Der er blevet begået fejl i udrulningen af EU’s fælles vaccinestrategi, og derfor er det vigtigt, at medlemslandene og Europa-Kommissionen allerede nu tager ved lære af dem og retter til, hvor det kan lade sig gøre.
Det betyder blandt andet, at nye coronavacciner skal godkendes noget hurtigere, end det hidtil har været tilfældet.
Det var budskabet fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun tidligere i dag deltog i en mere end fire timer lang debat i Europa-Parlamentet om den vaccinestrategi, som i de seneste uger har været genstand for heftig kritik.
EU-landene har nemlig ikke fået alle de vacciner, de ellers har bestilt og betalt milliarder af euro for, og det har ført til, at der lige nu er stor mangel på doser rundt om i Europa. Og Ursula von der Leyen er selv blevet beskyldt for ikke at ville se kendsgerningerne i øjnene og i stedet holde stædigt fast i, at strategien kører helt efter planen.
I sidste uge indrømmede kommissionsformanden for første gang, at der var blevet begået enkelte fejl. Og i dag erkendte hun så, at "vi endnu ikke er der, hvor vi ønsker at være i kampen mod corona".
- Vi var sent på den i forhold til godkendelserne. Vi var for optimistiske i forventningerne om masseproduktion af vacciner. Og måske var vi også for sikre på, at det bestilte også ville blive leveret til tiden, sagde Ursula von der Leyen og tilføjede, at Europa-Kommissionen har holdt kortene for tæt til kroppen over for blandt andet europaparlamentarikerne.
- Tillid kræver gennemsigtighed, sagde hun.
Tillid og sikkerhed
Et af de steder, hvor der ifølge kommissionsformanden er plads til forbedring, er i forhold til godkendelserne af vaccinerne.
Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der kontrollerer og godkender coronavaccinerne på vegne af medlemslandene. Og hvor lande som USA og Storbritannien har givet nødgodkendelser til vaccinerne, så de hurtigt kunne blive taget i brug, har EMA brugt yderligere tre-fire uger på at godkende de tre vacciner, som indtil videre har fået grønt lys til det europæiske marked.
Det har ikke været en forkert strategi, understregede Ursula von der Leyen, for ”man skal ikke gå på kompromis, når der er tale om at sende en biologisk-aktiv substans ind i en krop hos en person, der er sund og rask.”
- Det handler om tillid og sikkerhed, sagde hun.
Men selve godkendelsesprocessen kan godt speedes op, fastslog hun.
- Vi skal forbedre delingen af oplysninger om kliniske forsøg med EMA. Derfor er vi allerede nu i gang med at skabe et nyt netværk over kliniske forsøg. Sundhedskommissæren (Stella Kyriakides, red.) vil samtidig arbejde på nogle lovgivningsmæssige rammer, der betyder, at EMA kan undersøge lægemidlerne så hurtigt som overhovedet muligt, sagde hun.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er forventningen lige nu, at Johnson & Johnsons vaccine mod covid-19 vil blive godkendt af EU-myndighederne i marts.
Industrien halter efter videnskaben
Derudover har Europa-Kommissionen nedsat en taskforce, der skal være med til at sikre, at der kan blive produceret flere vacciner, end det er tilfældet i dag.
AstraZenenca, Pfizer/BioNTech og senest også Moderna har oplevet forsinkelser som følge af produktionsproblemer på deres fabrikker, og det har blandt andet betydet, at den danske vaccinationsstrategi er blevet forsinket.
I sidste uge fortalte den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at de danske sundhedsmyndigheder har brugt den seneste tid på at tale med lægemiddelproducenter for at høre, om de kan hjælpe til med enten at producere vaccinerne eller fylde dem på hætteglas. Og han havde samtidig opfordret Europa-Kommissionen til at gøre det samme på europæisk plan.
Det sker nu, og det bliver Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, der skal stå i spidsen for den taskforce.
- Målet er at få sat en finger på problemerne og dernæst løse dem. Industrien skal tilpasse sig videnskabens hastighed, sagde Ursula von der Leyen, som samtidig rettede en hård kritik af de medicinalfirmaer, som ikke har overholdt de kontrakter, de har indgået med EU-landene.
Hårde ord fra parlamentet
EU-landene har frem til i dag betalt medicinalfirmaerne 163 milliarder kroner for vaccinerne, og derfor er det ifølge kommissionsformanden ikke i orden, at de ikke kan levere de eftertragtede doser til tiden.
Flere kritikere har dog peget på, at EU-landene var for langsomme om at indgå vaccinekontrakterne med producenterne, og at de ikke brugte nok penge til at købe doserne. De kritikpunkter kom Ursula von der Leyen ikke ind på under debatten.
Men hun understregede, at selve vaccinestrategien, hvor EU-landene har valgt at købe vaccinerne i fællesskab, er og bliver den rigtige.
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der var sket, hvis nogle af de store medlemslande havde skyndt sig at købe, og alle andre var efterladt tomhændede. Jeg tror, at det havde været enden på vores fællesskab, fastslog hun over for parlamentarikerne, der både deltog i salen og via videolink fra deres hjemlande.
En af dem, der var mødt op, var Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre. Han er enig i, at små lande som Danmark er langt bedre stillet med et fælles vaccineindkøb. Alligevel opfordrede han Europa-Kommissionen til at kigge endnu mere indad.
- Kommissionen er nødt til at erkende, at de sidste ugers forløb bestemt ikke har været kønt. Derfor vil jeg gerne spørge, om det ikke er på tide at vise en lille smule selvkritik, sagde han.
Tidsplan holder stadigvæk
Peter Kofod, der er europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, er dog ikke enig i, at EU grundlæggende har handlet rigtigt. Han peger på lande som Storbritannien, Israel og USA som eksempler på lande, hvor langt flere borgere allerede er vaccineret.
- Der er ikke grænser for, hvor meget EU-systemet igennem de seneste år har hånet briterne eller rystet på hovedet ad amerikanerne. Men nu taber EU-systemet til de selv samme, som man i det her hus har talt fuldstændig ned under gulvbrædderne. EU’s rolle i den her sag er lige til dumpekarakter, sagde han.
Men det er kommissionsformanden ikke enig. For selvom der er sket fejl, går det i store træk godt, understregede hun. Og hun regner stadig med at holde tidsplanen, så 70 procent af de EU-borgere, der ønsker at få en vaccine, er færdigvaccineret til sommer.
- Vaccinationskampagnen i Europa har fået mere fart på. Siden december er 26 millioner vacciner blevet uddelt. Og flere end 17 millioner mennesker er blevet vaccineret, sagde Ursula von der Leyen, der trods kritiske røster har opbakning fra Europa-Parlamentets store grupper og fra medlemslandene.
Statens Serum Institut forventer, at alle voksne i Danmark, der ønsker det, kan være færdigvaccineret inden 4. juli.