AstraZeneca har været under heftig kritik i EU, efter at medicinalfirmaet i januar meddelte, at det alligevel ikke kan levere alle de covid-19-vacciner, som medlemslandene ellers har købt i fællesskab til årets første måneder.
Men nu fortæller den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, at Tjekkiet sammen med tre andre EU-lande er blevet tilbudt at indgå særskilte aftaler om køb af den britisk-svenske vaccine.
Ifølge premierministeren skulle det være sket gennem "et firma, en mellemmand fra Dubai", og der blev krævet "en forudbetaling på 50 procent". Til gengæld ville tjekkerne kunne få vaccinerne hurtigere end andre EU-lande, fortæller han.
- Mens AstraZeneca nægtede at levere 80 millioner doser til EU, modtog vi gentagne gange tilbud om denne vaccine – og det er ikke kun mig, men også tre andre premierministre i Europa – selv før, at leverancerne (til EU, red.) gik i gang, siger Andrej Babis ifølge mediet Euractiv, der har specialiseret sig i EU-politik.
AstraZenecas vaccine blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i slutningen af januar, og de første EU-leverancer kom i sidste uge.
Den tjekkiske premierminister tilføjer, at han ikke ville have haft nogle problemer med at underskrive den særskilte kontrakt, hvis vaccinerne ellers havde været til at betale.
- Men vi havde ikke råd. Og selvfølgelig har vi også nogle EU-aftaler, som vi bliver nødt til at respektere, siger han ifølge Euractiv.
AstraZeneca: Intet privat vaccine-salg
EU-landene besluttede nemlig i juli sidste år, at de ville gå sammen om at købe vacciner mod covid-19. Europa-Kommissionen skulle stå for forhandlingerne, og det skulle ske ud fra nogle kriterier, som medlemslandene havde fastsat - heriblandt at vaccinedoserne skulle være til at betale for alle.
De 27 lande aftalte også, at de først måtte begynde at forhandle på egen hånd med vaccineproducenterne, efter at Europa-Kommissionen havde indgået sine aftaler. Og hvis de gjorde det, ville de først få de ekstra doser, når producenten havde leveret til EU-landene.
AstraZeneca var det første medicinalfirma, EU-landene indgik en vaccineaftale med, og de har købt 300 millioner doser - med mulighed for at købe yderligere 100 millioner, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hos AstraZeneca afviser man dog, at Tjekkiet eller de tre andre EU-lande skulle være blevet tilbudt at indgå særskilte vaccinekontrakter med dem. Heller ikke igennem en privat mellemmand fra Dubai.
- Denne historie har intet på sig. Vores nuværende fokus er at indfri vores betydelige globale forpligtigelser over for regeringer og internationale sundhedsorganisationer, så vi så hurtigt som muligt kan få sat en stopper for denne pandemi, skriver Christina Malmberg Hägerstrand, der er pressechef for AstraZeneca i Norden, i en mail til DR Nyheder.
Hun tilføjer, at der ”på nuværende tidspunkt som sådan ikke er nogen privat leverance, salg eller distribution af vaccinen.”
- Hvis der er nogen, der tilbyder private vacciner, er de sandsynligvis blevet forfalskede, og så bør de afvises og indrapporteres til de lokale sundhedsmyndigheder, siger pressechefen.
S: Brug for gennemsigtighed
Det er dog ikke den eneste kritiske historie, som AstraZeneca har skullet forholde sig til i denne uge.
Det var egentlig planen, at firmaet skulle have leveret omkring 100 millioner doser til EU-landene i årets første kvartal. Men i januar lød det fra administrerende direktør Pascal Soriot, at det var på grund af produktionsproblemer på en fabrik i den belgiske by Seneffe, at det kun kan levere omkring en fjerdedel af dem.
Det fik efterfølgende de belgiske myndigheder til at inspicere fabrikken. Men i onsdags lød det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra firmaet, at det havde leveret de doser, det skulle, og at det derfor ikke var på grund af dem, at AstraZeneca ikke kan leve op til sin aftale med EU-landene.
Spørger man den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose viser ugens historier med al tydelighed, at der er brug for mere åbenhed om hele vaccinestrategien.
- Der bliver ved med at være mange rygter, og derfor skal Europa-Kommissionen undersøge det, så vi kan undgå yderligere mytedannelser. Det er dejligt at se, at Europa-Kommissionen i den seneste tid har taget noget af kritikken til sig, blandt andet med den nye taskforce, der skal se på, om der kan produceres flere vacciner rundt om i Europa, siger hun og tilføjer, at ”vi slet ikke er i mål”.
- Vi skal snart have krystalklar besked om, hvornår vaccinerne kommer, for det er jo menneskeliv, det handler om, siger Christel Schaldemose.