrund, ligesom han blev anklaget for at fængsle immigranter, selvom den slags er statens - og ikke det enkelte politidistrikts opgave.
Sidstnævnte sag førte i 2011 til en dom, som kunne have sendt Joe Apaio i fængsel i seks måneder. Men præsident Trump kom strafudmålingen i forkøbet med sin benådning.
Kritikkere siger, at Trump på denne måde betalte den tidligere meget populære sherif tilbage for hans støtte under præsidentvalgkampen. Joe Arpaio og Trump kendte i øvrigt hinanden fra dengang, de var frontfigurer i kampagnen for at bevise, at præsident Barack Obama ikke var født i USA.