Washington syder i et historisk magtopgør. Det er kun fjerde gang i USA's levetid, at en amerikansk præsident bliver underlagt en rigsretsundersøgelse.
Og alt er på spil for Donald J. Trump her et år før næste præsidentvalg.
Vi er næsten otte uger inde i en undersøgelse, der indtil nu - og helt efter bogen - er foregået bag lukkede døre.
Men det ændrer sig alt sammen, nu hvor Demokraterne indkalder de første vidner i en proces, der fra i dag foregår for rullende kameraer og som i sidste ende kan fjerne Trump fra præsidentposten.
Anklagerne
Kort fortalt er Trump anklaget for have misbrugt sit præsidentembede i et forsøg på at sikre sig selv bedre chancer for genvalg til præsidentvalget til næste år.
Demokraterne vil forsøge at bevise, at Trump gav ordren til at tilbageholde næsten 400 millioner dollar - omtrent 2,7 milliarder kroner - som Kongressen havde øremærket til militærbistand i Ukraine, for at presse en nyvalgt ukrainsk præsident til at sætte en korruptionsundersøgelse i gang.
Undersøgelsen skulle specifikt være rettet mod det ukrainske energiselskab Burisma, som sønnen til Trumps potentielle modkandidat til præsidentvalget, Joe Biden, havde relationer til.
Derudover skulle Ukraine også forpligte sig til at jage en konspirationsteori om, at det var Ukraine - og ikke Rusland - der havde påvirket præsidentvalget i 2016 for at hjælpe Hillary Clinton og skade Donald Trump.
Flere amerikanske efterretningstjenester har gentagne gange dokumenteret Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg.
Hvad ved vi?
Det Hvide Hus har beordret ansatte i administrationen til at nægte at samarbejde og dermed ignorere stævninger fra Repræsentanternes Hus.
Men adskillige vidner har allerede trodset præsidentens ordre og vidnet bag lukkede døre.
Derfor har demokraterne nu - udover Det Hvide Hus' eget sammendrag af samtalen - en bred vifte af vidneudsagn, der beskriver forløbet før, under og efter den nu ret så omtalte telefonsamtale mellem Trump og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.
En samtale, som adskillige vidner beskriver som så chokerende, at den ledte til klagen fra den anonyme whistleblower og rigsretsundersøgelsen.
Skyggediplomati og de tre amigos
Vidner har beskrevet, hvordan de almindelige kanaler for amerikansk udenrigspolitik blev kørt ud på et sidespor og erstattet af et skyggediplomati ført an af Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, og de tre amigos, som vidner beskriver dem.
Her taler vi om præsident Trumps energiminister, Rick Perry, særlig udsending til Ukraine, Kurt Volker, samt rigmanden Gordon Sondland, der blev udnævnt som USA's EU-ambassadør efter en milliondonation til Trump.
Sidstnævnte har ændret sit vidneudsagn under ed, fra at han ikke kunne huske, om Ukraine blev bedt om at levere en undersøgelse, til at han rent faktisk selv havde overbragt dem den besked.
Ukrainsk præsident klar til CNN
Interviews med adskillige amerikanske og ukrainske aktører samt tusindvis af sider fra de mange vidneudsagn bag lukkede døre tegner et billede af, hvad Giuliani og de tre amigos skulle skaffe.
Det er blevet gentaget, at der var en klar opfattelse af, at den ukrainske præsident skulle levere en udtalelse - helst på CNN - om, at han ville indlede de ønskede undersøgelser.
Vidner fortæller, at Ukraine, som er i krig med Rusland, blev udsat for et massivt pres fra Trump-administrationen. Og at presset blev så stort, at Zelenskyj inviterede CNN til Kiev.
Men i Washington offentliggjorde magasinet Politico pludseligt historien om, at Det Hvide Hus havde tilbageholdt militærbistand til Ukraine.
Medlemmer af Kongressen krævede derfor omgående en forklaring, og de militære midler blev hurtigt frigjort. I Ukraine aflyste præsident Zelenskyj det planlagte interview med CNN.
Hvad bliver demokraternes udfordring?
Demokraterne skal kunne bevise magtmisbrug; altså at Trump gav ordren om at tilbageholde midlerne for at sikre sig selv bedre chancer til præsidentvalget i 2020.
De skal dermed også kunne modbevise Det Hvide Hus' argument om, at det her kun handler om, at Trump er optaget af at stoppe korruption i Ukraine.
Demokraterne skal med andre ord kunne dokumentere og trække alle veje og vidneudsagn hele vejen til Trump.
Og de skal kunne gøre det på en så saglig, upolitisk og faktabaseret måde, at de amerikanere, der følger de offentlige høringer, oplever, at Kongressen lever op til sit forfatningsmæssige ansvar om at holde øje med magten.
Republikanere gør klar til krig
Præsident Trump kalder hele forløbet for en heksejagt. Et kupforsøg.
