Australierne lagde våbnene, da 35 uskyldige blev skudt

Med grådkvalt stemme talte en af de overlevede efter det seneste skoleskyderi i USA direkte til præsident Donald Trump.

Australien har strammet deres våbenlov, og gæt lige hvor mange skoleskyderier de har haft siden, spurgte den unge 18-årige skoleelev fra Florida, da han i går mødtes med præsidenten sammen med andre overlevende og pårørende.

- Nul, sagde Samuel Zeif.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5a8e764ca11f9f1c7850aa72

Australien bliver ofte nævnt som et eksempel på et land, der efter stramninger har formået at stoppe masseskyderier.

Tidligere præsident Barack Obama har også fremhævet det australske eksempel i kampen for en strammere våbenlovgivning. Han sagde i 2015:

- Da Australien havde et masseskyderi, sagde hele landet, at nu ændrer vi fuldstændigt vores våbenlov. Og det gjorde de, og der har ikke været noget masseskyderi siden.

Ændrede loven efter 12 dage

Vendepunktet for australierne var et blodigt masseskyderi i 1996.

Australierne vågnede op til en ny virkelighed, da den 29-årige Martin Bryant den 28. april det år skød og dræbte 35 uskyldige mennesker.

Hidtil havde landet haft en liberal våbenlovgivning, som USA er så kendt for. Men det, der endte med at blive Australiens største skudmassakre, satte skub i krav om strengere våbenkontrol.

Den daværende premierminister, John Howard, ændrede loven kun 12 dage efter skyderiet, der fandt sted på en af Tasmaniens største turistattraktioner, en tidligere fangekoloni i Port Arthur.

Købte folks våben

Regeringen begyndte efter massakren på Tasmanien at afvæbne almindelige australiere ved at betale dem for at aflevere deres våben.

Det kostede staten hundredvis af millioner dollars at købe over 600.000 våben tilbage.

Ydermere blev det forbudt købe både automatvåben og de halvautomatiske af slagsen. Og reglerne for at få en våbentilladelse blev strammet.

Det skete ikke uden massive protester fra Australiens våbenlobby, og i dag mener kritikere, at loven er alt for streng og går ud over den enkeltes personlige frihed.

Men Australien har ikke haft et masseskyderi som det i 1996 siden. Og siden dengang er antallet af skuddrab og selvmord med et skydevåben også faldet.

USA får dog sværere ved at gøre noget lignende, har eksperter påpeget gennem årene.

- Jeg tror ikke et øjeblik på, at noget lignende vil ske i USA. Australien var allerede på vej til at gøre noget ved det dengang.

- Port Arthur var dråben, der fik bægeret til at løbe over, sagde Philip Alpers, der er en af Australiens førende eksperter i effekten af våbenlovgivningen, sidste år til BBC.

'En sand ven og forkæmper i Det Hvide Hus'

Derudover har amerikanerne 'The Second Amendment ', der i forfatningen giver dem ret til at eje og bære et våben. Og så er der den meget magtfulde våbenlobby NRA.

I april 2017 sagde præsident Donald Trump eksempelvis til NRA, at organisationen har en 'en sand ven og forkæmper i Det Hvide Hus'.

- Jeg vil aldrig nogensinde krænke folks ret til at besidde og bære våben, lovede han.

Det seneste skoleskyderi skete i Parkland, Florida, hvor 17 mennesker onsdag i sidste uge mistede livet.

Fremfor at stramme våbenlovgivningen bakker Donald Trump op om idéen om at bevæbne lærere, så de kan forsvare sig mod angreb.

Og så vil præsidenten forbyde anordninger, der kan få halvautomatiske våben til at affyre langt flere skud i minuttet.

Australierne holder fast i, at en stram våbenlov fører til mindre vold.

I 2016 sagde Australiens nuværende premierminister, Malcolm Turnbull, under 20-års-markeringen for skudmassakren på Port Arthur, at de mange voldelige skudepisoder, som USA hele tiden oplever, viser, at Australien er på rette spor.

- En ting er ikke til forhandling: Vi må blive ved med at have en stærk og ansvarlig holdning våben med vores våbenlov, der har gjort Australien til et sikkert sted. Bare se, hvad der sker i andre lande, sagde premierministeren.

Kilder: Reuters, BBC, CNN