Der er ikke grund til at være bekymret for, at Danmark vil blive udsat for et russisk forsøg på at påvirke et valg i samme grad, som de er anklaget for at have gjort i USA.
Sådan lyder det i hvert fald fra manden, der som en af de første var med til at afsløre en såkaldt troldefarm i Sankt Petersborg, journalisten Andrej Soshnikov.
De seneste fem år har han fulgt udviklingen i den russiske spredning af disinformation og "fake news" både inden- og udenfor sit lands grænser.
I 2013 arbejdede han kortvarigt under dække i det firma, hvor disinformationen blev produceret, Internet Research Agency.
I dag er deres arbejdsmetoder efterhånden velbeskrevede - ikke mindst takket være Andrej Soshnikov.
Selvom det er kommet fokus på den systematiserede "trolling" fortsætter man ufortrødent i Sankt Petersborg, fortæller han, men der er ikke fokus på Danmark.
- Med al respekt for Danmark, så er I ikke på troldehærens radar, siger han i en lidt overbærende tone og uddyber:
- Grundlæggende handler det om, at der ikke er så mange i Rusland, der specialiserer sig i Danmark, selv ikke i det russiske udenrigsministerium. Danmark bliver ikke betragtet som en “modstander” af den russiske stat eller regering.
Ingen grund til bekymring
Særligt efter det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2016 er der ifølge flere efterretningstjenester beviser på, at særligt Rusland med falske nyheder og organiserede kampagner af disinformation på sociale medier, har forsøgt at påvirke vestlige demokratier.
Ifølge en rapport fra udenrigsudvalget i Senatet i den amerikanske kongres fremhæves flere nordiske lande dog som eksempler på lande, hvor påvirkningskampagner kan have lav effekt.
Blandt andet på grund af et højt uddannelsesniveau med kritisk tænkning og et generelt lavt niveau af korruption i samfundet.
Der er da heller ingen grund til at være så bekymret for, at Danmark tiltrækker sig fokus fra den russiske troldehær, heller ikke selvom der kan være folketingsvalg på vej inden for det næste år.
Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Vi ligger ikke så højt på radaren, og andre lande er mere væsentlige. Det kan være vestlige europæiske lande eller mindre lande som Sverige og Finland, der er væsentlige, fordi der er diskussioner i forhold til eventuelle Nato-medlemsskaber. Her ser vi også et langt større aktivitetsniveau i forhold til historier og spredningen af disinformation, siger han.
Stor tillid til myndighederne
Han forklarer, at de eksempler på disinformation, der er set i Danmark, har været ret primitive og tydeligt rettet mod det russiske publikum.
Eksempelvis opsnappede EU's særlige enhed for modarbejdning af propaganda og fake news, East Stratcom, en historie om, at man i Danmark vil tillade dyrebordeller. En historie, der ret hurtigt blev tilbagevist.
Flemming Splidsboel vil dog ikke udelukke, at vi fremover vil se mere sofistikerede eksempler på disinformation, men understreger:
- Vi er jo kendt for at have en stor grad af tillid til vores offentlige institutioner i modsætning til andre lande, som eksempelvis USA, hvor man har notorisk lav tillid til myndighederne, siger han og fortsætter:
- Herhjemme er det vanskeligere at sprede disinformation. Hvis der opstår mistanke om, at myndighederne tilbageholder information i enkelte sager, eller noget bliver skjult, bliver der som regel også rettet fokus mod det, siger han og nævner den aktuelle Tibet-sag.
Kritikere får opmærksomhed
Ifølge Andrej Soshinkov er opmærksomheden fra den russiske troldehær også et helt andet sted end Danmark og et kommende folketingsvalg.
- Tag eksempelvis den tyske kansler, Angela Merkel. Hun har været meget åben om sin kritik af Kremlin i mange år. Det er den slags tale, som får troldenes opmærksomhed, den slags lægger de mærke til, siger han.
I USA er 13 russere, hvoraf flere har arbejdet for Internet Research Agency, tiltalt i den særlige anklager Robert Muellers undersøgelse af Ruslands påvirkning af det amerikanske præsidentvalg og Donald Trumps valgkampagne.
En universitetsundersøgelse viser ifølge den britiske avis The Guardian, at Internet Research Agency også har forsøgt at påvirke afstemningen om det britiske medlemsskab af EU, Brexit.
Du kan se mere om, hvilket arbejde Andrej Soshnikov og andre russiske journalister laver i dokumentaren "Løgnefabrikken - De falske nyheder fra Rusland" på dr.dk/tv eller på DR1 i aften klokken 20.