Analytikere: Selvom de fleste droner og missiler blev skudt ned, opnåede Iran sit mål

Iran har forsøgt at balancere angrebet, så man ikke får direkte israelsk gengældelse, mener lektor.

Det israelske luftforsvar i aktion over det sydlige Israel i nat. Ifølge det israelske militær blev 99 procent af dronerne og missilerne nedskudt. (Foto: © Amir Cohen, Ritzau Scanpix)

Umiddelbart kan det virke som lidt af et militært flop.

Nattens angreb, hvor Iran sendte 300 droner og missiler mod Israel, udrettede kun få skader.

En israelsk militærbase blev lettere beskadiget, og en lille pige blev såret, men ellers oplyser det israelske luftforsvar, at det lykkedes at opsnappe og uskadeliggøre størstedelen af det iranske angreb.

Men Iran har opnået sit mål med nattens skelsættende angreb.

Sådan lyder tolkningen fra to analytikere.

- Vi ser med det her direkte angreb et Iran, der træder ind på verdensscenen og indtager en helt ny rolle, som vi ikke har set før, siger Kristian Mouritzen, international analytiker ved Berlingske.

Angreb var hævn for angreb på konsulat

Tidligere har Iran foretrukket at udføre sine militære operationer via sine støtter i Mellemøsten.

Det drejer sig blandt andre om Hizbollah-bevægelsen i Libanon og Houthi-bevægelsen i Yemen. Disse grupper deltog også i mindre grad i nattens angreb, men langt hovedparten af angrebene blev sendt afsted fra Iran.

Dermed fik styret i Teheran sendt et vigtigt modsvar efter det luftangreb på Irans konsulat i Damaskus for knap to uger siden, som Iran beskylder Israel for at stå bag.

- Iran har fået en ny selvsikkerhed, siger Kristian Mouritzen.

- Vi ser lidt af den nye verdensorden, som vi har frygtet, siden Ukraine-krigen startede, nemlig at Rusland og Kina begynder at omklamre diktaturstater som Iran og lukker dem ind i et selskab, som vi i Vesten har meget svært ved at komme med en modreaktion på, siger han.

Nattens angreb satte gang i det israelske luftforsvar over Jerusalem:

Iran: Vi kunne have lavet et større angreb

I den forbindelse er det ikke afgørende, at 99 procent af de afsendte droner og missiler ifølge det israelske militær ikke nåede sine mål.

Tværtimod kan det være en del af den iranske plan, mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

- Ja, det er et betydeligt angreb - vi ser over 300 droner og missiler blive afsendt - men det er også en type angreb, som Israel tidligere har været i stand til at afvise, siger han.

Han hæfter sig ved, at Irans Revolutionsgarde allerede i nat udsendte en meddelelse, om at man anså sit angreb på Israel for afsluttet.

Hossein Salami, øverstkommanderende for Irans Revolutionsgarde, kalder i dag nattens angreb "en succes, der overgik vores forventninger".

- Vi kunne have lanceret et meget større angreb, men vi begrænsede det til de kapaciteter, som det zionistiske regime havde brugt til at angribe det iranske konsulat og vores befalingsmænd, siger Hossein Salami ifølge Al Jazeera.

Iranere fejrede nattens angreb på Israel foran den britiske ambassade i den iranske hovedstad Teheran. Storbritannien er blandt Israels allierede og ved med til at afværge og nedskyde de afsendte droner og missiler. (Foto: © Abedin Taherkenareh, Ritzau Scanpix)

Bolden er hos Israel

Derfor ser alle nu med spænding på, hvilket modsvar Israel vil komme med, siger Peter Viggo Jakobsen.

- For Iran har allerede meldt ud, at sagen af afsluttet. 'Vi har fået vores hævn. Vi har sendt en byge af missiler afsted, og nu gør vi ikke mere'.

- Iran har sendt bolden over til Israel og sagt: 'Hvis I angriber og fortsætter, så er det jeres skyld, hvis det her stikker af', siger analytikeren.

Israel har i dag sendt angreb afsted mod Hizbollah i Libanon, men indtil videre ikke mod iransk territorium.

Pres på Israel

USA hjalp i nat sammen med Storbritannien israelerne med at nedskyde droner og missiler, og den amerikanske præsident, Joe Biden, har talt i telefon med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Her har Biden lykønsket Netanyahu med det succesfulde forsvar af Israel.

Men USA er ikke klar til at støtte et større israelsk modangreb direkte mod Iran, lyder analysen.

- Selvom det lyder paradoksalt, så tror jeg, at Israel nu bag lukkede døre kommer under et massivt pres fra sine allierede for ikke at angribe inde i Iran, siger Peter Viggo Jakobsen.

USA's præsident, Joe Biden, mødtes i nat dansk tid med sine sikkerhedsrådgivere i det såkaldte "Situation Room" i Det Hvide Hus for at følge nattens angreb og det israelske modsvar. (Foto: © The White House, Ritzau Scanpix)

Samme vurdering kommer fra Kristian Mouritzen fra Berlingske.

- Jeg tror ikke, at det vil lykkes for Netanyahu at få trukket USA ind i en situation, hvor de står og skal støtte Israel i et massivt angreb mod for eksempel mod iranske atomanlæg, siger han.

- Men jeg tror, at Biden står i den situation, hvor han i FN og andre steder er nødt til at stramme sanktionspolitikken over for Iran i ganske alvorlig grad.

Situationen kan stadig nå at 'gå amok'

Så derfor venter Mellemøsten og resten af verden i spænding på et eventuelt israelsk modsvar.

- Vi kender ikke den israelske reaktion endnu, og hvis det her udvikler sig, og det kan det nemt komme til de næste 48 timer, så kan det gå fuldstændigt amok i Mellemøsten, siger Kristian Mouritzen.

- Det vil være godt for alle, hvis Israel går ud og italesætter det her som en stor succes for landets dygtige forsvar og siger: 'Se, Iran er ikke rigtigt i stand til at angribe os', siger Peter Viggo Jakobsen.

- Så vil de få en masse ros fra deres allierede. Men hvis de vælger at lave et direkte angreb på Iran, så risikerer de, at det her fortsættter og bliver værre, siger han.

Læs mere: "Det hårdeste var ventetiden," fortæller Sarah Rapaport, dansker i Tel Aviv om nattens angreb.