Det er ikke kun russerne, der øger deres hjælp til det syriske regime ved at sende kampfly og militære rådgivere. Iran er tilsyneladende også i færd med at sende flere hundrede soldater til den trængte syriske præsident Bashar al-Assad.
Troppeopbygningen begyndte for 14 dage siden og skal ifølge to libanesiske kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, sandsynligvis bruges i en større offensiv i det nordvestlige Syrien.
Målet med offensiven er efter alt at dømme at tilbageerobre land omkring byerne Hama og Idlib, som syriske oprørsstyrker erobrede fra regimet i en lynoffensiv tidligere på året.
Koordineret indsats
Der er tilsyneladende tale om en koordineret indsats som både involverer de libanesiske Hizbollah-styrker, der længe har kæmpet på det syriske styres side, og de nyankomne russiske kampfly, som skal give luftstøtte til landoffensiven.
Hidtil har den iranske militærhjælp til Assad-regimet for det meste begrænset sig til militære rådgivere, men dem der i øjeblikket ankommer til Syrien er ikke rådgivere, understreger kilden. Det er derimod soldater og officerer som skal deltage i kampene.
Iranerne har hverken be- eller afkræftet oplysningerne om, at Iran sender soldater til en ny offensiv i Syrien.
Men Mohammad Irani, der tidligere har været Irans ambassadør i Jordan og nu er seniorforsker i det iranske udenrigsministerium, antydede under et besøg i Danmark for nyligt, at Iran har en vigtig regional rolle at spille.
- Trods al den modvilje vi har mødt, er Iran det mest stabile land i regionen. Vi evner både at skabe fred hjemme og kan hjælpe med at skabe fred i regionen, sagde han.
Strategisk interesse
Iran har en klar strategisk interesse i at støtte den trængte syriske præsident Bashar al-Assad. For det første er et det vigtigt for iranerne at bevare en allieret i Damaskus, fordi Syrien er bindeled mellem Iran og den libanesiske Hizbollah-bevægelse, der er Irans bedste afskrækkelse mod ærkefjenden Israel.
Israel er bekymret over det iranske atomprogram – og har flere gange truet med at bombe det. Og israelernes bekymring er ikke blevet mindre efter, at Iran har indgået en aftale med stormagterne, der betyder at iranerne efter mange års internationale sanktioner omsider kan se frem til en forbedret økonomi.
Iranerne opfatter simpelthen Hizbollah som en slags livsforsikring, der kan svare igen militært, hvis Israel skulle finde på at angribe, og dermed afskrække Israel fra overhovedet at gøre forsøget.
Stedfortræderkrig
For det andet har konflikten i Syrien udviklet sig til en stedfortræderkrig mellem regionens to stormagter: Iran og Saudi Arabien. Så hvis Assad falder, vil Iran være alvorligt svækket i forhold til deres saudiske ærkerivaler, og det, kan de iranske ledere ikke passivt vente på, sker.
Endelig er iranerne - ligesom russerne - oprigtigt bekymrede for, at Islamisk Stat skal løbe Assad-styret over ende. Islamisk Stat bekender sig til en rabiat fortolkning af sunni-islam, der anser den dominerende trosretnig i Iran - shia-muslimerne - for at være kættere, som bør slås ihjel. Så udsigten til at få et styrket Islamisk Stat som næsten-nabo er absolut en sikkerhedstrussel.
Seniorforsker i det iranske udenrigsministerium Mohammad Irani understreger da også overfor DR, at Iran er bekymret over Islamisk Stats voksende styrke – ikke bare i Syrien – men i hele regionen.
- For tiden har Islamisk Stat og andre terrorgrupper mere eller mindre frie hænder i regionen. Jeg vil mene, at Irans erfaring i at håndtere terrorister kan bruges til at bekæmpe dem. Hvis resten af verden ignorerer Irans bidrag til at løse problemet, så vil Islamisk Stat og andre terrorgrupper fortsætte med at sprede deres indflydelse i regionen, advarede han.
Den tidligere ambassadørs ord kan meget vel læses som et forvarsel om at Iran er klar til at gå mere aktivt ind i kampen mod terrorgruppen.
Og nu hvor Rusland - der er langt mere åben over for Iran, end Vesten er - ser ud til at tage teten i regionen, er det logisk at iranerne griber chancen for at følge trop og på den måde øge sandsynligheden for at påvirke udviklingen i Syrien i en retning, der tager hensyn til russisk-iranske interesser.