ANALYSE Ulige kamp i Tyrkiet: Anfører Erdogan mod et hold uden målmand

Hvis valget i Tyrkiet var en VM-kamp, ville kameraerne kun vise det ene hold.

ReccepTayyip Erdogan har ikke tabt et valg i 16 år. (Foto: © ALKIS KONSTANTINIDIS, Scanpix)

Hvis dagens valg i Tyrkiet var en fodboldkamp til VM, ville banen være kridtet sådan her op:

På den ene side: Præsident Recep Tayyip Erdogans hold. Et disciplineret team, der har spillet sammen i 16 år og aldrig har tabt en kamp.

På den anden banehalvdel: Et hurtigt sammensat hold af dybt uenige spillere, hvor målmanden ikke er på banen, fordi han sidder i fængsel mistænkt for terror.

Tilskuerne ville blive retsforfulgt, hvis de råbte fornærmelser efter anfører Erdogan, men kan kritisere oppositionsholdet alt det, de vil. Og så ville tyrkisk tv i øvrigt vise Erdogans hold 90 procent af tiden, lige gyldig hvem der havde bolden.

Kan oppositionens hold vinde sådan en kamp? Næppe.

Men så længe bolden er rund, kan alt ske på en fodboldbane, og det er det, Tyrkiets opposition håber på ved dagens vigtige parlaments- og præsidentvalg.

Mere magt til præsidenten

56 millioner tyrkere kan i dag stemme til valget, som er et af de vigtigste længe i Tyrkiet. Efter valget træder en ny forfatning nemlig i kraft, og den vil ændre det politiske spils regler i landet.

Den nye forfatning giver Tyrkiets præsident langt mere magt end tidligere, så vedkommende kan danne sin regering, uden at den skal godkendes af parlamentet, ligesom præsidenten får større indflydelse på at udnævne landets øverste dommere.

Valget finder sted, mens landet er i undtagelsestilstand efter et blodigt kupforsøg i juli 2016, og titusinder er fængslet og over 100 medier lukket i kølvandet på kupforsøget. Adskillige politikere fra parlamentets tredjestørste parti, det kurdisk-dominerede HDP, sidder i fængsel mistænkt for terror.

Vælger: Vi håber for første gang

Blandt de fængslede politikere er præsidentkandidaten Selahattin Demirtas, der har måttet føre valgkamp fra sin celle, fordi han er anklaget for at støtte terror i form af den militante gruppe PKK, der er på Tyrkiets og EU’s terrorliste - anklager, han benægter.

Alligevel er der en vis optimisme, jeg har ikke har oplevet ved de seneste valg hos oppositionen.

- Vi er håbefulde for første gang i lang tid. Det her er et vendepunkt, og jeg tror, at det kan lykkes at slippe af med Erdogan. Det er det vigtigste valg i lang, lang tid, siger vælgeren Helen Kusman, da jeg møder hende ved et valgsted i Istanbul.

Helen Kusman på vej til valgsted med sin familie. (Foto: © Michael S. Lund, DR)

Erdogan i defensiven

Oppositionens anfører, den 54-årige tidligere fysiklærer Muharrem Ince fra CHP-partiet, har overrasket ved at tiltrække hundredtusinder af tilhørere til nogle af sine valgmøder. Og den kvindelige nationalist Meral Aksener fra det nyetablerede Lyi-parti har angrebet Erdogan fra højrefløjen.

Trods uenigheder har oppositionen holdt sammen om at angribe Erdogan på et blødt punkt: Økonomien. I 16 år har Erdogan stået som manden, der har ført Tyrkiet ind i en ny epoke med moderne lufthavne, nye broer og hospitaler og en enorm økonomisk vækst. Men det seneste år er inflationen steget til over 10 procent, så folk har færre penge mellem hænderne, og den tyrkiske valuta, liraen, er faldet næsten 30 procent.

Erdogan har endda været presset til noget, han ikke har været vant til: At spille defensivt. Under valgkampen har han efter pres fra oppositionen lovet at ophæve undtagelsestilstanden efter valget, og Erdogan har talt åbent om, at hans parti, AKP, måske er nødt til at gå i koalition med andre partier efter valget - en mulighed, han dog samtidig beskrev som temmelig usandsynlig.

Lille parti med stor rolle

I parlamentet kommer meget til at afhænge af det kurdiskdominerede parti, HDP, som ligger lige omkring Tyrkiets meget høje spærregrænse på 10 procent i meningsmålinger. Kommer partiet ind, kan Erdogans parti meget vel miste sit flertal i parlamentet. Ryger HDP ud, får Erdogans parti noget nemmere ved at bevare flertallet, da mange af HDP’s mandater vil gå til Erdogans parti i stedet.

Når det gælder anførerposten i Tyrkiet, præsidentvalget, er Erdogan favorit. Tyrkiets leder gennem 16 år har mange tilhængere, og de plejer at møde op at stemme, når deres præsident er på valg.

- Oppositionen har ikke en chance. Erdogan har gjort alt for Tyrkiet. Han har forbedret velfærden, servicesektoren, økonomien. Alt! Der kommer aldrig en mand som ham igen, siger Yildiz Cetin, der er mødt op for at stemme i Erdogans gamle barndomskvarter i Istanbul.

Erdogan-tilhængeren Yildiz Cetin. (Foto: © Michael S. Lund, DR)

Erdogan favorit i en anden halvleg

Som person er Erdogan, den politiker, der har bredest opbakning i Tyrkiet. Så oppositionens bedste håb er, at de samlet kan få over 50 procent af stemmerne i præsidentvalget, da de to førende så skal ud i en anden valgrunde mellem de to førende kandidater.

En anden halvleg i præsidentvalget vil sandsynligvis blive mellem Erdogan og Ince. Og her vil Erdogan være storfavorit, da Ince skal samle stemmer fra de andre oppositionspartiers støtter, som er uenige med ham i mange ting.

I den kamp vil Muharrem Ince mildest talt være undertippet.

Efe Ozpay støtter Muharrem Ince. (Foto: © Michael S. Lund, DR)

- Jeg har stemt på Ince, men jeg tror ikke han kan vinde over Erdogan. Men nogen tror på det, så jeg har stemt på ham for at støtte deres håb, siger førstegangsvælgeren Efe Ozpay.

Kampen fløjtes af klokken 16 dansk tid, når valgstederne lukker. Resultatet af et af Tyrkiets vigtigste valg længe står klart senere samme aften.