Han har kaldt samtalen for den perfekte samtale og gentagne gange understreget, at han på ingen måde pressede Ukraine og har henvist til, at den ukrainske præsident bakker den udtalelse op.
Men flere vidner, der overhørte samtalen, har den modsatte opfattelse.
Republikanerne har indtil nu ikke præsenteret en sammenhængende forklaring på forløbet.
Først var der ikke ikke tale om en quid pro quo - altså noget for noget. Så gik Trumps stabschef, Mick Mulvaney, ud og sagde til pressen, at sådan en “quid pro quo” var helt normal praksis.
Og han bekræftede tilmed, at Det Hvide Hus havde holdt militærbistanden tilbage for at sikre, at Ukraine undersøgte landets rolle i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Men efter få timer trak han hele sin udtalelsen tilbage.
Du kan se Mulvaneys udtalelse her:
Trumps meget loyale støtte, den republikanske senator Lindsey Graham, har endda sagt, at Trump-administrationen slet ikke er strømlinet nok til at kunne udtænke sådan en noget-for-noget-strategi.
Så der er slet ikke noget at komme efter.
Republikanerne har forsøgt at undgå at tale om substansen i sagen og i stedet angrebet processen, som de har kaldt hemmelig og uvederhæftig.
Det er dog vigtigt at påpege, at republikanerne i de respektive udvalg har været til stede ved samtlige høringer, der er foregået bag lukkede døre, som reglerne foreskriver.
De første vidner er klar
Nu hvor processen bevæger sig ud i den åbne arena, bliver det i høj grad en kamp om den offentlige mening.
Og her er der stadig mange ubekendte. Vi kender de første tre vidner. Alle karrierediplomater, som har tjent under både demokratiske og republikanske præsidenter.
Særligt William B. Taylor bliver et vigtigt vidne for demokraterne.
Han har sagt, at det var præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, der udtænkte planen, som skulle få Ukraines præsident til at sætte en undersøgelse i gang af firmaet, som Joe Bidens søn sad i bestyrelsen for.
Hvor er de store ubekendte?
Så er der alt det, vi ikke ved endnu. Og her kan John Bolton, præsidentens tidligere sikkerhedsrådgiver, blive afgørende. En stålfast republikaner, som mildt sagt ikke var enig med Trumps måde at føre udenrigspolitik på.
Han har indtil videre bedt domstolene beslutte, om han skal adlyde Det Hvide Hus eller den stævning, han modtog fra Kongressen. Bolton er af andre vidner citeret for at sige, "at han ikke ville være en del af den narkohandel", han har beskrevet Ukraine-forløbet som.
Vidner har tilmed sagt, at Bolton beskrev præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, som en "menneskelig håndgranat, der ville sprænge alle i luften".
John Bolton bliver dog nok først relevant, hvis sagen ender i Senatet. Det samme kan blive tilfældet for Trumps konstituerede stabschef, Mick Mulvaney - manden, der bad budgetkontoret indefryse midlerne til Ukraine, men som har nægtet at vidne i Repræsentanternes Hus på trods af en stævning.
Kan det fælde Trump?
Ja, det kan det i yderste konsekvens.
Men i øjeblikket tyder meget lidt på, at Trump bliver fældet af en rigsretssag, fordi republikanerne sidder på flertallet i Senatet.
Partiet har indtil videre stået last og brast med præsidenten, og hvis sagen ender der, kræver det to tredjedeles flertal, altså 67 ud af i alt 100 senatorer, at dømme en præsident.
Der skal derfor meget dårlige meningsmålinger til, som skal kunne true de republikanske senatorer, der selv er på valg til næste år, før det billede ændrer sig.
Derfor handler det i høj grad om den offentlige mening, som begge partier for alvor sætter jagten ind på nu. Og her kan meget ændre sig, nu hvor alle selv kan se og høre, hvad vidnerne har at fortælle.
Nixon trådte tilbage
Den republikanske præsident Richard Nixon blev også underlagt en rigsretsundersøgelse tilbage i 1974.
Men han trådte tilbage, inden Repræsentanternes Hus stemte om at rejse en sag mod ham.
Her viser historien, hvor markant den offentlige mening skiftede i takt med, at vidnerne trådte frem - og det er begge partier bevidste om.
Republikanerne håber, at det her vil ramme Demokraterne som en boomerang.
At de under høringerne kan tegne et billede af en politisk motiveret heksejagt, som vil fyre op under ikke bare Trumps vælgerbase, men en bred skare af republikanske vælgere.
Demokraterne håber derimod at kunne bevise klart, at det her kun handler om én ting: En præsident, der har misbrugt sin magt og sit embede for egen politisk vindings skyld.
Og de satser på, at hvis ikke Kongressen vil fjerne Trump, så vil vælgerne ved præsidentvalget til næste år.
Hvad der skal til, og hvordan en rigsretssag foregår, kan du se i videoen her: