Armin Laschet har målet for øje, siger de, der kender ham. Han vil overtage efter Angela Merkel, blive Tysklands næste kansler og Europas måske mest magtfulde politiker.
Han kan skimte målstregen. Den befinder sig godt seks måneder ude i horisonten, hvor Tyskland går til valg den 26. september.
Han er kommet udmærket fra start. Han er lige blevet udråbt til formand for sit parti, Tysklands største, det kristenkonservative CDU, der traditionelt stiller med landets kanslere. Nu mangler han bare at blive CDU og søsterpartiet CSU's officielle kanslerkandidat.
Men pludselig er det som at se Armin Laschet snuble i slow motion.
Pondus skal styrke delstatskandidater
Hvis man vil være Tysklands kansler, skal man kunne lede. Hvis man vil være kanslerkandidat, skal man bevise, at man kan. Man skal kunne vinde valg. For eksempel de to delstatsvalg, der finder sted i dag i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i landets sydvestlige hjørne.
Armin Laschet står ikke på valg til at blive ministerpræsident i de to delstater. Det gør hans partikollegaer fra CDU, Susanne Eisenmann og Christian Baldauf. Og de er forholdsvis ukendte.
Så forventningen til partiformanden er, at hans politiske pondus og popularitet kan fremmane den medvind, der sikrer Eisenmann og Baldauf hver deres valgsejr – eller i det mindste giver dem solide resultater.
Hvis det sker, vanker belønningen, så bliver Armin Laschet efter al sandsynlighed CDU og CSU's kanslerkandidat. Så trækker han i turbostøvlerne frem mod forbundsdagsvalget i september.
Ingen "selbstläufer"
Men delstatsvalgene bliver bare ingen sikker vinder - eller ”selbstläufer”, som tyskerne siger. For at blive i billedet med støvlerne, så løber de ikke i mål af sig selv.
Først og fremmest er forudsætningerne for en valgsejr i delstaterne ikke super optimale.
Godt nok hører Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz historisk set til de tyske konservatives hjerteland. De er gennemstrømmet af katolicisme og traditionelle værdier. Topcheferne i bil-, maskin- og kemi-industrien har følt sig godt repræsenteret af CDU. Det samme har vinproducenterne ved Rhinen og Mosel.
Alligevel lykkedes det miljøpartiet De Grønne at erobre og holde regeringsmagten i Baden-Württemberg fra 2011 og frem til i dag. I Rheinland-Pfalz har socialdemokraterne i SPD endda stået i spidsen for alle regeringer siden 1991.
Og de siddende ministerpræsidenter Winfried Kretschmann (De Grønne) og Malu Dreyer (SPD) er oven i købet vildt populære.
De samler indbyggerne på tværs af partiskel. I en sådan grad, at 65 procent af CDU-vælgerne i Baden-Württemberg siger, at de foretrækker den grønne Kretschmann som ministerpræsident – frem for deres egen kandidat. Og både Winfried Kretschmann og Malu Dreyer genopstiller til delstatsvalgene i dag.
Kærlighed til kansleren smittede af
Men selvom CDU's kandidater er oppe mod, hvad man kunne kalde en landsfader og landsmoder, så var deres valgsejr inden for rækkevidde i en periode – i hvert fald i meningsmålingerne.
Det skyldtes muligvis, at CDU havde stærk medvind som regeringsparti i Berlin med Angela Merkel i spidsen. Et voksende antal tyskere støttede op om kansleren og hendes parti, da den første coronabølge slog ind over Tyskland sidste forår. Og det ser ud til at have smittet af på målingerne i delstaterne.
Men nu i anden coronabølge er vinden vendt. Tysklands regering er kommet under voksende pres.
Håndteringen af pandemien har været famlende, vacciner og test er blevet udrullet for langsomt. Tyskernes nerver er tyndslidte af en fire måneder lang nedlukning. Og efterhånden retter de deres frustration mod de ansvarlige politikere – først og fremmest fra CDU.
Tjente tykt på mundbindspromovering
Modvinden tager til. Og som det ikke var nok, bliver Tysklands kristenkonservative nu også rystet af en korruptionsskandale.
Sidste uge kom det frem, at en parlamentariker fra CDU og en fra søsterpartiet CSU sidste år tjente op mod syv millioner kroner på at formidle coronamasker til blandt andre tyske hospitaler og plejehjem. Dem var der mangel på under den første coronabølge, så der var rig mulighed for at tjene mange penge.
Men at pengene landede i lommerne på politikere fra de partier, der skulle bringe Tyskland gennem coronakrisen – det synes mange tyskere er utilgiveligt.
Ifølge en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Civey mener 60 procent af de adspurgte tyskere, at maskeskandalen skader deres tillid til CDU og CSU. 75 procent er overbeviste om, at skandalen vil spænde ben for partiernes chancer ved kommende valg.
Værste valg nogensinde
Vi begynder først lige at se nedfaldet fra maskeskandalen. Men i den nyeste meningsmåling aftegner det sig, at CDU i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz får de værste delstatsvalg nogensinde.
Og hvad gør CDU's nye formand, Armin Laschet? Hans politiske pondus skulle jo sikre gode valg til partifællerne i delstaterne. Og hans kåring som CDU og CSU's kanslerkandidat afhænger jo i høj grad af valgresultaterne i det sydvestlige Tyskland.
Tyske kommentatorer har bidt mærke i, at Armin Laschet var meget lang tid om at komme ud og fordømme de involverede i maskeskandalen. Og at hans ord ikke er blevet fulgt op med handling. Nogle vurderer, at partiformanden ville afvente og se, om nedfaldet fra skandalen ville ramme ham. Men hans håndtering af sagen vidner ikke ligefrem om den autoritet og handlekraft, tyskerne forventer af en kommende kansler.
En adstadig forsigtigper
Indtrykket, at Armin Laschet er for meget forsigtigper, går tilsyneladende igen i hans parti.
Nogle partifæller savner mere tilstedeværelse som ny partiformand – overfor medierne og vælgerne, men også som motiverende drivkraft internt i CDU, frem for alt i de sidste dage op til valgene i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Men noget tyder på, at Armin Laschet allerede har afskrevet sejren i provinsen, og ikke vil associeres med det forestående nederlag.
To måneder efter hans udnævnelse til ny CDU-formand virker Armin Laschets tempo lige lovligt adstadigt. Pludselig virker hans kåring som kanslerkandidat for CDU og CSU ret usikker. Og målstregen, sejren ved det tyske forbundsdagsvalg i september, synes at være rykket længere væk. Armin Laschet kæmper fortsat med, at han ikke er særligt populær i den brede tyske befolkning, og at han ikke gør meget for at ændre på det.
En udfordrer venter i kulissen
Imens løber en anden kristenkonservativ politiker sig varm på sidelinjen.
Han hedder Markus Söder, er ministerpræsident i delstaten Bayern og formand for CDU's søsterparti CSU. Han er langt mere populær blandt tyskerne end Armin Laschet, for han udstråler autoritet og handlekraft.
Så hvis CDU-formanden snubler og falder og ikke henter resultaterne hjem ved dagens delstatsvalg – så kan det blive Markus Söder, som Tysklands kristenkonservative sætter deres penge på, når kanslerkandidaten skal kåres mellem påske og pinse.